Ars Nova Copenhagen

Ars Nova Copenhagen blev dannet i 1979 og er i dag bredt anerkendt som et af de bedste vokalensembler i Europa. Ved siden af sit årlige sæsonprogram med koncerter i København og rundt i landet turnerer ensemblet regelmæssigt i Europa og Nord- og Sydamerika. Et dedikeret arbejde med både den ældre og nye musik udgør kernen i Ars Nova Copenhagens kunstneriske virksomhed. Nogle programmer udforsker sammenstillingen af de to områder, mens andre former sig som perspektiverende portrætter af komponister eller genrer.
Lige siden begyndelsen har Ars Nova arbejdet tæt sammen med nogle af de vigtigste danske og skandinaviske komponister såsom Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bent Sørensen, Sven-David Sandström, og i de senere år har Ars Nova hver sæson inviteret en kunstner som huskomponist: Toivo Tulev (Estland) i 2007, Bernd Franke (Tyskland) 2008, Sunleif Rasmussen (Færøerne) 2009, Áskell Másson (Island) 2010 og Steve Martland (England) 2011.
Ars Nova opbygger ligeledes samarbejder med kreative kunstnere inden for forskellige kunstretninger som drama, film, ballet, og ensemblet er i det hele taget konstant opmærksomt på nye koncertformer og innovativt repertoire. Ved siden af koncertaktiviteterne indspiller Ars Nova hvert år flere cd'er, både på sit eget plademærke, Ars Nova Records, og på selskaber som Dacapo Records og Harmonia Mundi. Ars Nova Copenhagen modtager støtte fra Kunstrådet, Dansk Korforbund og fra en række private danske sponsorer.
Besøg Ars Novas egen hjemmeside på: www.arsnova.dk.
-
Carl Nielsen, Niels W. Gade, Wilhelm Stenhammar, Vagn Holmboe, Line Tjørnhøj
Crossing Borders
-
Carl Nielsen
Sange for kor
-
Axel Borup-Jørgensen
Carambolage
-
Carl Nielsen, Friedrich Kuhlau, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade, Thomas Laub, Peter Heise, Svend S. Schultz, Ib Nørholm
The Golden Age of Danish Partsongs
-
Bent Sørensen, Johannes Ockeghem
Requiem
-
Jack Body, Anne Boyd, Liu Sola, Lou Harrison, Ross Edwards
A Bridge of Dreams
-
Heinrich Schütz
The Complete Narrative Works
-
Heinrich Schütz
Matthäus-Passion
-
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen
-
Heinrich Schütz
Die Sieben Worte; Johannes-Passion
-
Heinrich Schütz
Weihnachtshistorie; Auferstehungshistorie
-
Rued Langgaard
Rosengaardsviser
-
Heinrich Schütz
Lukas-Passion
-
John Taverner
Taverner & Tudor Music II
-
Svend Nielsen
Sommerfugledalen
-
Terry Riley
In C
-
John Taverner
Taverner & Tudor Music I
-
Per Nørgård
Mytisk Morgen - Korværker II
-
Poul Rovsing Olsen
Belisa
-
Ib Nørholm
Americana
-
Per Nørgård
Singe die Gärten
-
Rued Langgaard
Rosengaardsviser
-
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Musik for stemmer og instrumenter
-
David Abell, Jørgen Presten, Paul Kugelmann, Melchoir Kugelmann, Heinrich Finck
Blæsere og stemmer. Musik fra Christian III’s hof