Subscribe to Dacapo's newsletter

Orchestral Works Vol. 9

H.C. Lumbye

Orchestral Works Vol. 9

Tivoli Symphony Orchestra, David Riddell

----

Out of stock. Buy CD at Naxosdirect.dk

\
H.C. Lumbye
Prinsen af Wales, Galop (1863)
Duration
1 Prinsen af Wales, Galop (1863) 3:02
H.C. Lumbye
Alexandra Vals (1863)
Duration
2 Alexandra Vals (1863) 5:28
H.C. Lumbye
Petersborgerinden, Polka (1850)
Duration
3 Petersborgerinden, Polka (1850) 2:46
H.C. Lumbye
Petersborg Champagne Galop (1850)
Duration
4 Petersborg Champagne Galop (1850) 2:59
H.C. Lumbye
Rosalie Polka (1850)
Duration
5 Rosalie Polka (1850) 2:25
H.C. Lumbye
En promenade over Dyrehavsbakken, Galopade (1858)
Duration
6 En promenade over Dyrehavsbakken, Galopade (1858) 5:48
H.C. Lumbye
Storfyrst Alexander March (1866)
Duration
7 Storfyrst Alexander March (1866) 2:56
H.C. Lumbye
Drømmebilleder, Fantasi (1846)
Duration
8 Drømmebilleder, Fantasi (1846) 9:33
H.C. Lumbye
Sylphide Vals (1849)
Duration
9 Sylphide Vals (1849) 7:58
H.C. Lumbye
Souvenir de Peterhof, March (1850)
Duration
10 Souvenir de Peterhof, March (1850) 3:37
H.C. Lumbye
Nordlys Vals (1847)
Duration
11 Nordlys Vals (1847) 8:25
H.C. Lumbye
Blanche Polka (1857)
Duration
12 Blanche Polka (1857) 2:53
H.C. Lumbye
Donau Blumen, Quadrille (1845)
Duration
13 Donau Blumen, Quadrille (1845) 7:18
H.C. Lumbye
Manoeuvre Galop (1840)
Duration
14 Manoeuvre Galop (1840) 2:10
Total runtime: 
67 min.

Hans Christian Lumbye (1810-74), den i dag internationalt mest kendte og populære danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.

I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ­19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestegarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830’erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste bevarede dansekompositioner.

I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss’ og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skandinavien.

Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d’Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave ‘Tivoli’ tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper – den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.

Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.

En lang række udenlandske turnéer til Hamburg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.

H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske mest i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.

The Hans Christian Lumbye Edition repræsenterer en milepæl i indspilningen af det 19. århundredes populærmusik ved for første gang at præsentere de komplette orkester­værker af denne “nordiske Strauss”. I forhold til H.C. Lumbyes enorme produktion findes kun en brøkdel af hans kom­positioner indtil nu indspillet. Den foreliggende indspilnings­serie bygger på omhyggelige studier og indsamlinger af nodemateriale i mere end fem europæiske landes nationalbiblioteker og musik­arkiver. Alle indspilninger i serien er fuldstændige og, så vidt det overhovedet har været muligt, i tæt overensstemmelse med denne geniale dansekomponists fine og livfulde instrumentationskunst.

1. Prinsen af Wales, Galop (1863)

Denne galop blev komponeret og uropført til et festbal på Casino Teatret den 10. marts 1863 i anledning af brylluppet den samme dag i Windsor mellem den danske Prinsesse Alexandra og Prins Edward af England (den senere Kong Edward VII). Galoppen er interessant ved at den som en hilsen til Prinsen af Wales indeholder citater af folkemelodier fra det engelske kongeriges forskellige egne i form af en engelsk folkesang, en irsk dansevise og den skotske folkesang ”O Charlie is my darling!”

Lumbye samler virtuost disse melodier og deres vidt forskellige rytmik til ét samlet musikalsk hele i galoppens stramme form, således at det knap anes, at musikken her i virkeligheden er sammenstillet af tre lånemelodier med meget forskellig karakter.

2. Alexandra Vals (1863)

Til Alexandra-festballet på Casino Teatret den 10. marts 1863 komponerede Lumbye denne fejende valsesuite der var tilegnet ”Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Alexandra til Danmark”, der samme dag i Windsor havde ægtet Prinsen af Wales (den senere Kong Edvard VII). Suiten, der med sin stramme og korte introduktion tydeligvis er skrevet til brug på selve festballet og ikke blot som et koncerterende nummer, har det ekstra lille raffinement, at Lumbye i den midterste af suitens fem valse indlægger to små citater fra henholdsvis den danske nationalsang ”Kong Christian stod ved højen mast” og den engelske ”God save the Queen”. Hermed binder Lumbye i musikalsk forstand brudeparret sammen i et hele.

