Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orkesterværker Vol. 6

H.C. Lumbye

Orkesterværker Vol. 6

Tivolis Symfoniorkester, Tamás Vetö

----

Out of stock. Buy CD at Naxosdirect.dk

"

H.C. Lumbye
Den 5. Juni, March (Entré March) (1853)
Duration
1 Den 5. Juni, March (Entré March) (1853) 2:24
H.C. Lumbye
Den lille Prins Christian Carls Vals (1871)
Duration
2 Den lille Prins Christian Carls Vals (1871) 5:38
H.C. Lumbye
Krigerens Drøm, Fantasi (1856)
Duration
3 Krigerens Drøm, Fantasi (1856) 7:10
H.C. Lumbye
Hilsen til Fredericianerne, Galop (1861)
Duration
4 Hilsen til Fredericianerne, Galop (1861) 2:57
H.C. Lumbye
Høstblomsten, Polka, opus 208 (1856)
Duration
5 Høstblomsten, Polka, opus 208 (1856) 2:23
H.C. Lumbye
Vemods vals (La résignation) (1844)
Duration
6 Vemods vals (La résignation) (1844) 8:04
H.C. Lumbye
Echo fra de gamle guder på Tivoli Øen, Galop (1844)
Duration
7 Echo fra de gamle guder på Tivoli Øen, Galop (1844) 5:06
H.C. Lumbye
Prinsesse Thyra Polka (1871)
Duration
8 Prinsesse Thyra Polka (1871) 2:30
H.C. Lumbye
En festaften på Tivoli, Musikalsk Divertissement (1861)
Duration
9 En festaften på Tivoli, Musikalsk Divertissement (1861) 10:37
H.C. Lumbye
Señora Ysabel Cubas Polka (1861)
Duration
10 Señora Ysabel Cubas Polka (1861) 3:29
H.C. Lumbye
Pomona Vals (1853)
Duration
11 Pomona Vals (1853) 7:44
H.C. Lumbye
Tivolis Gondol Galop (1843)
Duration
12 Tivolis Gondol Galop (1843) 3:24
H.C. Lumbye
Pepita Polka (1858)
Duration
13 Pepita Polka (1858) 2:13
H.C. Lumbye
Nordisk Fostbroder Galop (1862)
Duration
14 Nordisk Fostbroder Galop (1862) 2:48
Total runtime: 
66 min.


HANS CHRISTIAN LUMBYE

H ans Christian Lumbye (1810-74), den i dag internationalt mest kendte og populære
danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.
I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ¬19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestegarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste bevarede dansekompositioner.
I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss' og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skandinavien.
Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d'Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave ‘Tivoli' tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste tredive år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper - den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og mere end 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.
Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.
En lang række udenlandske turnéer til Hamburg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.
H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske mest i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.

The Hans Christian Lumbye Edition repræsenterer en milepæl i indspilningen af det 19. århundredes populærmusik ved for første gang at præsentere de komplette orkester¬værker af denne nordiske Strauss\. I forhold til H.C. Lumbyes enorme produktion findes kun en brøkdel af hans kom¬positioner indtil nu indspillet. Den foreliggende indspilnings¬serie bygger på omhyggelige studier og indsamlinger af nodemateriale i mere end fem europæiske landes nationalbiblioteker og musik¬arkiver. Alle indspilninger i serien er fuldstændige og, så vidt det overhovedet har været muligt, i tæt overensstemmelse med denne geniale dansekomponists fine og livfulde instrumentationskunst.

1. Den 5. Juni, March (Entré March) (1853)
Den 5. juni 1853 trådte Danmarks nye grundlov endelig i kraft.
Til den årlige fejring af denne nationale mærkedag skrev Lumbye gennem årene en hel serie af festdanse. I grundlovsåret 1853 komponerede han således den 3. juni sin såkaldte Den 5. Juni Festmarch, der også blev benævnt Entrémarsch og uropførtes ved en koncert i Tivoli på selve grundlovsdagen.
Marchen blev genopført året efter på Eremitagesletten som en borgermarch koreograferet af August Bournonville i anledning af 5-års jubilæet for grundlovens affattelse.
Lumbyes senere grundlovsdanse stammer fra årene 1859, 1861 og 1865. Tilsammen er de alle typiske eksempler på hans centrale placering, når nationen skulle festligholde sine nationale mærkedage med flot og fejende musik.
2. Den lille Prins Christian Carls Vals (1871)
Som en musikalsk hilsen til den knap etårige prins Carl Christian (der mange år senere kom på tronen som Kong Christian den X) skrev Lumbye i 1871 denne lille og enkle valsesuite, der indledes med en såkaldt Entrée og efterfølges af fire valse, hvorefter 1. vals gentages i reprise.
Ligesom i mange af Lumbyes andre danse har klokkespillet også her en fremtrædende rolle i orkestreringen. Valse-suiten, der blev uropført ved en offentlig koncert i Tivoli den 14. maj 1871, er et af mange eksempler på, hvorledes Lumbye altid var leveringsdygtig med nye og friske kompositioner til kongehusets mærkedage.
3. Krigerens Drøm, Fantasi (1856)
Programmet for denne orkesterfantasi er et anonymt digt på 4 vers, der blev trykt sammen med klaverudgaven. Heri fortælles om en soldat, der efter krigens sejre er på returmarch til sin hjemby, hvor hans forlovede venter på ham. Under et ophold i en skov ser soldaten i et drømmesyn sin forlovede i livsfare og gennemlever et mareridt, der ender med hans pludselige opvågnen. Soldaten, der selv lykkeligt har undflyet krigens farer, haster nu hjemad med fornyet energi for at forenes med sin kæreste.
I dette "tonemaleri", som Lumbye selv yndede at betegne sine orkesterfantasier, benytter han en meget raffineret orkestrering til skildringen af soldatens bevægede drømmesyn. Partituret er således rigt på særegne lydeffekter som slag på ambolt, tordenplade og nattergalens fløjten.
Værket, der på mange måder følger den orkesterfantasiform Lumbye havde grundlagt i 1846 med fantasien Drømmebilleder, blev uopført ved en koncert i Tivoli den 1. juli 1856 og udkom i klaverudgave med et tilhørende tekstprogram i september måned samme år.

4. Hilsen til Fredericianerne, Galop (1861)
Denne galop blev komponeret som en hyldest til de mange provinsboere, der i sommeren 1861 ankom til hovedstaden og blandt andet besøgte Tivoli. I dette tilfælde var det en stor delegation af borgere fra fæstningsbyen Fredericia, som ved en koncert i Tivoli den 7. august overværede førsteopførelsen af denne galop, der var komponeret specielt til deres ære.
Galoppen indledes med et citat af Peter Fabers og J.O.E. Hornemans umådelig populære fædrelandssang fra 1848 "Den gang jeg drog af sted", men her spillet pianissimo. Denne kendte melodi efterfølges af en brusen

"\

Release date: 
december 2001
Cat. No.: 
8.554856
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943485620
Track count: 
14

Credits

Indspillet i Tivolis Koncertsal 2.-3. juni, 27.-30. juli, 4. august og 2. september 2000 Producere: Lars Grunth og Maibritt Sune Andersen Teknik og redigering: Maibritt Sune Andersen (Focus Recording) Programnoter og tilrettelæggelse: Knud Arne Jürgensen Forsidebillede: Tivoli-øen (1843)