Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orkesterværker

Sunleif Rasmussen

Orkesterværker

Jeanette Balland, Hannu Lintu, DR Symfoniorkestret

Sunleif Rasmussens prisbelønnede symfoni Oceanic Days synes gennemstrømmet af oceanet. Musikken vokser i bølgende bevægelser og stivner i klangmasser som en analogi til brændingerne ved den færøske strandbred, som er komponistens uudtømmelige inspirationskilde. I saxofonkoncerten Dem Licht entgegen fra 2001 fokuserer komponisten på en udefinerbar bevægelse mod lyset.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Total runtime: 
62 min.

 

Sunleif Rasmussen

Kunstmusik fra Færøerne er en forholdsvis ny størrelse, som først og fremmest er kommet på kortet, fordi Nordisk Råds musikpris i 2002 gik til den færøske komponist Sunleif Rasmussen (f. 1961) for hans Symfoni nr. 1, Oceanic Days. Sunleif Rasmussen tilhører den nye generation af nordiske komponister og er den første og hidtil eneste konservatorie-uddannede færøske komponist. Hans musikalske baggrund er som eksperimenterende rock- og jazzmusiker, men i begyndelsen af 1980’erne begyndte han at interessere sig for nyere kunstmusik. Hans tidligste værker er hovedsagelig for kor, soloinstrumenter og mindre ensembler. Fra 1990 til 1995 -studerede Rasmussen komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København hos Ib Nørholm og elektronisk musik hos Ivar Frounberg. I denne periode blev han introduceret for spektralmusikken og en af dens ypperste repræsentanter, franskmanden Tristan Murail (f. 1947). I de følgende år høres kompositionsprincipper fra denne stil i Sunleif Rasmussens musik, først i værkerne Som den gyldne sol (1993) for klaver og effekt-processor; Landi (Landet) for orkester og sopransolo (1992-93) og Eitt ljós er kveikt (Et lys er tændt) for orgel og lydbånd (1993).

Den færøske natur er central for Sunleif Rasmussens musik, og dens tilstedeværelse i musikken har flere lag. Ofte skildres naturlyde med udpræget kompleksitet, som giver musikkens lydflader associationer til hav, fugle, vind og græs. Mange af hans værker har også titler, der henviser og associerer til fænomener fra naturen. Det er dog især Sunleif Rasmussens brug af traditionelle melodier fra Færøerne, der har præget hans kompositionsproces og værker de seneste 10 år. De traditionelle melodier har en overordnet indvirkning på musikkens form og varighed. Af melodiernes harmoniske overtonespekter udledes værkernes klang- og melodimateriale, idet hver tone i den traditionelle melodi spejles i sit overtonespekter. Ud fra den gamle melodis intervalforhold udledes også karakteristiske rytmiske segmenter, som anvendes isorytmisk, dvs. at de gennemsyrer musikken. Disse rytmesegmenter kobles i nogle værker sammen med den traditionelle melodis oprindelige rytmik, så man af og til også hører traditionel betoningsrytmik i Rasmussens moderne satser. Sunleif Rasmussens kompositionsteknik er således en art citat-teknik, hvor flere af musikkens lag bestemmes af den valgte melodi. Melodien bliver ur-tema for kompositionen, den tonekilde, hvorfra alt materiale opstår. De gamle melodier og elementet af traditionel »folkemusik« høres dog ikke umiddelbart i de færdige værker. I stedet benævner Rasmussen brugen som et »skjult passacagliatema«, idet den udgør en ikke hørbar bastonerække, der gennemsyrer musikken.

Symfoni nr. 1, Oceanic Days, blev komponeret i 1995-97 på bestilling af Nordens Hus på Færøerne. Symfonien blev uropført i huset af Islands Symfoniorkester, men først i år 2000. Symfoniformen er ofte en værkgenre, hvor de kompositionstekniske midler sættes på formmæssig prøve, og Rasmussens symfoni er da også et samlingspunkt, en status for hans musik og kompositionsteknik på det tidspunkt.

Symfoniens titel henviser direkte til titlen på et digt af den færøske forfatter og multikunstner William Heinesen (1900-1991), Det er igen en af disse oceaniske dage. Heinesens prosa og digte er en vigtig inspiration for Sunleif Rasmussen og har sat præg på både hans vokalmusik (der er benyttet tekster af Heinesen til Tilegnelse (1995) og Arktis (1998) for ensemble og mezzosopran solo) og instrumentalmusik. Det er igen en af disse oceaniske dage er en hyldest til livet, og oceanet anvendes som metafor for livets modsætninger og absurditeter.

