Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Carambolage

Axel Borup-Jørgensen

Carambolage

Århus Sinfonietta, Ars Nova Copenhagen, Søren Kinch Hansen

Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) was a composer of details. Throughout his life he took a deep interest in sounds in all their complexity, fusing mixtures of rhythms, notes and timbres into totalities built up from minute details with perfectionist sensibility. However, even in his seemingly most fragmented works, the music is poetically grounded and Romantic in its expressiveness. This world premiere recording of four key works by Borup-Jørgensen combines two leading Danish ensembles, Århus Sinfonietta and Ars Nova Copenhagen.

"

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
"”Sirenernes kyst” er som vævet af drømme. ”Carambolage” demonstrerer lidt efter, at selv om Borup-Jørgensen også kan være en hård nyser at gå i lag med, viser hans værker sig ofte som en fortryllende meditation over livets skønhed."
Jens Povlsen, Jyllands Posten
"Musikken bevæger sig gennem helt andre lydkilder videre i en på én gang abrupt usammenhængende og samtidig poetisk kontinuerlig bevægelse. Udsagn føjer sig til udsagn. Hver især fremstår de i deres klanglige præcision som afsluttede gesti, uanset om de udgøres af små fraser eller blot en enkeltstående lyd."
Svend Hvidtfelt Nielsen, Seismograf/DMT
"Et fremragende stykke lydkunst, spillet og sunget knivskarpt... Axel Borup-Jørgensens håndskrevne partiturer ligner noget, der ses under mikroskop, og i et værk som 'Carambolage' fra 1980 er de tre musikere fordybet i at skabe en hel verden af mikroklange."
Jens Cornelius, Magasinet Klassisk
"Axel Borup-Jorgensen’s compositions use small ensemble and voice. Winterelegie whispers and searches for its voice, both human and instrumental. Sound events are punctuated and often stand alone, but amidst the fragmentation is a thread of continuity. The distinct plots on the figurative graph form a direct line of intention. Carambolage is for percussion, electric guitar, and piano. The spaces here are more pronounced and the direct path more obscured. The listener can hear the painstaking detail that must populate the score with each exact-sounding block. The interactions between performers build singular moments rather than pyramids of tension. ‘Pocket Oratorium’ deconstructs a dark Rainer Maria Rilke poem and stretches each phoneme and syllable. Only 24 words are spoken, with no repeats, but it takes nearly 10 minutes for the broken utterances and accompanying piano, harpsichord, and percussion bursts."
Kraig Lamper, American Record Guide
Total runtime: 
54 min.
Klange fuldt oplyst og helt tæt på 

af Henrik Friis

Axel Borup-Jørgensen var detaljernes komponist. Med en perfektioneret sensibilitet skilte han musikkens elementer ad i atomer og samlede dem igen med sin fintmærkende intuition. Han interesserede sig livet igennem for klange i al deres kompleksitet, hvor blandinger af rytmer, toner, klangfarve og anslagsart smeltede sammen til minutiøst udformede helheder. Han var måske nok modernist, endda en tidlig en af slagsen i dansk sammenhæng, men mange af hans idealer i værkerne er meget traditionelle. Selv i de værker, der er iturevne og formulerer i punkter og nedslag, er musikken poetisk funderet og romantisk i udtryksfuldhed.

I dag rager hans naturbeskrivende værker stadig op i landskabet som noget af det mest konsekvente og detaljerige, orkestre har haft fingrene i. F. eks. hans hovedværk, Marin, skrevet mellem 1963 og 1970.

For i modsætning til de romantiske komponister formulerede han ikke følelsen af natur eller subjektive indtryk af natur. Han forsøgte at gengive selve naturen i musik med alle de detaljer, han kunne få øje på. Med et utal af instrumentalstemmer som hver sin lille detalje af natur­fænomenet. Det er musik uden centrum eller hierarki. Hvor stemmer filtrer sig ind og ud mellem hinanden som trådene i et rodnet. Nøjagtig som naturfænomener er bygget af små uadskillelige dele, der hver især bidrager med en brik til puslespillet.

 

Pocket Oratorium fra 1965 er ikke naturbeskrivelse, alligevel ligner det. Borup-Jørgensen sætter her toner til den tyske poet Rainer Maria Rilkes begsorte korte digt ‘Schlußstück’ (Afslutnings­vis) om dødens tilstedeværelse i livet:

Der Tod ist groß.
Wir sind die Seinen
lachenden Munds.
Wenn wir uns mitten im Leben meinen,
wagt er zu weinen
mitten in uns.

Døden er stor.
Vi er hans,
med latter i mund.
Bedst som vi føler os godt på vej,
står han dér og græder,
midt i det hele.

Værket er sådan set bare teksten sunget og reciteret af et kor en enkelt gang. Men ordene er næsten uigenkendelige, revet fra hinanden i bidder af stavelser eller enkeltbogstaver og sunget flimrende og dramatisk af koret skilt i mange stemmer og suppleret af klaver, cembalo og slagtøj. I stedet for at kunne forstå tekstens ord – og slet ikke de enkelte linjer – får man en musikalsk dramatisk fortolkning af teksten. Koret og instrumenterne deler sig i et utal af forgreninger, så ingen kan overskue lydbilledet i alle detaljer. Men forgreningerne peger samme sted hen.

