Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Nancy Dalberg

composer
1881
1949

Nancy Dalbergs kompositioner omfatter orkesterværker, kammermusik og sange. Men samlet set er hendes produktion ikke stor, og da den er blevet til inden for et relativt kort tidsrum, fra omkring 1909 til slutningen af 1930’erne, er der næppe grundlag for at skelne mellem ungdomsværker, modne værker og sene værker. Men de tre fuldførte strygekvartetter indtager dog lidt af en særstilling blandt hendes kompositioner. Den første af dem blev det allerførste instrumentalværk, hun præsenterede ved en offentlig koncert. Den anden blev det værk, hun først fik udgivet og spillet i udlandet, mens den tredje – på trods af at den blev uropført 20 år inden hendes død – ikke nåede at udkomme i hendes levetid. Man kan altså i en vis forstand alligevel tale om, at der her præsenteres en tidlig, en moden og en sen kvartet.

Nancy Dalberg, født Hansen, var datter af den initiativrige apoteker og fabriksejer Chr. D.A. Hansen, som gennem sin grundlæggelse af en teknisk-kemisk laboratorievirksomhed i 1870’erne blev en meget velhavende mand. Hun kom til verden på forældrenes sjællandske gods Bøstrup ved Slagelse i 1881, men opvæksten tilbragte hun på familiens andet gods, Mullerup, i Gudbjerg på Fyn. Som barn lærte hun at spille klaver, og efter at hun i en alder af blot 20 år giftede sig med ingeniørofficeren Erik Dalberg og bosatte sig i København, fortsatte hun klaverstudierne på højt plan hos pianisten Ove Christensen. En karriere som koncertpianist fik hun imidlertid ikke, da hun blev ramt af en vedvarende seneskedebetændelse. Ved en privatkoncert, hun i 1907 afholdt i velgørende øjemed, spillede hun krævende værker af Mozart, Beethoven og Chopin, hvilket understreger hendes ambitioner om at gøre sig gældende i et traditionelt klassisk-romantisk repertoire – hvis altså fysikken havde holdt til det.

Ægteskabet med den kunstnerisk begavede Erik Dalberg forblev barnløst og blev ikke lykke­ligt, skønt ægtefællerne i øvrigt delte en passion for musikken, der blandt andet kom til udtryk i tekster, han digtede, og som hun satte musik til. I 1909 begyndte Nancy Dalberg at studere musikteori og komposition hos den norske komponist og kapelmester Johan Svendsen. Efter hans død i 1911 fortsatte hun studierne hos komponisten Carl Nielsen. Hos ham gennemgik hun en grundig skoling ikke bare i harmonisering og kontrapunkt, men rent praktisk også i formlære og instrumentation. Hos Nielsen blev hun nemlig sat til at orkestrere et klaverudtog af Mozarts g-mol symfoni, KV 550, og efterhånden blev hun så fortrolig med hans måde at instrumentere på, at hun kunne assistere ham. Dele af Carl Nielsens Fynsk Forår er således instrumenteret af Nancy Dalberg under et sommerophold på Mullerup, hvor også Nielsen var en velkommen gæst.

Ægteparret Dalberg vides at have rejst meget, men de eneste rejser, der kan dokumenteres i det sparsomme personlige materiale, Nancy Dalberg efterlod sig, er en selskabsrejse til Spanien i foråret 1920, hvor også Carl Nielsen deltog, en rejse til Helsingfors sammen med Carl Nielsen i 1921 samt et halvt års ophold i byen Biskra i Algeriet i vinteren 1922-23. Det lange ophold i det milde nordafrikanske klima var først og fremmest begrundet i et håb om, at det ville bedre Nancy Dalbergs tilbagevendende problemer med blære-, nyre- og reumatiske lidelser. Men hun benyttede også opholdet til – på kamelryg – at ride ud i Saharas oaser og nedskrive folkemusik, som hun senere udnyttede i trioen Arabisk Musik fra Sahara (1928) for obo, bratsch og tromme. Erik Dalberg, som i 1918 var søgt uden for nummer som officer i hæren, var i stigende grad blevet optaget af at male og radere og benyttede tiden i Afrika til at male. På hjemrejsen, der blev påbegyndt i maj 1923, tilbragte parret et par uger i Paris. Med tiden blev Erik Dalberg mere og mere nervesvækket, og de sidste år af sit liv tilbragte han på psykiatriske klinikker. Nogle år før hans død i 1945 blev ægteskabet opløst.