Royal Recorder Concertos

Hvilken musik spillede man på blokfløjten i København under Bachs år i Leipzig? spørger Bolette Roed. Hun besvarer spørgsmålet med blokfløjtekoncerter af fire komponister, der enten arbejdede i Danmark i første halvdel af 1700-tallet, eller hvis musik var kendt og blev spillet ved Frederik IVs hof og som underholdning for det ny borgerskab.

Hvor god var musikken, og hvor dansk var den så? Af de fem koncerter der er på cd'en, er der ingen nitter, men nogle er mere interessante end andre. De to af Christoph Gaupner er de mest raffinerede og gennemførte. Han mestrede den franske dansestil uden bare at kopiere den, og han havde tæft for at skabe varierede musikalske samtaler ud af de mest simple temaer. Johann Adolph Scheibe var mere integreret i dansk musikliv: hans concerto er mindre eventyrlysten og under tiden lidt grå. Johann Gottlieb Grauns værk i C-dur demonstrerer de bedste eksempler på concertante-teknik og gør fuld brug af den italienske ritornello-form og vækker konstant interesse i dialogen mellem solist og ensemble. Det er måske det mest fascinerende værk, fuld af struktur, farve, følelsesmæssig kraft og personlighed. Rekonstruktionen af en anonym dans skrevet til prinsesse Charlotte Amalie er en lille ting, hvor en række af satserne bygger på et eneste motiv - det er måske det tætteste, vi kommer på en dansk lyd med dets vindblæste friskhed og huggende, folkemusikagtige ligefremhed.

Den polske gruppe Arte Dei Suonatori giver liv til værkerne med en brusende, helstøbt ensembleklang og en fornemmelse af, at de altid ved, hvor en frase fører hen. Ornamenterne er stilfulde uden nogensinde at lyde forfængelige. Bolette Roed selv spiller (og har indspillet) som et medlem af gruppen snarere end som en adskilt solist, musicerende med ensemblet og sparrende med den glimrende leder, Aureliusz Goliski.

Blokfløjten er djævelsk vanskelig at holde i stemning, en udfordring, som heller ikke Bolette Roed er immun over for. Nogle gange burde hun variere sin tone mere, især på lange, udholdte toner (så som sluttonen i Andanten i Graupners concerto GWV 323) og med repeterede figurer. Men hun har gjort en særlig indsats for at få god, forsømt musik frem i lyset. Barokkoncerter, der passer godt til stærk kaffe en søndag morgen.