Sunleif Rasmussen

Færøske Sunleif Rasmussen blev født på Sandoy – sandøen – i 1961. Skal man følge hans egen prioritering er betoningen af nationaliteten vigtig, hvis man vil nærme sig hans musik og forstå hans baggrund. I hvert fald fylder det færøske – kolonihistorien, frihedstrangen, sproget, sangene og kulturlivet – det meste af det selvportræt, han udformede i skrift, da han i 2002 modtog den største anerkendelse, der nogensinde er tilfaldet en færøsk komponist; nemlig Nordisk Råds Musikpris for symfonien Oceanic Days.

Sunleif Rasmussens tonesprog er ifølge manden selv også færøsk, men ikke hvis man bare lytter til musikken. Dybt i strukturen ligger rester af gamle færøske sange, som Rasmussen har samlet, brudt ned og genopbygget til et moderne forrådskammer af toner. Toner som man med god mening både kan sige er hans egne og nye – men samtidig har en relation til traditionen og historien. Langt mere nærværende virker til gengæld den færøske natur i Rasmussens musik.

Opvæksten på Sandoy med det allestedsnærværende Atlanterhav, klitter, marehalm og hård blæst – måske ikke helt ulig forholdene på Jyllands vestkyst om efteråret – virker forklarende på store dele af de meget sanselige musikoplevelser, man kan få med Sunleif Rasmussens musik.

Han har skrevet orkesterværker, kammermusik, soloværker, elektro-akustiske værker for bånd og live elektronik og en betydelig mængde kormusik. I 1992 modtog han priser fra både Leonnie Sonning Fonden og Dansk Komponist Forening, og i 2007 modtog han Kunstfondens 3-årige arbejdslegat. I 2002 modtog han Nordisk Råds Musikpris, og i 2004 var han gæstekomponist ved den prestigefyldte Korsholm Festival i Finland. I 2011 blev Sunleif Rasmussen tildelt den fornemme færøske kulturpris ‘Mentanarvirðisløn Landsins’.