Valsen blev straks meget populær og var længe et fast indslag på hofballer i Danmark og England, ligesom den også hurtigt kom i musikhandlen i begge lande i form af trykte klaverudgaver.

3. Petersborgerinden, Polka fra suiten Erindringer fra St. Petersborg (1850)

Sommeren 1850 var en af de få Tivoli-sæsoner, hvor Lumbye ikke selv stod i spidsen for sit orkester i havens koncertsal. Dette år havde han modtaget et tilbud om et halvt års engagement i Sankt Petersborg, hvor han koncerterede i alle fem sommermåneder i et langt stræk. Efter denne succesrige koncertturné skrev han ved sin hjemkomst til København en suite af fem danse, der i den første trykte klaverversion blev udgivet under fællestitlen Erindringer fra St. Petersborg. Suitens første dans udgøres af denne lille charmerende polka med titlen Petersborgerinden, der er en af de meget få polkaer af Lumbye, som er i mol toneart (her dog med triodelen i dur). Værket uropførtes ved en koncert i Casino Teatret den 16. oktober 1850.

4. Petersborg Champagne Galop fra suiten Erindringer fra St. Petersborg (1850)

Med den umådelige popularitet som Lumbye fik med sin første Champagne Galop i 1845, var det kun naturligt, at han endnu engang forsøgte sig med et værk i samme genre. Inspirationen hertil fik han under sit ophold i Sankt Petersborg i sommeren 1850, hvor hans lange koncertturné formede sig som et sandt triumftog. Til en koncert i Casino Teatret den 16. oktober 1850 komponerede han således denne Petersborg Champagne Galop, der i ét og alt følger samme formel, som hans første Champagne Galop, såvel hvad angår opbygningen som instrumentationen af de enkelte musikalske afsnit. Galoppen blev umådelig populær især i udlandet, hvor Lumbyes franske kollega Philippe Mussard altid havde den på sit koncertrepertoire i Paris.

I Danmark udkom værket kort efter uropførelsen i en klaverversion som andet nummer i suiten Erindringer fra St. Petersborg.

5. Rosalie Polka fra suiten Erindringer fra St. Petersborg (1850)

Ved en koncert i Casino Teatret den 1. november 1850 spilledes denne livlige polka for første gang i Danmark. Den var dog allerede blevet komponeret under Lumbyes ophold i Sankt Petersborg i sommeren 1850, hvilket klart fremgår af originalpartituret, der bærer den dobbelte datering ”7/14. Julii 1850”, her med tydelig henvisning til datoforskellen mellem den julianske og den gregorianske kalender. Rosalie Polka er derfor muligvis også identisk med den polka, som Lumbye komponerede og tilegnede Storfyrstinde Maria, Hertuginde af Leuchtenberg, i Sankt Petersborg, og som efter al sandsynlighed blev uropført dér i juli måned 1850.

I Danmark udkom værket kort efter sin danske uropførelse i en klaverversion som det tredje nummer i suiten Erindringer fra St. Petersborg. Den bærer en vis musikalsk lighed med Lumbyes senere Britta Polka fra 1864, og som han her synes at have foregrebet.

6. En promenade over Dyrehavsbakken, Galopade (1858)

Ligesom Lumbye i 1861 komponerede et musikalsk divertissement der beskriver en promenade rundt mellem Tivoli havens mange forlystelser skrev han tre år tidligere et lignede værk, der i galoppens stramme form skildrer de mange forskelligartede boder og forlystelser der tiltrak publikum på Dyrehavsbakken ved Klampenborg. Galoppen, som er i tretten korte sammenhængende afsnit, indledes med en pastoralt klingende indledning hvorefter lytteren føres forbi Dyrehavsbakkens mange forskellige boder. De er i Lumbyes originalmanuskript anført med følgende programoverskrifter (1) Indledning, (2) En Soldat med Lirekasse, (3) Tyroler Ferdinand, (4) 1.ste Gynge, (5) 2.den Gynge, (6) Der er ingenting iveien, (7) En anden Lirekasse, (8) Tyroler Ferdinand, (9) Tryllecabinettet, (10) Gyngen med Lirekasse og Tromme, (11) Bajads med Tromme og Trompet, (11) Carousselbanen, (12) En gammel Mand spiller Violin, (13) Hjemkørsel.

Til sin musikalske øjebliksskildring af disse mange forlystelser benytter Lumbye et væld af citater fra datidens mest populære viser, marcher og børnesange. Mod slutningen flyder de alle sammen i ét stort musikalsk og tonalt kaos for derved at afspejle det store lydmæssige kaos, som Dyrehavsbakken også var.

