Subscribe to Dacapo’s newsletter with

Works for Sinfonietta

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    63,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
Niels Rosing-Schow

Works for Sinfonietta

Athelas Sinfonietta Copenhagen, Jan Latham-Koenig

The Modernist experience of structure and form is a basic aesthetic point for the Danish composer Niels Rosing-Schow. His works, covering a wide range of genres in both instrumental and vocal music, are characterized by clear form and concisely and economically handled material. The style is smooth and considered with carefully tuned harmonics and delicate, precisely detailed instrumentation.

Vælg foretrukket format til download af track.
...sous les râles du vent d'Est (1993)
1 ...sous les râles du vent d'Est (1993) 16:52 16,00 kr.
Meeting (1985), [Septet]
2 1st Movement 5:43 9,60 kr.
3 2nd Movement 9:01 9,60 kr.
Double (1978), Two movements
4 Con moto, quasi lontano 6:02 9,60 kr.
5 Con forza, marcatissimo 7:12 9,60 kr.
Echoes of Fire (1989, rev. 95)
6 Echoes of Fire (1989, rev. 95) 10:12 12,80 kr.
Canon and Chorale (1984)
7 Canon and Chorale (1984) 5:44 9,60 kr.
Total runtime: 
61 min.
En vision om at skabe menneskelig musik

- Et portræt af komponisten Niels Rosing-Schow

 

af Anders Beyer

 

“Jeg har en vision om, at min musik kan bruges til at skabe dybe menneskelige oplevelser. En musik som giver afkald på enhver form for forenkling og derfor tillader sig et udtryk på grænsen af det, vi kan forstå. En musik som er komponeret så oplevelse og erkendelse ikke kan skilles ad.”

Sådan udtrykker Niels Rosing-Schow (f. 1954) idealforestillingen om målet med det skabende arbejde. Formuleringen fortæller noget om et af de æstetiske orienteringspunkter. Det er modernismens erfaringer om struktur og form som inspirerer, snarere end det er de mange stilarters frie spil, som tiltrækker Rosing-Schow. Med til modernismens erfaring hører også fordringen om indre sammenhæng og konsistens, som den blev formuleret i den strenge serialismes teori i 1950’erne. Med valget af denne æstetik frasiger komponisten samtidig muligheden for en subjektivt ekspressiv musik. For Niels Rosing-Schow drejer det sig om at skabe en musik, der nok er personlig, men som rækker ud over det subjektive og udforsker noget dybere og mere alment. Man finder ikke citater i hans musik og kun sjældent tydelige stilreferencer. I stedet kredser Rosing-Schow om symboler, om splittelser i det moderne samfund, om procestænkning, om arketypiske forestillinger:

“Arketyper spiller en rolle i mine forestillinger, når jeg skriver musik. Det musikken kan, er at insistere på vores menneskelighed. Hos mig er den hverken optimistisk eller pessimistisk. Men måske netop indadvendt: Uanset hvad vi gør eller tænker, hvordan vi indretter os i verden og indretter verden, så må vi ikke miste vores menneskelighed af syne.”

Dette aspekt er mest tydeligt kommet til udtryk i Rosing-Schows vokale og sceniske værker. Hans holdninger til en mulig indretning af verden afspejles i tekstvalg og det afspejles i hans måde at komponere dramatiske forløb. Det har altid været en udfordring for Rosing-Schow at sætte musik til tekster, lige fra hans første arbejder med musik til Brecht-tekster. Men det var kammeroperaen Brand fra 1989, som satte komponisten på sporet af et tonesprog, der kan føje sig til længere dramatiske forløb. I forlængelse af Brand er der kommet endnu en opera, Dommen, som blev uropført i 1996.

Operaen Brand markerede et gennembrud for Rosing-Schow, der ikke før havde komponeret scenemusik. Opsætningen af operaen og selve musikken blev så vel modtaget, at komponisten blev opfordret til at lave et koncentrat af det dramatiske forløb. Det blev til Echoes of Fire titlen henviser til musikkens oprindelse. De 10 minutters musik i værket følger i store træk operaens udvikling. Librettoen er skrevet af den danske forfatter Sanne Bjerg. Handlingen foregår på en brandstation i en brændende by. Det er spændingerne mellem brødrene Joe og Bob og relationerne til deres mor, Elena, der skaber det dramatisk-psykologiske forløb.

