Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Tamás Vetö

conductor

Tamás Vetö er født i Budapest, Ungarn. Han studerede ved Franz Liszt Akademiet og senere hos Nadia Boulanger i Paris. I 1957 flyttede han til Danmark. Her grundlagde han bl.a. vokalensemblet Cantilena og i 1963 det banebrydende Prisma Ensemble. Som dirigent af ny musik har Vetö spillet en central rolle herhjemme i mere end fyrre år. Han har dirigeret talrige koncerter med alle de danske samt hovedparten af de skandinaviske symfoniorkestre. I årene 1981-84 var han chefdirigent ved Nationaltheater Mannheim i Tyskland og i 1984-87 for Odense Symfoniorkester, og han har gæstedirigeret i en lang række lande – f.eks. var han i perioden 1985-93 fast gæstedirigent ved Marseille Operaen i Frankrig. Som operadirigent har Vetö markeret sig i produktioner af bl.a. Wagner, Bartok, Per Nørgård, Stravinsky og senest med Debussys Pelléas og Mélisande (på Den Jyske Opera) og en meget rost indspilning af Povl Rovsing-Olsens Belisa (for Dacapo) . Kordirigenten Vetö har udover Cantilena og Lille Muko ofte dirigeret Danmarks Radios kor og han var i 18 år korsyngemester for Det Kongelige Operakor. Tamás Vetö var chefdirigent for Vokalgruppen ARS NOVA i perioden 1996-2000 og har med gruppen bl.a. indspillet cd'er med musik af Rued Langgaard, Per Nørgård, Ib Nørholm og John Cage.

  • Rued Langgaard

    Rosengaardsviser

  • Svend Nielsen

    Sommerfugledalen

  • Per Nørgård

    Mytisk Morgen - Korværker II

  • Hakon Børresen

    Den Kongelige Gæst

  • Poul Rovsing Olsen

    Belisa

  • H.C. Lumbye

    Orkesterværker Vol. 6

  • H.C. Lumbye

    Orkesterværker Vol. 5

  • Ib Nørholm

    Americana

  • Erik Jørgensen

    Confrontations

  • Per Nørgård

    Singe die Gärten

  • Rued Langgaard

    Rosengaardsviser

  • Per Nørgård

    Luna · Symfoni nr. 3 · Twilight

  • Per Nørgård

    Gilgamesh; Rejsen ind i den gyldne skærm

  • Per Nørgård

    Symphony No. 3 · Twilight

randomness