Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Blæserkvintetter

Niels Viggo Bentzon

Blæserkvintetter

Carl Nielsen Kvintetten

Den danske komponist og pianist Niels Viggo Bentzon (1919-2000) skrev næsten 1.000 værker inden for alle kendte klassiske genrer og stilarter. Han bevarede en konstant søgende og udforskende natur gennem hele sit liv, hvilket tydeligt præger hans fem blæserkvintetter, som Carl Nielsen Kvintetten her har indspillet: Resultaterne er fængslende på hver deres måde, drevet af Bentzons karakteristiske, virtuose sprog og store opfindsomhed.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Carl Nielsen Kvintetten © Rasmus Kongsgaard
Det er en interessant og behagelig CD, i den lettere ende af klassisk musik. Du må virkelig lytte til det!
Lynn René Bayley, The Art Music Lounge
Det er uforskammet og fræk enkelhed
GregersDH, Gregers DH
Resultatet er fængende, præget af Bentzons virtuose sprog og frodige opfindsomhed, og de fem musikere spiller med smuk klang hele vejen rundt
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Solisternes fantasifulde udsmykning, de suveræne soloer og de fem musikeres instrumentale håndværk er en konstant i disse vidunderlige Bentzon kvintetter
Marçal Borotau, Sonograma Magazine
Carl Nielsen Kvintetten bringer virkelig musikken til live med al dens humor og musikalske gestikulationer
Geoff Pearce, Classical Music Daily
Koordineringen og præsentationen her er noget ret særligt
Todd Gorman, American Record Review
“Sordineret som blæsere under vand”

Af Toke Lund Christiansen

Komponisten og pianisten Niels Viggo Bentzon indskriver sig i dansk musikhistorie af flere tungtvejende grunde. Som pianist var Niels Viggo Bentzon i sine unge år fremragende, og de bedste af hans mange værker for soloklaver vurderes, også i international sammenhæng, i en kvalitet på linje med eksempelvis Prokofievs klavermusik.

Bentzon havde lige fra begyndelsen usædvanlig flair for at instrumentere. Han kunne, med et Carl Nielsen-udtryk “krybe ind i instrumenterne” og udforske deres muligheder indefra. Der var hos den unge komponist ingen berøringsangst for selv de største musikformater, og en ustoppelig strøm af symfonier, instrumentalkoncerter, operaer, balletter og kammermusik i nærmest alle tænkelige besætninger satte med årene noget af en mængderekord for Bentzons samlede værkliste: Op mod 1.000 værker kom til live og brød ud fra hans komponistkælder!

Endelig må man hæfte sig ved, at Bentzon på mødrene side var ud af Hartmann-slægten, med flere generationer af betydelige komponister, men også fra Bentzon-siden var han begunstiget med medfødt musikalitet og skaberevne. Niels Viggo Bentzons 25 år ældre fætter Jørgen Bentzon var en prægnant komponist med forbindelse til ikke mindst Paul Hindemith. En inspirationskilde, som også Niels Viggo Bentzon tog næring fra. En anden fætter var fløjtenisten Johan Bentzon, og dette familieskab gav for den unge komponist rig anledning til at skrive en række værker med træblæserne i centrum. I det hele taget er det karakteristisk for Niels Viggo Bentzons kompositioner, at de kun undtagelsesvis blev skrevet så at sige uden adressat, men tværtimod oftest var en følge af en bestilling, en planlagt begivenhed eller blev til i et tæt samarbejde med en enkelt solist, et kammerensemble eller et symfoniorkester.

For at indfange det særlige ved Niels Viggo Bentzons tonesprog kan man tage udgangspunkt i hans egen udtalelser om, at hans lærere på konservatoriet stort set ikke påvirkede hans musik. “De var alle helt kuldslåede af Carl Nielsen-begejstring.” Og videre: “Faget komposition fandtes ikke på konservatoriet dengang. Man måtte snige sig til det.”

Bentzon udviklede hurtigt store analytiske evner, samtidig med at han afsøgte og kastede sig ud i forskellige stilretninger. I sine mest udadvendte aktiviteter var han synlig for en langt større kreds end den klassiske musiks tilhængere, og hans karakteristiske profil var et yndet objekt for dagbladenes satiretegnere. Fluxus, happening, postmodernisme. Han elskede at lege med ordene og opfinde absurde titler til sine værker som Glarmesterattituder, Gummiopera, Psyko-biologisk suite eller Trut, prut og trompeter! Bentzon var altfavnende og et begreb i kulturlivet. Men uagtet at han periodevis bevægede sig mellem serialisme, neoklassik eller neobarok og ud til forskellige former for ‘ny enkelhed’ og musikteater, så var hans personlige aftryk altid stærkere end den isme, han flirtede med.

Niels Viggo Bentzons fem kendte blæserkvintetter knytter sig alle til hans tidlige år. I et avisinterview fra 1947 i dagbladet Land og Folk foretog den unge komponist selv en kvalitativ gennemgang af nogle af sine hidtidige værker, og i denne sammenhæng fik blandt andre de første blæserkvintetter et dårligt skudsmål af Bentzon selv. Man kan i dag konstatere, at rækken af blæserkvintetter starter med “nr. 3”. Måske de to første ganske enkelt blev kasseret af komponisten?

