Subscribe to Dacapo’s newsletter with

A Sound Year

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case-Slipcase
    159,20 kr.
    Red titles 50%

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    193,20 kr.
    Red titles 50%
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    221,20 kr.
    Red titles 50%
Gunner Møller Pedersen

A Sound Year

Gunner Møller Pedersen
For thirty years Gunner Møller Pedersen (b. 1943) has worked determinedly and uncom-promised to realize a vision of spatial music. This vision prompted him to work with electronics at a time when they were neither fashionable nor easy to work with, and he became one of Denmark's few pioneers in this field. A Sound Year must be regarded not only as Gunner Møller Pedersen's masterpiece, but also as a cornerstone of Danish electroacustic music.
Vælg foretrukket format til download af track.
January
1 January 30:12 25,60 kr.
Februrary
2 Februrary 30:04 25,60 kr.
March
3 March 30:10 25,60 kr.
April
4 April 29:59 22,40 kr.
May
5 May 30:10 25,60 kr.
June
6 June 29:59 22,40 kr.
July
7 July 30:12 25,60 kr.
August
8 August 30:02 25,60 kr.
September
9 September 30:11 25,60 kr.
October
10 October 30:08 25,60 kr.
November
11 November 30:16 25,60 kr.
December
12 December 30:03 25,60 kr.
Total runtime: 
361 min.
Gunner Møller Pedersen

Gunner Møller Pedersen har igennem 30 år arbejdet ihærdigt og kompromisløst for at realisere en vision om rumlig musik – en musik hvor lydens placering og bevægelse i rummet udgør et væsentligt kompositorisk element på lige fod med klangfarve, rytme, melodi og harmoni. Denne vision førte Gunner Møller Pedersen til at arbejde med elektronisk værktøj i en tid, hvor det hverken var smart eller nemt at have med at gøre, og han blev en af Danmarks få pionerer inden for feltet. Der var for hans vedkommende ikke tale om et behov for at skabe kunstige erstatninger for rigtige musikinstrumenter, men derimod et brændende ønske om at skabe en form for lydkunst, hvor akustiske instrumenter ikke rækker.

Gunner Møller Pedersen er født i Århus i 1943 og uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med Bent Lorentzen, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen som lærere og derefter videre studier hos Cornelius Cardew i London. Igennem 70’erne opbyggede han sit eget Octopus Studio og stiftede Dansk Elektronmusik Selskab. Han etablerede nye opførelsesmuligheder for rumlig musik ved at opbygge nye koncertformer og ved selv at påtage sig rollen som koncertarrangør, promotor, lydtekniker og flyttemand. Det har ikke været nogen let opgave i et musikmiljø præget af manglende forståelse for, at elektroakustisk musik er en kunstart med sin egen æstetik, særpræg og berettigelse.

Et Lydår må betragtes ikke alene som Gunner Møller Pedersens hovedværk men også som en hjørnesten i dansk elektroakustisk musik. Blandt andre vigtige værker i hans produktion tæller et andet mammutværk, Svanesang (1996). Værket er en slags lydskulptur til udendørs opførelse med en besætning bestående af adskillige kor, solister og højttaleranlæg, hvoraf nogle skal sejle på vandet og andre være på land. Med dette værk har han formået at sætte en hel landsdel i sving og bogstavelig talt iscenesætte et landskab med lyd i bevægelse. Værket er et sjældent eksempel på en musik, der vækker begejstring hos et bredt, uerfarent og til dels intetanende publikum, samtidig med at komponisten kompromisløst fastholder sit eget kunstneriske udtryk. Blandt andre af hans værker, der har vundet større udbredelse, kan nævnes Som Ild og Vand (1986), Glasmusik (1991-93) skabt som en fast installation til Glasmuseet i Ebeltoft og Lamentation de Moruroa (1989) for sopran, kor og 4-kanals bånd. Sidstnævnte værk er en gribende og effektfuld klagesang i tekst, toner og lyd over franskmændenes grove udnyttelse af og manglende respekt for naturen og menneskene på øen Moruroa i forbindelse med atomprøvesprængninger. Som filmkomponist er han især kendt for musikken til Nils Malmros’ film, sidst til “Barbara” og for kortfilmklassikeren “Dråben i Havet” af Lars Brydesen samt Jørgen Leths “Stjernerne og vandbærerne” og “En Forårsdag i Helvede”. Hans musik er blevet opført i Europa, USA, Latinamerika, Japan og Australien, og han turnerer fortsat i ind- og udland med sin rumlige elektronmusik.

Historien bag Et Lydår

Et Lydår er skabt til de daglige matinéer med 
elektronisk musik i Ny Carlsbergs vinterhave. Siden 1972, hvor jeg sammen med Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy) lavede ”Musikzag” – 5 dage med live elektronmusik i Glyptoteket, har det været stedet for offentlig fremførelse af den elektroniske musik i Danmark. Det var i Glyptoteket, at denne nye musik blev gjort tilgængelig og, nok så vigtigt, viste sig at fungere overfor et større publikum.

