Subscribe to Dacapo’s newsletter with

Kari Hamnøy

alto
Kari Hamnøy er uddannet sangpædagog ved Musikkonservatoriet i Oslo samt Solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København. Hun har givet koncerter med en række danske og norske symfoniorkestre. Ved Den Norske Opera har hun bl.a. sunget Dorabella i Così fan tutte, Amneris i Aida og Suzuki i Madama Butterfly. På Den Jyske Opera har hun sunget Waltraute i Valkyrien. På Det Kongelige Teater har hun bl.a. sunget Amneris i Aida, Eboli i Don Carlos, Berta i Barberen i Sevilla, Clarissa i Kærligheden til de tre appelsiner, Mary i Den Flyvende Hollænder, Annina i Rosenkavaleren, Suzuki i Madama Butterfly, Mère Marie i Karmeliterindernes Samtaler, Magdelone i Maskarade, Mrs. Meg Page i Falstaff, Sandsigersken i Arabella, og 2. dame i Tryllefløjten. Hun har desuden sunget Mrs. Meg Page i Falstaff på Opera Ireland, Dublin. Hun har indspillet Ole Schmidt/Gunnar Janssons Øresundssymfonin med Malmö Symfoniorkester samt Niels W. Gades Psyche med Collegium Musicum Copenhagen. Hun er endvidere ansat som lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet.