Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammermusik

Hans Abrahamsen

Kammermusik

Anne Marie Fjord Abildskov, Anne Ngoc Søe, Preben Iwan, Joakim Dam Thomsen, Anna Klett, Søren Elbo, Jeanette Balland, Signe Haugland

Hans Abrahamsen (b. 1952) is one of Denmark's most prominent composers. His earliest works were influenced by the so-called New Simplicity, but as early as the string quartet Ten Preludes from 1973 and the orchestral work Stratifications (1973-74), both of which have become major works in Danish music, he demonstrated a profoundly original personality and style, typified by imagination, a moving lyricism and spirituality. Abrahamsen's catalogue is short and consists mainly of instrumental works, several of which have won international fame.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
54 min.
Mellem struktur og drøm

Ofte bevæger Hans Abrahamsens værker sig på kanten af en sart og sanselig drømmeverden. Med øret varsomt mod musikhistoriens væg lytter de til fortiden. Musikken tager klicheer op og vender dem opmærksomt i hånden. Romantiske hornkald udløser associationer til mahlersk fremmedgjorthed. Sartheden i det poetiske udtryk fører tankerne i retning af mendelssohnsk lethed.

Men kigger man om bag noderne, opdager man, at komponisten opererer uden føleri i et spændingsfelt, hvor objektiv konstruktion betyder lige så meget som subjektiv manipulation af det konstruerede. Abrahamsen har blankt afvist, at han kan sætte sig ned med en pen og et ark nodepapir og sige, at ‘nu udtrykker han følelser’. Musikkens raffinerede, suggererende kraft opstår i en stor dialog, en energikrævende slåskamp med det materiale, der er hans udgangspunkt. Materialet kan bestå i anonyme ska­la­bevægelser, musikhistoriske temastumper eller egen tidligere komponeret musik – og megen forskellig musik kan leve fredeligt side om side i samme værk, for Abrahamsen har fra starten bekendt sig til postmodernisme og stilpluralisme.

Et lige så oplagt som væsentligt eksempel på Abrahamsens nøgterne kompositionsteknik og dens overraskende poetiske resultat er kammerensembleværket Winternacht fra 1978 (indspillet af London Sinfonietta på dacapo 8.224080). Her forvandles begyndelsens tilgrundliggende kromatiske fald – musikkens mekaniske, objektive baggrundsstruktur – til et stemningsmættet musikalsk billede i kraft af komponistens sortering i det umiddelbart anonyme materiale.

Abrahamsen har så at sige med viskelæder fjernet en del noder fra de tre kromatiske linjer, der daler nedad samtidigt, men i forskellige tem­pi, således at de tilbageværende noder kommer til at danne billedets sarte, frostklare forgrund, hvorudaf en inderligt vemodig figur toner frem. Sådanne ‘konkretistiske’ kompositionsteknik­ker findes i Hans Abrahamsens tidligste værker anvendet i en nøgtern, stilpluralistisk sam­men­klippende musiks tjeneste, men i værkerne fra anden halvdel af halvfjerdserne og op gennem firserne åbner de for en nuanceret poetisk og raffineret udtryksverden. Resultatet er umiskendeligt abrahamsensk.

Blæserkvintetten Walden er endnu et eksempel, der, både hvad kompositionsåret og musikkens udtryksregister angår, markerer skiftet fra kølig nøgternhed til et nærværende, raffineret og diskret romantisk klingende idiom. Værket er oprindelig skrevet for traditionel blæserkvintetbesætning, fløjte, obo, klarinet, horn og fagot, men her indspillet i komponistens 1995-version for den mere utraditionelle, men dejligt homogene blæserkonstellation obo, to klarinetter (alternerende bas- og Es-klarinet), altsaxofon og fagot. Bearbejdelsen skal ikke opfattes som en forbedring, understreger komponisten, men som et alternativ, hvis tilblivelse skyldtes ønsket fra det hollandske Califax-ensemble om at opføre et værk af Abrahamsen.

Værkets engelske titel er hentet fra en bog af den amerikanske digter og naturfilosof Henry Thoreau, der heri beskriver sit ensomme liv i Massachusetts store skove i midten af 1800-tallet. Ligesom de amerikanske avantgardekom­po­nister Ives og Cage blev Abrahamsen inspireret af Thoreaus opfordring til kontemplation og søgen tilbage til naturen. Resultatet blev en blæserkvintet i fire korte satser, der skræller alt overflødigt bort for at fokusere på enkle egenskaber som identitet og klarhed. Komponisten forklarer: “Forskellige lag mødes i kvintetten såsom det organiske (vækst, blomstring, forfald), det konkretistiske (mekaniske mønstre) og det beskrivende (fjerne hornsignaler og anden spøgelsesagtig musik fra fortiden melder sig i vores bevidsthed som i en drøm).”

