Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Der Wind bläset wo er will

Thomas Agerfeldt Olesen

Der Wind bläset wo er will

Johannes Moser, DR Symfoniorkestret, Otto Tausk

Thomas Agerfeldt Olesen samler her to af sine store orkesterværker fra 2010'erne, Der Wind bläset wo er will og hans Cellokoncert, på hans tredje udgivelse for Dacapo Records. Olesens fantastiske musik handler om livet og om at være i live: hvert stykke er en verden for sig. Indspillet af cellisten Johannes Moser og DR Symfoniorkestret under ledelse af Otto Tausk.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.76 / $22.32 / £16.09
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.28 / $11.04 / £7.96
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.62 / $12.64 / £9.11
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.12 / $16.8 / £12.11
    Køb
Thomas Agerfeldt Olesen and Otto Tausk © Reinhard Wilting
Det er mesterligt, hvordan Thomas Agerfeldt Olesen balancerer kaotiske orkaner med drømmende idyl
Niclas Nørby Hundahl, SEISMOGRAF
Ikke umiddelbart tilgængelig musik, men en spændende udfordring at stifte bekendtskab med
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
En lytteoplevelse med stor dybde
Stefan Pillhofer, Orchestergraben
Den altid lyse og gennemsigtige lyd fra celloen og de subtile lyde fra Danmarks Symfoniorkester, dirigeret med præcision af Otto Tausk, bliver tyngdepunktet for disse to så forførende værker
Carme Miró, Sonograma
Thomas Agerfeldt Olesen skriver med en enorm sofistikerethed og humor i det første stykke og med en følelsesmæssig direkthed i det andet
Richard Hanlon, Music Web International
Disse moderne orkesterværker er fremragende dynamiske. Titelværket er levende og percussivt, cellokoncerten spidst og spændende
BBC Music Magazine
RECORDING OF THE MONTH
Richard Hanlon, Music Web International
Man skal være meget hårdhjertet, for at musikken ikke rammer en lige i hjertekulen
Jeppe Rönnow, Magasinet Klassisk
Total runtime: 
49 min.
Om livet og om at være i live

Af Lasse Laursen

Thomas Agerfeldt Olesens musik er ofte udarbejdet ved hjælp af mange forskellige regler og systematikker. Metodernes formål er imidlertid primært at fastholde hans eget fokus, og disse regler og systematikker er ikke synderligt væsentlige for oplevelsen af hans musik. Olesen skaber musik, der hverken domineres af systemer, tilfældighed eller det fundne, men derimod af en usædvanligt veludviklet forestillingsevne. Hans frembringelser kan derfor også ses som fortællinger om situationer og tilstande af almenmenneskelig karakter – en musik om livet og om at være i live, fuld af stærke og både banale og basale følelser og tilstande i ofte overraskende dynamiske forløb, der inviterer lytteren til at deltage i situationernes udfald.

At musikken gennem sit almenmenneskelige udgangspunkt på den måde inviterer lytteren indenfor, skyldes ikke mindst, at Olesens livtag med historien er uden den distance, uden det brud på historisk kontinuitet, som ellers præger nutidig kompositionsmusik. Hans musik afsværger ikke fortidens erfaringer, men udforsker dem gerne, undertiden helt konkret i form af citater eller pseudocitater, altid i relation til en nutidig erfaring. Hans musik er derfor også blottet for postmoderne ironi, men til gengæld ofte fuld af (sort) humor og en usædvanlig evne til at beskrive absurde karakterer eller tilstande i mødet med det historiske materiale.

Thomas Agerfeldt Olesen har studeret komposition hos blandt andre Poul Ruders, Henryk Górecki og Karl Aage Rasmussen. Han er desuden uddannet som cellist hos Hans Erik Deckert og Harro Ruijsenaars. Kombinationen mærkes tydeligt i Olesens kompositioner, hvor instrumentationen ofte er yderst opfindsom og krævende.

Thomas Agerfeldt Olesens produktion omfatter orkestermusik og kammermusik, heriblandt otte strygekvartetter, hvor hans dybe forståelse for strygeinstrumenter naturligt nok skinner igennem. Hans hovedværker omfatter foruden de to værker på denne udgivelse klaverkoncerten Steinfeld (2004), operaen The Picture of Dorian Gray (2013) og Weihnachtsoratorium (2017), der er bygget over J.S. Bachs værk af samme navn.

