Kvindernes Internationale Kampdag markerer kampen for en verdensomspændende kønsbalance. Dacapo kan langt fra fremvise et katalog med reel balance mellem kønnene, men vi er stolte af at præsentere værker af komponister, der er kvinder, fra de seneste 100 år: Fra Hilda Sehested og Nancy Dalberg til en stadigt voksende liste af vor tids komponister.
Navne
4. marts 2020
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts er det tid til at granske de aktuelle repertoire-statistikker, som viser, at mere end 95 % af de værker, der opføres i danske koncertsale, musikforeninger og festivaler er skrevet af mænd – en statistik som også afspejles i indspilningen af dansk musik.
Dacapo stræber efter større ligestilling i repertoiret på scenerne for klassisk og ny musik. Det gør vi på Kvindernes Internationale Kampdag såvel som resten af året. Der er lang vej endnu, men vi kan heldigvis præsentere en række værker af fremragende komponister, der er kvinder, i vores katalog. Vi finder det vigtigt at sigte mod et mangfoldigt repertoire inden for den klassiske og ny musik, og arbejder på at gøre udvalget større.
En af Dacapos vigtigste opgaver er at indspille og dokumentere værker fra den danske musikhistorie. I det arbejde ligger muligheden for at fremhæve nogle af de kvindelige komponister, som i deres samtid mødte stor modstand i det danske musikliv, især pga. deres køn. Således har vi i Dacapos katalog nu udvalgte værker af bl.a. Nancy Dalberg, Hilda Sehested og Else Marie Pade – og der er mere på vej.
Dacapo udgiver også den helt nyskrevne musik, og i de senere år har vi tilføjet komponister som Louise Alenius, Signe Lykke, Line Tjørnhøj, Tine Surel Lange, Juliana Hodkinson og Siobhan Lamb til vores katalog.
Endvidere byder Dacapos katalog på elektroniske eksperimenter af bl.a. Katrine Ring og Birgitte Alsted, korværker af Hanne Ørvad, Anne Boyd, Liu Sola m.fl. samt kammerværker af Indra Riše.
Den første samlede indspilning af Nancy Dalbergs strygekvartetter. Nordic String Quartet spiller Dalberg som en samtale med store udsagn og gode argumenter
Danske Komponister – Hilda Sehested og Nancy Dalberg
Nok havde de en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.
"Danse gjorde hun, og danse måtte hun, danse i den mørke nat." – H.C. Andersens grusomme eventyr sat i musik af herboende Siobhan Lamb og Suoni Ensemble.
Bogen om Else Marie Pade, den elektroniske pionér i 1950’erne, der siden blev næsten totalt glemt, men i 2001 fik en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland.
Jack Body, Anne Boyd, Liu Sola, Lou Harrison, Ross Edwards
A Bridge of Dreams
Usædvanlig vokalmusik fra Stillehavsområdet af komponister og digtere fra Kina, Japan, Californien, New Zealand and Australien, indspillet af Ars Nova Copenhagen og Paul Hillier
Bent Lorentzen, Niels Marthinsen, Jørgen Messerschmidt, Juliana Hodkinson, Ole Buck, Sven Erik Werner, Lars Hegaard, Martin Lohse, Andy Pape, Per Nørgård
Recycled
Moderne gen-komponeringer af klassiske hits som ”Humlebiens flugt” og Montis ”Czardas”
Nanna, Gunnar Nyborg-Jensen, Henning Hansen, Benny E. Andersen, Sebastian, Jan Rørdam, Poul Schierbeck, Thorbjørn Egner, Carl Nielsen, Knud Vad Thomsen, Mogens Jermiin Nissen, Vagn Skovlund
Børnenes Sangskat
Elskede danske børnesange sunget af DR SpireKoret, DR BørneKoret og DR JuniorKoret