En gennemgående karakteristik af musikkens formforløb er en musikalsk ‘gebrokkenhed’, en strømmende musik der ikke er inddelt i traditionelt afrundede afsnit, men præget af kontrasterende satsled og pludselige skift i dynamikken. Musikken tager udgangspunkt i intetheden og vokser i bølgende bevægelser, der stivner i klangmasser, som en analogi til brændingen ved stranden. Instrumentationen er præget af udvikling, hvor 1. og 2. sats giver plads til solister og større solopartier, men præges også af en koncerterende dialog mellem solister og orkester. 3. sats er forbeholdt det store orkester, der i midten af satsen viger for tubaen, denne messinginstrumenternes gigant, som komponisten ser som en pendant til havets mastodont blåhvalen. Et sted i satsen foreskrives der, at strygerne skal synge deres stemmer samtidig med, at de spiller. I kombination med satsens vældige klangmasser kan det være menneskeheden, der synger i – og med – naturens musik. En manifestation af menneskehedens tilhørsforhold til naturen, i analogi til Heinesens digt:

Hører du hjertets tusindstemmigekoral

om hvad vi bestandig dog må erkende:

Vældigt er livet,

fortids og fremtids magiske skæringspunkt

som du står midt i med dit levende Jegs

overdådige

men frygtelige gave!

Som grundlag for symfonien har -Rasmussen anvendt to melodier, der repræsenterer to melodityper i den færøske sangtradition: Den verdslige visesang, eksemplificeret ved melodien til visen Herr Sinklar, og den kirkelige sang, eksemplificeret ved salmen Jeg ligger her i stor elende. Foruden at være basis for musikkens rytmiske og melodiske materiale har også betydningsindholdet af de to melodier indvirkning på musikkens gang. Den musik, som forholder sig til visen om Herr Sinklar, er i forholdsvis hurtige tempi og har en overordnet lys karakter. Den musik, der er afledt af salmen er i relativt langsomme tempi med en overordnet mørk, lyrisk karakter. På den måde giver Sunleif Rasmussen de to temaer specifikke funktioner, som korresponderer med de funktioner, melodierne havde i det gamle færøske bondesamfund.

Saxofonkoncerten Dem Licht entgegen (2001) er et af Rasmussens nyere værker og repræsenterer en mere moden og rendyrket udgave af kompositionsprincippet. Det prækompositoriske materiale er udvundet af en melodivariant til salmen Som den gyldne sol frembryder. Titlen står i forbindelse med ur-temaet og indikerer, at vi i løbet af værket oplever en bevægelse mod lyset. Denne bevægelse opnås ved, at musikken konstant har en opadgående melodisk tendens. Bevægelsen fra dybet til de højere lag forstærkes af, at der foreskrives, at solisten skal spille på baryton-, tenor-, alt- og sopransax i henholdsvis 1., 2., 3. og 4. sats.

  1. sats begynder med ur-rytmer i orkestrets dybe register for instrumenterne klaver, celli, kontrabas, fagot og basklarinet. Satsen er i øvrigt karakteriseret ved livlige sololinjer og afsluttes med hele orkestrets indtræden. Andensatsen har lyrisk karakter. Musikken formidler det på ypperste vis, ved at musikerne i bratsch- og violingrupperne synger unisont med deres melodier, medens saxofonisten spiller temaer henover. Denne satsteknik høres også i symfonien og danner et højdepunkt i dette værk. I slutningen af satsen indtræder vibrafon og rørklokker for at understrege det sakrale element i musikken.
  2. sats bærer præg af ekkovirkninger, idet en del af orkestret er placeret bagerst på scenen i stadigt samspil med de øvrige musikere. Det er værkets kammermusikalske sats, med solokadencer for saxofonen og et akkompagnement af blæserkvintet, og er overordnet en sats af fjern, reflekterende musik.

Fjerdesatsen (Allegro con brio) kan høres som en traditionel finale, idet der er en konstant vekslen mellem tutti- og soloafsnit i en barok-agtig koncertform.

I Sunleif Rasmussens musik hører vi en kombination af teknik, indhold og betydning – en forening af musik og mening ud fra det samme grundstof. De gamle melodier er ikke blot tonemateriale for værkerne, men er gennem deres betydningsindhold uløseligt forbundet med værkernes processer og kompositionsmodeller. I hans musik vækkes det oprindelige tema således til live i helt nye omgivelser.

Hans Pauli Tórgar, 2004

Release date: 
februar 2005
Cat. No.: 
6.220506
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313150663
Track count: 
7

Credits

Indspillet i Radiohusets Koncertsal 5.-8. maj 2003

Producer: Preben Iwan
Lydtekniker: Jan Oldrup
Grafisk design: elevator-design.dk

Forlag: EDITION Samfundet, www.samfundet.dk

Dacapo Records ønsker at takker Mentanargrunnur Landsins, Føroya Banki, Føroya Sparikassi, Tórshavnar Kommuna, NOMUS – Nordisk Ministerråd, Mentamálaráðið, and Norðurlandahúsið í Føroyum for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Denne sacd er produceret i samarbejde med Danmarks Radio