Danske Komponister – Paul von Klenau

Indledning

Paul von Klenau indtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han levede og virkede det meste af sit liv med udgangspunkter i München og Wien. Klenau introducerede tolvtonemusik i Danmark, han komponerede bl.a. de tre operaer fra 1930’erne Michael Kohlhaas, Rembrandt van Rijn og Dronningen, hvis lige ikke er set herhjemme, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi især i forhold til det jødiske spørgsmål, og der blev tyst omkring ham, da han døde i 1946. I Dansk Biografisk Leksikon fra 1938 skrev musikhistorikeren Richard Hove om Klenau, at han i en sådan grad var ”Germanernes Lærling”, ”at det er ret vanskeligt at erkende ham som dansk komponist.” Det kom til at passe. Klenau havde svært ved at blive accepteret i sit fædreland – også før nazismen gjorde sit indtog i Tyskland, hvor Klenau valgte at blive, indtil Anden Verdenskrig brød ud. Det er først inden for de sidste cirka tyve år, at Klenau er hentet frem af glemslen, og man kan begynde at danne sig et helhedsbillede.
   Til helheden hører Klenaus produktion. Der er markante orkesterværker fra 1910’erne og 1920’erne, der er de tre store operaer fra 1930’erne og så en række symfonier, kammermusik, sange spredt over hele produktionen med vægt på 1940’erne. En meget stor og blandet produktion, som havde sit udspring i senromantikken, introducerede Klenaus egen version af tolvtonemusik, og i løbet af de sidste seks år nåede frem til en mangfoldighed af stilelementer.    Først efter år 2000 er der sket en formidling af Klenaus musik gennem en række indspilninger af især orkesterværker og strygekvartetter, en uropførelse af hans ’glemte’ 9. Symfoni i 2014 og af operaen Michael Kohlhaas i 2019. Det er altså muligt at lære noget af hans musik at kende, men der er stadig et stykke vej til, at Klenaus musik finder mere udbredt plads i koncertsalsrepertoiret.
   En af hensigterne med denne biografi er at pege på, at der er kvaliteter i Klenaus musik, som fortjener at blive hørt og udforsket. En anden er at kaste et nuanceret lys over personen Klenau og medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død. En tredje at fremlægge hans kunstneriske produktion og skriverier, hvoraf meget aldrig har været publiceret, og dermed give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle. Bogens format understreger, at der er tale om en introduktion, og at der er emner undervejs, som kalder på mere uddybning og forskning.
   Fremstillingen bygger først og fremmest på Klenau-samlingen på Det Kgl. Bibliotek, en samling tilvejebragt af forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe. Den består først og fremmest af noder og efterladte papirer, og den indtil videre betydeligste udgivelse på basis af materialet har været erindringerne En musiker oplever den europæiske kultur 1900-1939 fra 2019 ved cand.mag. Eva Hvidt. Denne udgivelse har haft betydning for nærværende biografi, der dog først og fremmest er baseret på nærmere studier af det mangfoldige kildemateriale i Klenau-samlingen på Det Kgl. Bibliotek, samlingen på Musikmuseet, artikler og pressedækning. Et vigtigt omdrejningspunkt har været de notesbøger, som Margarethe Klimt udfærdigede på foranledning af Klenau. De er en del af Klenausamlingen og indeholder kommentarer og data om det meste af Klenaus produktion. Tak til forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe og professor Michael Fjeldsøe for inspiration undervejs i processen.