Værket, der på originalmanuskriptet tillige bærer genbetegnelsen Galopade barocque, blev ifølge Lumbyes egen datering færdigkomponeret kl. 2.30 om natten den 19. juli 1858 og renskrevet få dage senere den 22. juli. Det blev uropført ved en koncert i Tivoli den 1. august samme år.

Lumbye havde flere år tidligere skrevet mange lignende kompositioner til Dyrehavsbakkens pris såvel i i form af valse som galopper og musikalske divertissementer. I 1863 skrev han desuden et såkaldt Musikalsk Quodlibet med titlen En lille Dyrehavsspøg. Af alle disse værker hørte hans En Promenade over Dyrehavsbakken dog til blandt de mest populære og forblev del af det faste Lumbye-repertoire i Tivoli helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede.

7. Storfyrst Alexander March (1866)

I anledning af det forestående bryllup mellem den danske prinsesse Dagmar og Storfyrst Alexander af Rusland (den senere Zar Alexander III) i Sankt Petersborg den 9. november 1866 komponerede Lumbye i sommeren samme år denne flotte hyldestmarch til brudgommens ære. Den blev uropført flere måneder før selve brylluppet ved en offentlig koncert i Tivoli den 4. august 1866 og fik hurtigt rang som en af Lumbyes mest populære royale marcher. Som noget helt usædvanligt udkom værket tillige i en klaverversion i tidsskriftet Musikalske Nyheder en hel måned inden dets første offentlige udførelse.

8. Drømmebilleder, Fantasi (1846)

Orkesterfantasien Drømmebilleder repræsenterer Lumbyes mest berømte komposition og står som selve kendingsmærket på hans musikalske opfindsomhed og fine instrumentationskunst. Lige siden førsteopførelsen i Tivoli den 27. juni 1846 har denne fantasi da også hørt til blandt de mest sikre publikumstræffere i hele Lumbye-repertoiret. Som mange af hans andre ”tonebilleder” er det et stykke programmusik, der, uanset om man har kendskab til programforlægget eller ej, lever igennem musikkens egen friskhed og vitalitet.

Kort efter uropførelsen blev fantasien forsynet med en trykt forklarende tekst, der kunne erhverves forud for hver koncert, hvor Drømmebilleder stod på programmet. I denne tryksag beskrives musikkens ”handling” i form af et digt på 8 vers. Det var forfattet af Lumbyes impresario og nære ven, juristen Carl Nielsen, og beskriver en ung pige, der i solnedgangstimen i en drømmetilstand genoplever ”Alt, hvad hende var kjært i Livet”. Fra hendes barndomserindringer om en idyllisk blomstrende eng bevæger drømmen sig til en pragtfuld balsal og derfra videre igen til en kirkelig højtid. Derefter skildres, hvorledes pigen drager langt bort fra hjemmet og når til de østrigske alper, hvor en citar klinger og hendes hjerte bevæges ved mødet med en ung mand, som ”Hjertet har kaaret”. Dette kærlighedsmøde ender uforløst, og den unge pige rammes derfor af tungsind indtil hun brat vågner af drømmen og erkender hvor meget ”Hjertet kan bevæges i Drømme”.

Musikalsk kommer Lumbye her på formfuldendt vis rundt om disse mange vekslende stemninger, selvom fantasien i virkeligheden er sammensat af så vidt forskellige og kontraste­rende satstyper som vals, koral, galop, menuet, march og polka.

Udover den centrale passage for solo-citar er Drømmebilleder også bemærkelsesværdig ved i sin oprindelige version at indeholde afsnit for andre særprægede instrumenter som eksempelvis træklap-stokfløjten Czakan.

Værket gik hurtigt sin sejrsgang over hele Europa og hører dermed også til de af Lumbyes orkesterværker, som blev udgivet i de største oplag og mest forskelligartede musikalske arrangementer.

9. Sylphide Vals (1849)

Den 22. september 1849 debuterede den unge danserinde Juliette Price på Det Kongelige Teater i titelrollen i August Bournonvilles berømte ballet Sylfiden. Hele København talte nu om den nye unge ballerina og hendes rosværdige præstation i dette krævende parti. Lumbye var da heller ikke sen til at hædre Juliette Price ved at komponere denne valsesuite, som er navngivet efter hendes debutrolle. Den blev uropført ved en koncert i Casino Teatret den 29. november 1849 og var længe et populært nummer ved Lumbyes koncerter. Suiten indledes med en æterisk presto-introduktion, der leder over i en serie af fem valse, som veksler mellem fejende dansemusik og mere lyriske afsnit. Især fjerde vals synes her, som var den taget lige ud af sylfidernes danse i 2. akt af Bournonvilles ballet Sylfiden. Suiten runder af med en raffineret finale, hvor dele af de to første valse gentages inden musikken udmunder i et lyrisk rallentando efterfulgt af pompøse slutakkorder.

