Subscribe to Dacapo's newsletter

Strygekvartetter Vol. 3

Vagn Holmboe

String Quartets Vol. 3

The Kontra Quartet
The spirit of folk culture plays an important role in the music of Vagn Holmboe. As was the case with Béla Bartók, folkloristic studies have here contributed significantly to the compositional process. Holmboe is the most influential Danish composer of the generation after Carl Nielsen and his large output includes twelve symphonies, chamber concertos, and a long series of extremely fine string quartets.
Buy album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
65 min.
Vagn Holmboe

Vagn Holmboe (1909-96) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og har placeret ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.

Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone – tonalt forankret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angel-saksiske verden.

Men med tiden, og efterhånden som et tonalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kontroversielt, kommer Holmboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igen-nem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.

Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik – han studerede i Rumænien 1933-34 – og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredie standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra 1800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hoved-strømninger.

Med Holmboes og blandt andet hans jævnaldrende Herman D. Koppels inddragen andre kulturers musik i den danske, blev der åbnet for at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgørende fra den centraleuropæiske traditions konflikt-orientering.

Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder – der igennem årene også kom til at inkludere Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv satte så højt – udviklede Holmboe et i sandhed enestående tonesprog, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk – og nordisk – musik for også meget forskellige internationale inspirationer, kom han til at bidrage afgørende til at gøre sin region musikalsk selvstændig.

Vagn Holmboes 20 strygekvartetter er hans største indsats indenfor nogen genre, og ét af de både kvalitativt og kvantitativt største bidrag til genren hos nogen komponist i moderne tid. De spænder over så godt som hele hans karriere, fra kvartet nr. 1, op. 46 fra 1948‑49 til kvartet nr. 20, op. 160 fra 1985, men i virkeligheden var hans beskæftigelse med genren endnu mere omfattende: helt frem til sin død i 1996 arbejdede han på flere kvartetværker – hans sidste værk overhovedet blev en koncert for strygekvartet og strygeorkester, og Paul Rapoports fortegnelse over Holmboes værker opfører ikke mindre end ti mere eller mindre ufuldendte kvartetter fra tiden før op. 46.

Som for så mange andre komponister gælder for Holmboe, at hvor orkestermusikken – 13 nummerede symfonier, 13 kammerkoncerter, 4 “Symfoniske metamorfoser” samt en lang række andre værker – viser hans tonesprog udfolde sig i stor skala og på bredt lærred, så er det i kvartetværkerne, at den store fordybelse i små ting sker, at hans kunst viser sig fra sin mest raffinerede side. Modsat det 20. århundredes andre store kvar-tet-komponister finder man i Holmboes kvartetter imidlertid hverken de radikale eksperimenter som hos Bartók eller de dybt personlige bekendelser som hos Sjosta-ko-vitj, endsige en grænseoverskridende nytænkning af kvartetmediet som hos Holmboes kendteste elev Per Nørgård. Men derimod en skarpt formuleret elegance, en økonomisk konversationskunst, en diskret humor og et afbalanceret raffinement i behandlingen af kvar-tetmediet, der mest af alt leder tanken hen på ét af Holmboes egne, ældre forbilleder, Haydn.

Værkerne

Strygekvartet nr. 7, op. 86 (1964-65) er den første, Vagn Holmboe skrev til Københavns Strygekvartet, der i løbet de næste 20 år uropførte så godt som alle hans efterfølgende kvartetter.

Kvartetten er i tre satser. Den første, Tempo giusto, åbnes med en markant modstilling af dels skarpt optrukne, på én gang tonale og dissonerende akkorder i de tre dybeste strygere, dels en mere udspunden melo-dilinie i førsteviolinen, der tilsammen præsenterer to af satsens grundlæggende idéer: en trokæisk frasering, som den ikke mindst kendes fra Bartók, og en form for melodisk udvikling igennem kombinationer af hel‑ og halv-tonetrin, som ikke mindst Carl Nielsen synes at have stået fadder til, lidt længere henne i satsen endda græn-sende til direkte parafrase af et meget karakteristisk, trinvis faldende Nielsen‑motiv. Bartók synes også at være inspirationen henimod satsens slutning, hvor et “klangtæppe” af polyrytmik i tætte bevægelser mellem de tre understemmer akkompagnerer førsteviolinen.

Bartók‑inspirationen går igen i anden sats, Allegro commodo, en scherzo i skiftende taktarter – 5/8, 6/8, 4/4 – der veksler mellem pizzicato og strøgne toner. En særlig rytmisk effekt, parallel til de vekslende pulsfor-nemmelser, opnås ved kontrasten mellem robuste understregninger af betonede slag, og så vendinger hvor der omvendt er pause på de mest betonede slag. En kort midterdel i roligere tempo skaber en slags åndehul i energiudladningerne; materialemæssigt er den dog så tæt forbundet med satsens hovedafsnit, at den nok så meget fremstår som en langsom variant.