 

Udforskning af klangens indre liv

Niels Rosing-Schow begyndte at komponere som 15-årig. I begyndelsen af 1970’erne var han aktiv i Gruppen for alternativ musik, der er et dansk forum for en række komponister med vidt forskellige tilgange til det at komponere musik. I dette alternative forum komponerede Niels Rosing-Schow sine første værker. Han var dengang inspireret af den ny enkelhed i dansk musik, repræsenteret af komponister som Ole Buck, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Ib Nørholm og Hans Abrahamsen.

Efter studier på Musikvidenskabeligt Institut i København (fra 1972 til 1979) påbegyndte Rosing-Schow en uddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, først med musikhistorie og teori som fag, siden med komposition, hvor Ib Nørholm var hovedfagslærer.

På universitetet stiftede Niels Rosing-Schow bekendtskab med den musikalske modernisme, i musikmiljøet oplevede han hos de lidt ældre kolleger reaktionen mod den centraleuropæiske avantgarde, som kom til udtryk som en ny enkelhed i dansk kompositionsmusik. Rosing-Schows første værker blev skabt i dette spændingsfelt mellem de nye enkle former og efterkrigsavantgardens æstetik, repræsenteret af henholdsvis komponisterne og videnskabsteoretikerne i Darmstadtskolen.

Artiklens indledende formulering om inspirationen fra den musikalske modernisme skal derfor nuanceres og perspektiveres, idet Rosing-Schows erfaringsverden spænder videre han har orienteret sig bredt i det 20. århundredes musik såvel som i ældre tiders musik. Hvilket gør det umuligt entydigt at sætte hans musik i forbindelse med en bestemt æstetisk skoledannelse. Niels Rosing-Schow er hvor banalt det end må lyde først og fremmest sig selv.

Det dobbelttydige i de musikalske udsagn og udspændingen mellem modsætninger går igen i Double fra 1987, som er kendetegnet ved en udforskning af det musikalske stof: Rosing-Schow vender og drejer former og figurer. Den neutrale titel er typisk for de tidlige værker, de mere associationsskabende værktitler kommer senere i produktionen. Double: Det dobbelte, de to sider, de to satsers vidt forskellige karakter tilføjet den gamle betydning af double i form af variation. Hos Rosing-Schow er der tale om et musikalsk stof, som ses i forskellige belysninger det er udviklingen af en kim, arbejdet med bestemte intervalkonstellationer.

For Rosing-Schow er denne proces meget konkret. Han vil som skabende kunstner have bevidstheden om, at stoffet vokser. Han ønsker at satsen skal udvikle sig et bestemt sted hen. I Double skabes forløbet af intervalstrukturerne mellem de få toner, som indleder stykket.

Hvis vi går endnu længere tilbage i produktionen finder vi et af de sjældne værker med tydelige referencer til anden musik: Kanon og Koral fra 1984. Værket bærer umiskendeligt præg af komponistens fascination af Stravinskys musik. Helt konkret er Stravinskys Blæsersymfonier fra 1920 udgangspunkt for Rosing-Schows stykke. Men det er ikke en pastiche Rosing-Schow bruger den montageagtige teknik på en måde, så man som lytter tænker videre end Stravinsky.

Allerede i dette værk bemærker man to musikalske former eller poler (kanon og koral) som sættes over for hinanden i et forløb præget af tanken om proces og interpolation (omtales nedenfor). Dette vel at mærke på et tidspunkt, hvor komponisten endnu ikke har været i forbindelse med den franske spektralmusik. Udviklingen i Kanon og koral skabes ved at de kanoniske forløb, der åbner værket, får mindre og mindre betydning, mens koralelementet gradvis tager over.