10. Souvenir de Peterhof, March (1850)

Under sin koncerttourné i Rusland i sommeren 1850 blev Lumbye efter anbefaling af en af Zarens fortroligste venner, General Adelberg, inviteret til at give koncert på slottet Peterhof udenfor Sankt Petersborg. Til denne lejlighed komponerede han den 2. juli marchen Souvenir de Peterhof, som han tilegnede ”Kejseren af Rusland” og uropførte i Peterhofs koncertsal ugen efter. Den er et festligt og velklingende værk, som straks vakte stor begejstring og blev gentaget ved alle Lumbyes efterfølgende koncerter i kejserbyens koncertsal.

Straks efter hjemkomsten til København satte Lumbye værket på sit repertoire i hele den efterfølgende vinter-sæson og marchen blev således spillet første gang i Danmark ved en koncert i Casino Teatret den 16. oktober 1850 ligesom den få måneder senere også udkom i en klaverversion på det tyske musikforlag Breitkopf & Härtel.

11. Nordlys Vals (1847)

Denne valsesuite blev komponeret til en koncert i Tivoli den 3. juni 1847. Den indledes med en næsten galopagtig indledning, hvorefter der følger fem fyrige valse og en finale hvori dele af 1. vals gentages. Suiten er skrevet til de lyse nordiske sommernætters pris, hvor nordlys-fænomenet regelmæssigt optræder, og er karakteristisk ved sin fremtrædende brug af messingblæserne og meget energiske fremdrift.

Den hører således til blandt Lumbyes mest effektfulde valse-suiter og var altid med på hans koncerttourné-programmer i udlandet. Dens store popularitet afspejler sig også i den kendsgerning af valsen udkom i tre forskellige klaverversioner i Danmark og i udlandet.

12. Blanche Polka (1857)

Til de mange fremmede scenekunstnere, som Lumbye oplevede på de københavnske privatteatre, hørte også den franske buffosangerinde Mlle Blanche fra Marseille. Hun optrådte gennem flere sæsoner med sine komiske sangnumre i Tivoli i slutningen af 1850’erne og senere også i det nyåbnede københavnske traktørsted Thors Hal på Vesterbro. Hendes evne til med sin smittende sanglatter og humørfyldte koloratur-triller at få publikum til at overgive sig gjorde, at Lumbye var blandt hendes mest svorne beundrere og fik ham til at hylde hende med denne lille humørfyldte polka. Den blev komponeret 11. august 1857 og uropført ved en Tivoli-koncert få dage senere den 14. august.

13. Donau Blumen, Quadrille (1845)

I vinteren 1845 var Lumbye på sin første store europæiske koncerttourné, der førte ham til Berlin, Paris og Wien. Som en cadeau til det glade Wienerpublikum, der havde modtaget hans musik med åbne arme, komponerede han denne kvadrille til Donau-stadens pris. Kvadrille-formen, der er af gammel fransk oprindelse med rod i kontradansen, var i 1830’erne og 40’erne blevet en af de mest populære selskabsdanse overalt i Europa. Den indeholder som grundregel fem dansefigurer med de franske satsbetegnelser Pantalon, Été, Poule (med Coda), Trénise, Pastourelle samt en Finale. I sin Donau Blumen Quadrille følger Lumbye denne opbygning slavisk, hvilket tydeligt afspejler, at musikken her er beregnet til egentligt dansebrug frem for koncertsalsfremførelser. Værket blev dog uropført ved en koncert i Tivoli den 21. maj 1845.

14. Manoeuvre Galop (1840)

Til et maskeradebal på Hotel d’Angleterre i København den 12. marts 1840 komponerede Lumbye denne festlige Manoeuvre Galop. Året forinden havde han debuteret med sit nyetablerede danseorkester og hurtigt vundet ry som den første danske musiker, der spillede musik à la Strauss. Der er da også umiskendelige træk af Johan Strauss den ældres musik og Wienerstilen i dette værk, især hvad angår den markante rytmik og den fint udviklede instrumentation med dens mange diskrete klangvirkninger. Værkets titel henviser her ikke til militære manøvrer, men til de danseformationer, som maskeradeballets deltagere dannede under udførelsen af den forrygende galop, der mod slutningen også har en lille reel-agtig passage.

Release date: 
November 2002
Cat. No.: 
8.554859
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943485927
Track count: 
14

Credits

Indspillet i Tivolis Koncertsal, sommeren 2001
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrinth
Redigering: Morten Mogensen

Programnoter og tilrettelæggelse: Knud Arne Jürgensen