Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Det Flamske Radiokor

Det Flamske Radiokor blev grundlagt i 1937. Siden er koret vokset til et ensemble af usædvanlig høj kvalitet, der tiltrækker opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. De 24 sangere øver og optræder ofte i 'Studie 1' i den berømte Flagey bygning i Bruxelles.

I årene 2008-10 var den danske dirigent og komponist Bo Holten chefdirigent for Det Flamske Radiokor, og siden 2011 har koret været under ledelse af den verdensberømte Hervé Niquet, der efter flere års gæsteoptræden med Det Flamske Radiokor, blev dets chefdirigent. Niquet, der refererer til koret som en diamant, og rangerer det blandt top 3 i Europa, har til hensigt at fortsætte med at udvikle dets umiskendelige lyd, og planlægger en bred vifte af projekter, fra lidet kendt fransk musik til uropførelser af nutidige værker.

En vigtig del af Det Flamske Radiokors program består af a cappella repertoire, som koret tager på turné med i hele Flandern omkring seks gange om året. Koncerterne er organiseret omkring nøje udvalgte temaer og fyldt med både glemte perler og store klassikere fra hele kammerkor-repertoiret.

Det Flamske Radiokor samarbejder også ofte om konkrete projekter med anerkendte instrumentale ensembler fra både Belgien og i udlandet, såsom Bruxelles Filharmonikerne, Bruxelles Jazz Orchestra, i Rotterdams Philharmonisch Orkest, Sinfonia Warsowia og Le Concert spirituel.

Det Flamske Radiokor bevarer sin unikke status som et radiokor. Næsten alle dets koncerter optages af den flamske klassiske musik-radiostation 'Klara', hvorved koret har opbygget en unik samling af optagelser, herunder værker af flamske komponister.

 

http://www.vlaamsradiokoor.be/en/choir/
  • Bo Holten

    Venus' hjul - Værker for kor

randomness