Som klange i blokke danner de samlede fraser, der hele tiden lægger sig i det samme stemnings­billede. Som lytter kan man zoome et stykke ud fra musikken og opleve en helhed, som både er detaljeret og bevægelig, men som samtidigt er helt enkel i sin alvorlige dramatik.

 

Winterelegie, skrevet 1966-68, er et hovedværk i Axel Borup-Jørgensens produktion. Med udgangspunkt i Brueghels dystre vinterbillede “Jægerne vender hjem” og to digte af den tyske romantiker Friedrich Hölderlin udvikler musikken sig fra hvisken og søgen til ekstremt udtryksfulde stemninger, der ifølge komponistens egen kommentar til værket er billeder af digterens egen sindssyge. Det fornemmer man tydeligt. På samme måde som i Pocket Oratorium er musikken sart og detaljeret i sin fragmentariske opbygning. Men i Winterelegie er lydbilledet af sang og kammerensemble tillige helt gennemsigtigt eller gennembrudt med store pauser mellem de enkelte dele, så man som lytter kan opleve hver en lille passage helt tydeligt. Det er vinter i musikken, og kulden kan mærkes.

 

Der er et før og et efter Marin i Axel Borup-Jørgensens musik. Omkring 1970 bliver musikken mere flydende som forløb – til forskel for den meget ekspressivt gennembrudte stil i 1960’erne. Carambolage fra 1979-80 er for klaver (og el-orgel), el-guitar og slagtøj. Det kan godt være, at stilen er anderledes end tidligere, men detaljeringsgraden er intakt. Ønsket om at forme præcise klange bliver allerede klart på første side i noderne, hvor Borup-Jørgensen har anført en lang, lang række specialtegn, han anvender her, og som kræver en forklaring for musikerne. Hvordan pianisten skal differentiere mellem antallet af negle, han skal stryge over tangenterne, hvor præcis på instrumentets stol, guitaristen skal slå – eller hvordan slagtøjsspilleren skal lade køllen ligge på et trommeskind efter anslaget. Man er ikke i tvivl om, at komponisten har forestillet sig eller hørt musikken, før den er skrevet ned – og at der sine steder er et meget lille råderum for musikerens personlighed at træde frem i.

Resultatet i Carambolage er musik, der langsomt og enkelt skrider frem mellem de tre musikere. Uden tydelig begyndelse, midte eller afslutning åbner de tre medvirkende et univers af klange, der godt nok hænger logisk nok sammen efter hinanden – men som ikke former et egentligt dramatisk forløb. Der er en form for ligeværd eller balance i musikken, som får en til at tænke på billedkunstens mobiler (eller uroer, som er det almindelige navn), der i en ophængning drejer sig og hele tiden fremstår i nye positioner. Men hvor figuren er den samme.

 

Det fortællende bliver helt centralt i Sirenernes kyst fra 1985, hvor et flersporet bånd med kvinde­stemmer indlejres i et kammerensembles sarte klange. Naturbeskrivelsen, de poetiske idéer og den musikalske historie som fundament smelter helt sammen i dette værk, hvor sangeren Bodil Gümoes’ stemme i flere lag (på en båndoptagelse også anvendt til uropførelsen i 1985) udgør musikkens imaginære centrum. Som Axel Borup-­Jørgensen selv i sin tid beskrev netop den sammenhæng i en note til værket:

“I fjerne tider ved fremmede kyster hørtes sirenerne synge – Odysseus lyttede til dem, ­bundet til masten for ikke at blive lokket i druknedøden. Måske kan vi høre dem allevegne ved havet, hvor deres stemmer anes i vinden og dønningebruset eller i stormen og det oprørte hav.”

© Henrik Friis. 2014

\

Release date: 
november 2014
Cat. No.: 
8.226576
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943657621
Track count: 
4

Credits

Indspillet i in Mariendal Kirke og Musikhuset Aarhus 20. og 22 januar 2014 (Pocket Oratorium); Værket, Randers, 24-25. maj 2014 (Winterelegie); Musikhuset Aarhus d. 26-27. juni 2014 (Carambolage) og på Musikkonservatoriet i Odense d. 8. november 2014 (Sirenernes kys)
Producer, redigering, mix og mastering: Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit,
Microphone main array: 3x DPA 4006TL
DAD AX24 converters/preamps, Pyramix DAW system with Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition-S, ww.edition-s.dk (Carambolage, Winterelegie); Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk (Sirenernes kyst); Edition Borup-Jørgensen, www.borup-jorgensen.dk (Pocket Oratorium)

Dacapo takker Edition Borup-Jørgensen og Dansk Komponist Forenings Produktionspulje / KODAs fond for sociale og kulturelle formål for økonomisk støtte til produktionen

randomness