Abrahamsens ti klaverstudier hænger intimt sammen med horntrioen Six Pieces, der er et af de mest oplagte eksempler på den komponeren musik oven på musik, man kan møde i Abra­ham­sens værk. Seks af de første syv klaverstudier udgør nemlig baggrunden for horntrioen, som med sine højst heterogene satser på én gang ser tilbage mod komponistens radikalt stilplu­ra­listiske første strygekvartet 10 Præludier fra 1973 og frem mod den voldsomme cæsur i komponistens output, som – diverse arrangementer samt enkelte små kompositioner undtaget – varede fra 1987 til 2000.

Bladrer man i de 10 Studier for klaver, springer en stærk lighed med romantiske karakterstykker i øjnene. Alene stykkernes titler leder tanken hen på 1800-tallets populære albumblade. Studierne er en slags romantiske ekkoer for klaver, men ekkoerne når lytteren med betydelig forvrængning på grund af deres passage gennem historiens og komponistens filtre.

De første fire har tyske titler. Her erindrer det moderne flygel sin romantiske tidsalder, Schumanns og Chopins verden, men set fra vor tid, som en slags psykoanalyse, har komponisten fortalt. I de næste tre studier, der har engelske (eller amerikanske) titler (‘Boogie-Woogie’, ‘For the Children’, ‘Blues’), er det en anden tid, tættere på vor, og tidsfornemmelsen er ligeledes forandret. Stykkerne er mere mekaniske og rytmiske og måske ligefrem lidt jazzede og coole, siger Abrahamsen. De to næste studier har franske titler, der betyder ‘Glemselens flod’ og ‘Kaskader’. Her er det den franske klaverånd fra Debussy og Ravel, stykkerne spejler sig i, mens det sidste studie, ‘Le trombe del mattino’ (‘Morgenens trompeter’) med sin italienske titel refererer til Italien, lysets land. Titlernes sprog og de associationer, de kan vække i lytteren, betyder meget for komponisten.

Studiernes karakter af albumblade dikterer horntrioens udformning i seks korte satser, hvor der blandt de første syv klaverstudier kun er set bort fra nummer to, ‘Sturm’. De øvrige seks bearbejdes i trioen, men i delvis ændret rækkefølge.

Med sine drømte tertser og sit inderlige melodiske septimudbrud – så rørende som noget i den romantiske klaverlitteratur – kan overførslen af ‘Traumlied’ følges takt for takt til trioens ‘Serenade’. Med hornet i en karakteristisk signalfunktion og violinen som tydeliggører af klaverstemmens skjulte højrehåndsmelodi bliver den flimrende ‘Arabeske’ til værkets andensats, mens ‘Blues’, som igennem klaverversionens toner (og pauser!) lader os skimte et elsket Chopin-præludium, genfødes som melankolsk andante. (Også i det mere up-to-date bluesstykke fra klaverstudierne kan klaveret altså – om ikke andet ubevidst? – huske sin romantiske fortid). ‘Ende’ bliver en langsom og dyster begravelsesmarch, mens studiernes ‘Boogie-Woogie’ forvandles til en hurtig ‘Scherzo misterioso’, hvis violintone går direkte over i slutsatsens ‘For the Children’.

Her, hvor hornet tier og lader klaveret ene med spøgelsesviolinen, kan man igen studere Abrahamsens konkretistiske ‘viskelæderteknik’ i overskuelig udfoldelse: En væsentlig del af tonerne fra klaverstudiet af samme navn er simpelthen udraderet. Resten er blevet til en ny musik. Eller også er det den samme musik, bare rykket endnu tættere på den stilhed, der endte med at gøre 1990’erne til en lang kompositionspause. En pause, som Hans Abrahamsen med de tre sidste klaverstudier og senest med en ny klaverkoncert, færdigkomponeret og uropført ved Oslos Ultima-festival 2000, nu synes at have afsluttet.

Thomas Michelsen, 2001

Release date: 
september 2001
Cat. No.: 
8.224155
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099985529
Track count: 
20

Credits

Recorded at the Radio House, Studio 2, on 5-7 and 9 January and 9-10 May 2000

Recording producer: Henrik Sleiborg
Executive producer: Hans Abrahamsen
Sound engineer: Peter Bo Nielsen
Editing engineers: Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS

Cover picture: Morten Abrahamsen

Dacapo Records ackowledge with gratitude the financial support of KODA's Collective Blank Tape Remuneration and Danish Composers' Society/KODA's Funds for Social and Cultural Purposes

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

randomness