Den tredie sats er kvartettens mest komplekse. Den begynder Adagio, med et langt udspundet, kontrapunktisk afsnit, der gradvis tiltager i både tæthed og tempo, for så at gå over i et mærkbart mere bevægeligt afsnit, hvor tætheden tiltager yderligere – alle fire instrumenter spiller nu så godt som konstant – indtil dette afsnit kulminerer i en homofon passage, der gradvis leder tilbage til åbningens langsomme tempo og lavmælte karakter. Med et raffineret greb fastholdes den lavmælte karakter, samtidig med at tempoet pludselig mere end fordobles, mens satsen med ét begynder at udvikle sig i retning af en regulær, dansant finalesats. Grebet gentages, så at sige på et højere rytmisk energiniveau, da en længere klangtæppe‑passage præget af triller og tre-molo-effekter viger for et langt roligere, melodisk enkelt afsnit med aftagende dynamik – der så ligesom før, stadig pianissimo, afløses af et Presto‑afsnit, der bringer kvartetten til en lynhurtig, virtuos slutning.

Kvartetten blev uropført i Birkerød den 27. september 1965 af Københavns Strygekvartet.

Strygekvartet nr. 8, op. 87 (1965) er skrevet umiddelbart efter den 7. Den er i fem satser i en Bartók-lignende bueform af Allegro-Andante-Presto-Andante-Allegro.

Første sats, Allegro vivace e semplice, er en kompakt sonateform, hvor et energisk hovedtema kontrasteres med et mere roligt vuggende sidetema. Nok så væsentligt er imidlertid, hvordan Holmboe her varierer den musikalske energi ved stadige variationer mellem nodeværdier – indenfor den samme pulsfornemmelse: halvnoder, fjerdedele, ottendedeltrioer, sekstendedele, og ved, ligesom i den 7. kvartet, ofte at lade meget intense passager forløbe meget lavmælt. Anden sats, Andante lucido e affetuoso, viderefører to af første sats’ grundlæggende idéer, dels trillen som temalignende virkemiddel, dels de brede, opadstræbende melodilinier, der her i kraft af det langsomme tempo får yderligere tyngde.

Tredie sats, Presto volante e robusto, er en lynhurtig schzerzo‑sats båret af uophørlige ottendedelstrioler. Den korte fjerde sats, har i høj grad karakter af en solokadence for førsteviolinen, men fungerer i øvrigt navnligt som præludium til finalen, Allegro brioso e ardito. Her møder vi, mens musikken undervejs accelererer i pulsfor-nemmelse fra 4/4 til en valselignende 3/4, påny flere af kvartettens grundlæggende idéer, trille/tremolo-figu-ratio-nerne såvel som de massive pointeringer helt tilbage fra kvartettens åbning.

Kvartetten blev uropført den 14. december på Frederiksberg af Københavns Strygekvartet.

Strygekvartet nr. 9, op. 92 (1965-66, revideret 1969) er som sin forgænger i fem satser, men så at sige spejlvendt disponeret og dermed ganske anderledes i karakter, med to langsomme ydersatser, to hurtige scherzoer som sats nummer to og fire, og en langsom Adagio‑sats som midterakse.

Første sats, Andante determinato, er alene baseret på en trinvis faldende bevægelse, meget lig den Carl Nielsen-agtige figur, der også optræder i begyndelsen af den 7. kvartet, og som satsen igennem samtidig gradvis får modspil af en spejlet, altså opadstræbende, version af sig selv. Den opadstræbende figur går igen i den hurtige, treleddede andensats, her spændt ud mod konstant pulserende sekstendedelstrioler, opholdt kun af en kort, markeret midterdel og afrundet af en tilsvarende coda. Tredie sats, Adagio, udspiller sig som ét langt forløb, igen med den opadstræbende figur i centrum, og som i den 8. kvartet med triller som en central tematisk effekt. Fjerde sats, Vivace, er påny en scherzo‑agtig, tredelt sats, men nu med væsentligt mere fylde og albuerum i den roligere midterdel, mens femte sats, Andante tranquillo, ligesom tredie sats forløber som én lang bue af tætte stemmeføringer, inden kvartetten forsvinder i et pianissimo, med en kombination af flageoletter og pizzicato–toner.

Kvartetten blev uropført i Horsens den 23. august 1967 af Novák kvartetten.

Jakob Levinsen, 1997

Release date: 
August 1997
Cat. No.: 
8.224073
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099977326
Track count: 
13

Credits

Recorded at the Danish Radio Studio 2, on 18-20 September 1996 and 26-28 February 1997

Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing engineers: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover picture: Richard Mortensen: Komposition på blå baggrund" (1950)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio"
randomness