I 1974 indledte jeg således min ”Panopt­i­concert”-turné med en række koncerter i Vinterhaven, og i 1976 skabte jeg det permanente forum for denne musik på Glyptoteket, Elektronmusik i Vinterhaven, og stiftede Dansk Elektronmusik Selskab.

De optimistiske planer for dette åbne internationale forum for elektronisk musik måtte af økonomiske grunde revideres allerede i løbet af den første sæson. Resultatet blev de daglige matinéer i Vinterhaven året rundt, som startede i september 1977 og varede indtil september 1999, hvor de blev standset af Glyptotekets nye ledelse.

Til disse daglige matinékoncerter begyndte jeg i sommeren 1977 at komponere Et Lydår – 12 måneder i elektronmusik. Værkets ydre form er 12 satser, hver af 30 minutters varighed, og lydformatet er quadrofoni, dvs. regulær rumlig musik i 4 separate lydkanaler placeret som en rund­horisont omkring publikum.

Min plan var at komponere musikken løbende måned for måned, men allerede efter 2 måneder, September og Oktober, måtte jeg sande, at der nok ville gå mere end ét år, før jeg var færdig med værket. Virkeligheden, ikke mindst den økonomiske, var påtrængende, og først i 1978 blev Juni-musikken færdig, hvorefter projektet nærmest gik i stå.

Ved de daglige matinéer i Vinterhaven måtte jeg supplere med mine øvrige værker, og først i slutningen af 1979, da Danmarks Radio daværende musikchef Mogens Andersen gik ind i projektet, kom det i gang igen. Planen var, at Danmarks Radios musikafdeling skulle bruge Et Lydår som pausemusik mellem de regulære programmer og i øvrigt præsentere månedens musik i sin helhed.

Danmarks Radios økonomiske bidrag var dog ikke så stort, at det kunne ske på én gang, men i løbet af 1980 blev Marts og April og dernæst Juli og August-musikken færdig. I 1981 kom Januar-musikken på plads, men i løbet af 1982 blev først December og dernæst Februar og Maj og endelig November færdige.

Det tog således 5 almindelige år at skabe et helt Lydår, men til gengæld var musikken langtidshold­bar. I 22 år har den præget atmosfæren på Glyptoteket, og i de 17 år, hvor den er blevet spillet hver dag året rundt er hele Et Lydår blevet opført over 440 gange fordelt på 5270 koncerter alene i Glyptotekets Vinter­have.

Et Lydår er også blevet opført mange andre steder i ind- og udland, både indendørs og med stort held udendørs og ofte i forbindelse med teater- og kunstbegivenheder. Et Lydår er således fire gange blevet omsat til billedkunst af den siciliansk fødte, i Australien opvoksede danske kunstner Alfio Bonanno. Først gang ved et storstilet udstillingsprojekt på Miró Museet i Barcelona i 1985, og siden ved 3 billedkoncerter i Tyskland og Danmark, hvor Bonanno i løbet af de godt 6 timer værket varer, malede et billede på 20-50 m2.

I musikhusene i Odense og Århus samt i Nakskov Bibliotek har Et Lydår været daglig musik i måneder og hele år ligesom i Glyp­to­te­kets Vinterhave, og musikken er også blevet anvendt på film, i TV og til Diasshows.

I 1982, da værket var færdigt, blev Et Lydår udgivet samlet (i en 6-LP boks). Cd’en var dengang et helt nyt og eksklusivt medie, som endnu led af børnesygdomme. Der var i øvrigt også mange tekniske vanskeligheder forbundet med at overføre den rumlige og meget dynamiske lyd til lp-mediet, men det lykkedes trods alt, og lp-boksen efterspørges stadig af kendere, ikke mindst i udlandet.

Med denne cd-udgivelse har musikken genvundet sin dynamik og ikke mindst sin rumlighed, idet der er tale om en helt ny digital mix i Dolby Surround Sound, hvor dette formats, muligheder er udnyttet til det yderste.

Denne mixning er sket over flere år i DIEM’s studie med støtte fra DIEM, Kulturministeriet, Statens Kunstfond, KODA og Dansk Komponistforening.

Et Lydår er blevet betegnet som et hovedværk i europæisk elektronmusik, og med denne cd-udgivelse er værket blevet tilgængeligt i en lydkvalitet, som yder musikken retfærdighed.

Programerklæring fra 1977

Et lydår er et begreb, en imaginær enhed.

Teoretisk kan vi definere et lydår som den afstand, lyden ville tilbagelægge på ét jordisk år, nemlig 60 x 60 x 24 x 365 x 0,34 Km = 10.722.240 km. Det er ca. 28 gange afstanden mellem Jorden og Månen, og dog er det ikke længere, end at lyset og andre elektroniske bølger tilbagelægger en tilsvarende strækning på 35,74 sekund.

