Bent Sørensen

Bent Sørensen (f. 1958) var elev af Ib Nørholm og Per Nørgård. 

Det har så godt som udelukkende været som instrumentalkomponist, at Bent Sørensen siden midten af 1980erne har slået sit navn fast som en af sin generations mest høreværdige danske komponister, også på internationalt plan. I de første år navnlig i kraft af en række kammermusikværker, med fire strygekvartetter i en central placering, men i løbet af 1990’erne også med stadig flere værker for stor orkesterbesætning: kantaten The Echoing Garden (1990-92), hans hidtil eneste symfoni (1995-96), og de tre solokoncerter: violinkoncerten Sterbende Gärten (1992-93, belønnet med Nordisk Råds Musikpris), basunkoncerten Birds and Bells (1995) og klaverkoncerten La Notte (1996-98).

Derimod har Bent Sørensen kun skrevet ganske få vokalværker; ud over The Echoing Garden faktisk kun korværket In Paradisum (1994-95, 2002) og et antal mindre sange, foruden hans hovedværk til dato, operaen Under himlen, som blev uropført på Det Kongelige Teater i 2003. Men det er ikke det samme som, at hans musik ikke er dramatisk og billedskabende. Tværtimod er den det i helt usædvanlig grad. Det vil sige på én gang tyst og nærværende, halvt i skygge og fuld af piblende bevægelse, som erindringer fra en fjern, forfalden fortid, der trænger sig på her og nu. Det er en musik, der ofte synes at tematisere selve det at erindre, at påkalde sig minder eller ubevidst at blive mindet om – med alle erindringens skyggespil, fortrængninger og slør. Hvor historien ikke kun er til stede som noget, der ligger udenfor, noget der kan iagttages eller behandles som et objekt. Men derimod er noget, der er til stede i os selv og konstant lever med og fortolkes også i forhold til nutiden.

Bent Sørensen, der ved siden af kompositionsvirksomheden er professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, modtog 1999 Wilhelm Hansens Komponistpris.