Koralens karakter af afsked blev helt konkret for komponisten: Det var et farvel til Stravinskys kompositionspraksis. Komponisten udtrykker det således:

“Jeg tænkte, da jeg skrev stykket, at nu har Stravinskys teknik spøgt i min bevidsthed, uden at jeg har taget stilling. Med Kanon og Koral tog jeg stilling og dermed vidste jeg, at jeg ville være færdig med denne stil.”

 

Vinden som billede

Niels Rosing-Schow ønsker ikke at krænge de indre følelser ud for dermed at pege på indhold eller program i musikken. Men han bruger gerne metaforer eller billeder. Et af de centrale billeder i komponistens forestillingsverden er vinden, som for Rosing-Schow er et billede på en naturkraft, på en usynlig kraft. Med komponistens egne ord: »Vi kan ikke se vinden, men den former landskabet omkring os, vi kan først høre den, når den møder en forhindring. Jeg tager afstand fra subjektivitet i musikken vinden som en naturkraft er brugt i min musik som en objektiv kraft.«

Det er her nærliggende at henvise til to af Rosing-Schows værker: Windshapes for symfonisk blæserbesætning plus harpe, klaver og percussion (1992) og … sous les râles du vent d’Est for klarinet, cello og klaver og stort ensemble (1993). Begge værker henter inspiration fra vinden som billede. I Windshapes anvendes endvidere helt konkret en vindmaskine. I … sous les râles du vent d’Est er titlen hentet fra digtet Sacrifice af den franske forfatter Gilles Gourdon:

Larmes d’argent végétal
Où la lune évasive se mire,
Les oliviers tordent leurs troncs noueux
Sous les râles du vent d’Est.

La colline
Célèbre les noces
Du dieu
Déflorant le bois inerte

Le fer qui fouille ses tendons
Galvanise le néant

Tårer af plantesølv
Hvor den vigende måne spejler sig,
Oliventræerne vrider deres knudrede stammer
Under Østenvindens stønnen.

Højen
Fejrer bryllup
For Guden
Som skænder det ubevægelige træ

Jernet som gennemborer hans sener
Opflammer tomheden.

Vi finder digtet Sacrifice i digtsamlingen Archipel des solitudes, som også har givet titel til et andet af Rosing-Schows værker, Archipel des solitudes (1995) for mezzo, kor og stort orkester. Om teksten fra Sacrifice siger komponisten: “Den taler konkret om Jesus på korset, men skal vel læses i videre betydning. Den handler om det offer, som omskaber intethed til evighed, og om sammenhængen/ modsætningen mellem natur og kultur. Teksten fascinerer og inspirerer mig, fordi den handler om noget grundlæggende i vores kristne kultur. Gourdons tekst er flertydig, og man mener kun i glimt at forstå den.”

For Rosing-Schow blev digtets sidste tekstlinie konkret omsat til slutningen af … sous les rales du vent d’Est som en lang udklang, hvor spektralagtige klange bliver hængende. De mangefacetterende billeder og symboler omsættes til klanglige fantasier. De gengives musikalsk på forskellige måder: Som lys over for mørke, eller naturklang over for manipuleret klang.

 sous les râles du vent d’Est afspejler således i høj grad Rosing-Schows interesse for musikkens klanglige aspekter, ved gennem arbejdet med instrumentationen at sammensmelte harmoni og klangfarve. Dette syn på den musikalske formdannelse er med et samlebegreb blevet kaldt spektralmusik. Franske komponister som Tristan Murail og Gérard Grisey har været med til at udvikle de musikalske muligheder inden for brugen af musikalske spektre. Om mødet med denne musik siger Rosing-Schow:

