Snart udkommer et album med tre nye danske bratschkoncerter, skrevet til Rafaell Altino af komponisterne Søren Nils Eichberg, Christian Winther Christensen og Karsten Fundal. I de tre koncerter bevæger bratschen sig fra intim lyrik til strålende virtuositet, gennem både inderlige og dramatiske dialoger med orkestret. Altinos spil fremhæver hver komponists unikke stemme og afslører nye facetter af bratschen.

Udkommer som digital only album d. 9. januar. Pre-save albummet til din streamingtjeneste her.

En kolossal musikalsk farvepalet

Mens violinen typisk svæver over orkestret, er bratschen anderledes tvetydig, når den lokker inde fra midten af orkestret. Ofte hører vi om bratschens chokoladeagtige varme og dybde, men på udgivelsen her hører vi også, hvordan instrumentet kan antænde eller provokere orkestret, takket være instrumentets toneomfang og store klang.

I de tre nye koncerter her optræder bratschen skiftevis som romantisk helteskikkelse, enspænder og skyggefuld modspiller. Alle tre partiturer bliver forbundet af brasilianske Rafaell Altino, som har spillet en central rolle i værkernes tilblivelse, takket være hans kolossale tekniske færdigheder og musikalske farvepalet. På indspilningerne her er han på hjemmebane sammen med sine kollegaer i Odense Symfoniorkester.

Midt i orkestrets malstrøm

De tre koncerter er med deres vidt forskellige udtryk et stærkt bidrag til repertoiret. Christian Winther Christensens musik er genkendelig, når den lokker lytteren ind i et charmerende og særpræget landskab, der indbyder til koncentreret lytning. Ved uropførelsen beskrev Politikens anmelder, hvordan Winther Christensen vender tingene på hovedet, "så alle de små bilyde, der uvægerligt opstår, når man spiller på et instrument, bliver hovedsagen."

Karsten Fundal har en usædvanlig fornemmelse for klange. Han udforsker ofte impressionistiske teknikker og lader lys og skygger glide sammen i en uklar farvepalet. Fundals bratschkoncert indledes med en klar, næsten romantisk melodi i solostemmen, men snart spreder mørket sig og melodien trækkes ind i noget dæmonisk og tvetydigt. 

Hos Søren Nils Eichberg befinder bratschen sig midt i orkestrets 'vortex'. Eichbergs musik udspringer ofte af en voldsom dramatisk impuls og titlen på hans koncert afslører også hvordan han har ladet sig fascinere af naturens voldsomme kræfter: Titlen Charybdis er navnet på en italiensk malstrøm, mens undertitlen Wirbelraush kan oversættes til "hvirvelvind".