Variationer for blæserkvintet, op. 21 , er skabt over Bentzons eget tema – en neutral åbning, der ikke afslører, hvad vi har i vente. Det er musik fra Anden Verdenskrigs værste år, 1943, skabt samtidig med hans 1. symfoni. Der er, på trods af hans egne, generelle udtalelser, i variationerne en tydelig påvirkning fra Carl Nielsen og måske også fra en af Bentzons lærere ved musikkonservatoriet, Finn Høffding. Variationsrækken gennemspiller en række ‘stemninger’, hvor de fem blæsere på skift udfordres i det virtuose (som i variation 8 og 9), men også ‘fremviser’ forskellige ansigter og grimasser. Variation 10 består kun af én lang femtonig trille! Den efterfølgende Stravinsky-agtige koral Moderato e sotto voce er, med et syret Britten-inspireret Bentzon-citat: “sordineret som blæsere under vand”. Variationerne blev opført ved blandt andet ISCM Festivalen i Amsterdam 1948.

Bop-kvintet (1952) er omgivet af andre fremragende værker, eksempelvis klaverværket Træsnit, op. 65, og orkesterværket Variazioni breve, op. 75. Bentzon interesserede sig lige fra sin teenagetid for jazz og for jazzkoryfæer som Earl Hines, Duke Ellington og Thelonious Monk. Det var hans faste overbevisning, at Ellington var det 20. århundredes største komponist. Niels Viggo Bentzon har fortalt undertegnede, at han i sin barndom spillede sine 78’erjazzplader med neglen for ikke at forstyrre familien. Men uagtet at han ved klaveret altid kunne underholde med en boogie-woogie, så fik jazzen i hans tonesprog altid præg af kliché. En stilistisk maske. De to veloplagte ‘bop’-satser kan derfor med lige så god grund henføres til en anden Bentzon-inspirationskilde: Stravinsky-værker som Ragtime eller Historien om en soldat.

Blæserkvintet nr. 3 (1944) er skrevet samtidig med Bentzons hovedværk for klaver, Passacaglia. I den 3. blæserkvintet binder et lille motiv førstesatsen sammen. Et motiv, der som en rød tråd løber igennem hele værket. Carl Nielsen-inspirationen lader sig heller ikke her fornægte. Men efter indledningen finder Bentzon ind til sit eget, uforvekslelige tonesprog, hvor dissonanser og sammensatte klange, over det lille motiv, udfolder sig ekspressivt og alt alligevel holdes i en stram form. Andensatsens Scherzino antyder noget kort og lystigt, der afbrydes af en musikantisk triodel, uden at vi dog vender tilbage til begyndelsen. Et solohorn åbner en introduktion til kvintettens finale. En lille duo for fløjte og obo griber stoffet. Selve finalen indledes i bedste franske stil med en tindrende fløjte. Bentzon hævdede ofte, at inspirationen fra fransk musik hos ham var meget begrænset. Men her i finalen kan høres inspiration både fra Jacques Ibert og Darius Milhaud.

Blæserkvintet nr. 4 (1949) er – som nr. 3 – skrevet til Blæserkvintetten af 1932, med musikere fra Radiosymfoniorkestret, heriblandt fætteren Johan Bentzon og orkestrets solooboist, Waldemar Wolsing. Den magtfulde oboist, også orkestrets formand, fik igennem mange år stor betydning for udbredelsen af Bentzons musik, og Wolsing var utallige gange en forkæmper for Bentzons symfoniske værker. Blæserkvintetten ligger tidsmæssigt mellem hovedværker som den 4. symfoni, Metamorfoser, fra 1948 og den 5. symfoni, Ellipser, fra 1950. Kvintetten er skabt i én stor, sammenhængende form, hvor store klangflader afbrydes af solo-arabesker for de enkelte blæsere. Formen er næsten symfonisk og rapsodisk, for Bentzon lod aldrig sin ustyrlige fantasi stække af fastlagte skemaer eller motiviske bindinger. Han lukker satsen i ren C-durklang!

Blæserkvintet nr. 5 (1958) er skrevet til Ernst Hye-Knudsen Kvintetten med soloblæsere fra Radiosymfoniorkestret, blandt andre solofløjtenisten Ernst Hye-Knudsen, som også lagde navn til ensemblet. Der lægges ud med en Molto moderato . Den efterfølges af et elegant og energisk Con moto. Tredjesatsen, Sostenuto, indledes med en neobarok vending, der giver plads til en fagotkadence. Satsen er mesterligt fabulerende og samtidig intim i sin grundstemning. Bentzon lader oboen skifte til engelskhorn i den afsluttende rondo-allegro, en disposition vi også kender fra Carl Nielsen. En ilter og flot finale.

Release date: 
maj 2022
Cat. No.: 
8.226127
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943612729
Track count: 
22

Credits

Recorded at Højdevangskirkens Menighedshus, on 2-3, 10-11, and 18 April and 9 May 2021

Recording producer: Mette Due
Sound engineer: Mette Due
Editing, mix and mastering: Mette Due

℗ & © 2022 Dacapo Records, Copenhagen

Muffled like winds under water, by Toke Lund Christiansen, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth
Photo p. 9: © Rasmus Kongsgaard
Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS, www.wisemusicclassical.com

The Carl Nielsen Quintet, www.cn5.dk

With support from Koda Kultur 

randomness