Danske Komponister – Ludolf Nielsen
Danske Komponister – Ludolf Nielsen
Ludolf Nielsen (1876-1939) var en af Danmarks kendte komponister i begyndelsen af 1900-tallet. Et stort talent, der fornyede den romantiske musiktradition i Danmark med en lang række værker. I årene op til 1. Verdenskrig nåede han et kunstnerisk højdepunkt, men krigen slog hans romantiske verdensbillede i stykker, og han blev ramt af en dyb livskrise. Efter krigen vendte han tilbage som en forandret komponist, der havde lettere ved at skrive i forskellige påtagede stilarter end ved at bekende sig til det romantiske tonesprog, der havde været hans udgangspunkt.
Denne bog, som er den første, der er skrevet om Ludolf Nielsens liv og musik, bygger på indgående studier af komponistens manuskripter og notesbøger. Den fortæller om en kunstner, hvis skæbne det blev at være en af Danmarks sidste romantikere i tid præget af voldsomme forandringer.
Book
-
159,95 kr.€21.45 / $22.84 / £18.62

Forord
af Jens Cornelius
Dansk musik i begyndelsen af 1900-tallet var en meget alsidig affære, hvoren stor og flittig skare af danske komponister forsøgte sig i mangemusikalske retninger. Midt i flokken stod Ludolf Nielsen (1876-1939). Et naturtalent, der stræbte efter at forny den romantiske musik. Emner som naturen og historien varcentrale for ham, ligesom de havde været det for nationalromantikerne, men han udvidede den musikalske stil med inspiration fra udenlandske komponister. Efterhånden fik han også en stærk filosofisk-religiøsinteresse, som førte til nogle meget ambitiøse værker, skrevet lige inden 1. Verdenskrigs udbrud.
Jeg er også taknemmelig for, at jeg nåede at lære Ludolf Nielsens nuafdøde arvinger at kende: Ove og Musse Ravn Nielsen, Gentofte, og Ragnhild Toft, København, stillede gavmildt deres samlinger af Ludolf Nielsens manuskripter, scrapbøger og notesbøger til rådighed for mig, og de kunne fortælle førstehåndserindringer om deres kære ”farbror Ludolf”. Uden dem havde det ikke været muligt at skrive denne bog.
Jens Cornelius, maj 2018