Lyden er fysisk bundet til Jorden og mennesket, men dens relativt langsomme svingninger i luften er spejlbilleder af universets svingninger, og det er måske forklaringen på, at vi via musikken kan ane universelle sammenhænge, som ellers er skjult for vores intellekt.

Den gamle myte om “sfærernes harmoni” viser sig, som så mange andre myter, at have et reelt indhold, og med elektronmusikken har vi fået et middel i hænde, som sætte os i stand til at trænge dybere ind i universet.

I elektronmusikken transformeres og kombineres de universelle svingninger således, at vi kan opfatte dem som lyd.

Samtidig føjes i elektronmusikken, rent fysisk, den rumlige dimension til musikkens virkemidler, og selve tidsbegrebet, “den fjerde dimension”, begynder at afsløre sine hemmeligheder.

Lad os forestille os, at der “et lydår” ude i universet eller inde i vores bevidsthed findes en imaginær planet, som er en slags spejlbillede af Jorden. Herfra vil vi følge årets gang i dets rene form, Jordens pulsslag i Universet, Månens 12 omdrejninger om planeten, årstidernes skiften mellem lys og mørke, liv og død.

De små vignetter, der ledsager hver måneds musik er en slags partiturskitser med en direkte grafisk afbildning af karakteristiske afsnit af musikken. De svinger som musikken mellem det naturalistiske og det abstrakte, og de er kun ment som igangsættere for lytningen.

På samme måde er de små digte tænkt som appetitvækkere, og ikke som forklaringer af musikkens indhold.

Enhver må opleve musikken på sin måde, lytte opmærksomt eller uopmærksomt, bevidst eller ubevidst.

Det er mit håb, at musikken må bringe glæde.

Gør den ikke det, lytter du til den på et forkert tidspunkt i dit liv. Prøv igen senere.

Om rumlig musik

Et Lydår er tænkt som og realiseret som rumlig musik.

Teknisk set er der tale om flerkanal musik med et lydfelt mellem mindst 3 og helst 4 højttalere, så tilhørerne er omgivet af lyd på alle sider. Højttalerne er punkter på en imaginær rundhorisont, og det meste af lyden opfattes som kommende fra feltet mellem højttalerne.

Kraftig, tør lyd rykker tilsyneladende frem foran højttalerne og indsnævrer derved rummet, mens svagere mere diffus lyd med forskellige typer rumklang føles som kommende fra feltet bag højttalerne, hvorved rummet udvides.

Der er mange andre finesser med rumklang og faserne mellem de forskellige højttalersystemer, som kan forstærke den rumlige fornemmelse, og endelig kan man operere med lyde, der bevæger sig frem og tilbage, fra side til side og ikke mindst rundt om tilhørerne.

Ved hjælp af denne teknik kan man genskabe kendte fysiske rum. Indendørs, f.eks. en larmende fabrikshal eller en stille drypstenshule, og udendørs f.eks. et fugletræk hen over en åben mark eller bølgeslaget mod en strandbred.

Man kan også skabe imaginære indre og ydre rum, og det er det, rumlig musik går ud på. Instrument- og anden lydgenkendelighed vil her normalt virke forstyrrende på den musikalske oplevelse, idet der så blot bliver tale om reproduktion, gengivelse af en kendt virkelighed, og dermed ringere end selve virkeligheden.

I rumlig musik kan de imaginære rum godt rumme mindelser om og skabe associationer til kendte rum og begivenheder i disse. Men balancekunsten er at holde associationsniveauet lige under det direkte genkendelige og dermed banale, og så i øvrigt at skabe rum, der simpelthen lyder godt. Lydrummene kan være spændende eller afspændende, behagelige eller ubehagelige men aldrig uinteressante, og kun kedelige, hvis der er en pointe i netop dette.

Handlingsmønstret eller strukturen i rumlig musik kan godt være logisk og begivenhedsorienteret, som vi er vant til i den vestlige musik. Med de kendte retoriske formler skal anvendes med omhu og sparsomhed og netop som begivenheder i rum. Når rumlig musik lykkes, vil man ofte finde, at selve rummet er mere interessant end hændelserne i det. Og man vil opleve, at makrostrukturerne er større end sædvanlig musik og mikrostrukturerne mindre, men også at de rummer fortællinger af en anden art, som er nok så interessante og udviklede, både for den opmærksomme lytter og for den, der er i stand til at slippe opmærksomheden og nøjes med at være.

Gunner Møller Pedersen, 2000

Release date: 
May 2001
code: 
8.224174-79
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099987424
Track count: 
12

Credits

Recorded at Octopus Studio, Copenhagen, 1977-1982
Re-mixed at DIEM, Århus, 1997-1999 in Dolby Pro Logic Surround Sound

Recording producer: Gunner Møller Pedersen
Sound engineer: Claus Pedersen

English translation: James Manley

Vignettes and poems: Gunner Møller Pedersen
Cover picture: Jan Kofod Winther

This CD has been made in cooperation with DIEM