“Den instrumentale bevidsthed har aldrig været mig fremmed helt tilbage i de tidlige stykker som f.eks. trioen for fløjte, bratsch og harpe (Trio per flauto, viola ed harpa, 1983), er der mange farvevirkninger ikke mindst mellem fløjte og bratsch i forskellige registre og kombinationer. Dette aspekt i min musik får gradvist en mere fremtrædende rolle, f.eks. i dobbeltkoncerten for bratsch, fløjte og orkester (Chamber Concerto, 1986-87). Det var et afgørende tidspunkt, da jeg hørte Tristan Murail forelæse i Paris i 1987. Murail talte om sine tidlige orkesterværker, han talte om de spektrale principper, som han var ved at afdække hans tanker om harmoni og klangfarve. Jeg var parat til at tage denne tankegang til mig, specielt hans senere formulerede tanker om harmonicitet: At man skaber en musik, hvor graden af harmonicitet udtryksmæssigt kan paralleliseres med tidlige tiders brug af dissonans over for konsonans. Den totale harmonicitet findes i den helt umanipulerede overtoneklang.”

 

Form og proces

De franske spektralkomponisters klanglige erfaringer med form og proces har optaget Rosing-Schow, især ideen om interpolation mellem flere tilstande. Det kan forklares musikalsk som en tilstand A og en tilstand B interpolationen er en gradvis forvandling af en række parametre det kan være rytmik, det kan være harmonik, det kan være alle områder på en gang henimod tilstand B. Det kan ske gradvist eller det kan ske hurtigt, hovedsagen er, at der på et eller andet tidspunkt opstår en instabilitet.

Muligheden for denne forvandling kan ligge konkret i stoffet, men det kan også være i mere overført betydning, som en oplevelse af, at noget er udtømt eller når til en grænse. Ofte er komponisten bevidst om, at muligheden om interpolation ligger i udgangspunktet som en kim eller en modstilling. Denne form for procestankegang afløser for Rosing-Schow den traditionelle idé om udvikling eller variation.

Komponisten bruger selv billedet af en bølge, der bryder: En tilstand kan udvikle sig til et vist punkt, hvorefter den kammer over. Musikalske tilstande skifter, stoffet ændrer karakter, et ny aspekt bliver fremtrædende. Med komponistens egne ord:

“Jeg kan godt lide den tanke, at der er en instabilitet et eller andet sted, som gør at ting må forandres. Jeg kan godt lide billedet af en væske, der bliver underafkølet. Den er flydende selv nede under nulpunktet, frysepunktet, men pludselig vil den fryse til is, størkne, skifte tilstand.”

Denne måde at arbejde på kan også efterspores tilbage til værket Meeting fra 1985. Allerede titlen henviser til møder mellem forskellige tilstande. Her er det to stofkomplekser, som møder hinanden: Faldende linier, dynamisk relativt voldsomt over for en mere stillestående musik, i begyndelsen simpelthen ved lange toner, ved klangflader som ligger og vender og drejer med brug af enkle mønstre. Disse poler bringes i forbindelse med hinanden. I første sats sker det associativt og springende, i anden sats bringes mødet i stand ved stramt styrede forløb, hvorunder nogle af modsætningerne udviskes.

Spændingen mellem forskellige poler har Rosing-Schows musik bevaret. Hans værker fastholder spændingen mellem de logiske strukturer og den indre konsistens på den ene side og mere fleksible systemer med eksempelvis repetitive mønstre på den anden side. Udtydningen af de forskellige materialers muligheder, afsøgningen af musikkens flertydige karakter, fastholdelsen af den stringente sats, vægringen mod de alt for tydelige former og figurer, er grundlæggende i Rosing-Schows musik.

Enkelt og komplekst, flydende og fast form Rosing-Schows musik kan ikke påhæftes en bestemt etikette. Musikken insisterer på at leve et eget liv ud fra egne præmisser.

Release date: 
April 1997
code: 
8.224055
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
0730099975520
Track count: 
7

Credits

Recorded at Focus Recording, Copenhagen, on 23 and 28 January and 16 December 1996 and 19 January 1997

Sound producer: Claus Due
Recording engineer: Hans Nielsen
Publishers: Edition Samfundet (Echoes of Fire) and Edition Wilhelm Hansen A/S (others)

Cover picture: Poul Anker Bech: Drømmeren" (The Dreamer) (1996)

This recording is sponsored by KODA's Collective Blank Tape Remuneration and Danish Composers' Society/KODA's Funds for Social and Cultural Purposes"