Der Wind bläset wo er will (2011)
Der Wind bläset wo er will er superraffineret orkestermusik i stil med den franske tradition for instrumentation, hvor et materiale forbliver i det instrument eller den instrumentgruppe, som det introduceres i, men hvor også valget af instrumenter, spillemåder og register spiller en lige så væsentlig rolle som de toner, der spilles. Begejstringen for lyd kommer for eksempel til udtryk i den udvidede slagtøjssektion, der omfatter et utal af instrumenter: fra hammeren i Mahlers 6. symfoni til et udvalg af mere almindelige slagtøjsinstrumenter – trommer, tam-tam og crotaler – til eksotiske instrumenter som en indisk gopichand, populært kaldet en boing-boks, og musikalsk sav. Men klangbegejstringen høres også i anvendelsen af instrumentgrupperne, for eksempel i åbningen af værket som domineres af tre meget forskellige trombonestemmer: en med en ekstrem høj (og derfor lettere klagende) tone, der gentages; en anden, der grynter i det absolut dybeste register og så en tredje, der spiller et lille bølgeskvulp af overtone-glissader. Hvilke toner, de hver især spiller, betyder ikke det store, når blot tonerne forbliver de samme. De er klanglige tilstande mere end toner, og som sådan minder de mere om naturlyde, som på en field recording, end om traditionel musik.

Denne leg med lytteren om, hvad noget er, og hvilke associationer der bringes i spil, er et gennemgående tema i musikken, som lader til at kulminere, når den ellers uforvekslelige champagneprop, imod enhver fornuft, identificeres som det naturlige sprøjt fra en sump af loops. Men der er også traditionel musik i Der Wind bläset wo er will, som walking bass i åbningsscenen eller den forvitrede version af Chopins Ballade nr. 4 i f-mol, op. 52 for klaver, som man finder noget senere i stykket. Som værket folder sig ud, forskydes balancen imellem lydbillede og musik sig i retning af sidstnævnte.

Værkets titel stammer fra Johannesevangeliet, hvor Jesus belærer Nikodemus om, at “vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden”. Som vinden i citatet er Der Wind bläset wo er will en musik med et ukendt ophav. Den udspringer ikke af en særlig kompositionsmetode, systematik eller stil, og den viser sig også at være meget svær at forudsige. Som når den afslutningsvis helt fortaber sig i noget andet. Men det er ikke kun på makroplan, at musikken aktualiserer sit eget ophav og sin egen kronologi. Musikken balancerer også hvert øjeblik imellem det forudsigelige og det uforudsigelige – i et omfang hvor det kan synes umuligt at gætte den næste gentagelse eller kontrast, men også umuligt at undlade at gætte med.

Inspireret af værkets titel synes musikken at være udstyret med sin egen natur og præget af blandt andet regndråber, dyrekald, musik-i-det-fjerne, pustelyde og vindeffekter – noget der kunne opfattes som værende realistisk. Musikken er imidlertid ikke realistisk, den er troværdig. Samtidig lykkes det for Olesen at etablere nogle rammer omkring musikken, som forhindrer, at de mange idéer og instrumenter nedbryder musikkens troværdighed – vi er måske nok i en verden af ukendte eller usandsynlige, måske endog magiske fænomener, men det er som om, at der stadig er nogle grundlæggende regler og love i funktion: Musikken knytter sig til det fysiske rum, hvor lydene placeres højt eller dybt, tæt på eller langt væk, og hvor tyngdekraften presser alting nedad.

Der Wind bläset wo er will er i første omgang nedskrevet som en tegning, dernæst realiseret i et partitur i 2011. Orkesterværket er skrevet samtidig med, at komponisten blev far, og det er unægtelig en helt anderledes ubekymret arbejdsmåde, end det var tilfældet med hans Cellokoncert.

Cellokoncert, Til minde om min mor (2014, revideret 2016)
Realisme i en helt anderledes konkret forstand præger Thomas Agerfeldt Olesens programnote til hans Cellokoncert: “Koncerten her er fuld af en masse teknikaliteter og strukturer, som jeg desværre har glemt alt om nu. Men uden dem ville den have været et miskmask af følelser, for jeg skrev stykket, mens min familie og jeg passede min mor, da hun lå for døden. Jeg ser, at stykket er blevet en slags rondo. Musikken ville gerne have et sted at vende tilbage til – måske fordi min mor altid var en, jeg kunne vende tilbage til, når alting omkring mig eksploderede. Til sidst dør rondoen og går et andet sted hen, som alle mødre.”

Det sted, som musikken vender tilbage til igen og igen, er en tirade af skalabevægelser i et hurtigt legende tempo, som celloen introducerer i begyndelsen af koncerten. Et tema som, uagtet programnoten, også kunne være et selvportræt af komponisten som cellist, eller i det mindste en erindring om endeløse, men også lykkelige timer med øvelser på barneværelset. Temaet fremstår ubekymret og uden mål, og det er først, når orkesteret griber fat i dets toner, at musikken for alvor tager form. En alvor, der spidser til, når temaet for hver gentagelse synes at miste både energi og frihed, frem til den sidste gentagelse, hvor temaet forlægges til tutti-strygere – som en skygge af sig selv. Men før denne sidste gennemspilning er musikken allerede gået i stå, eller gået ind i et vægtløst loop af halvnoder, hvor samme melodi spilles på skift af solist og diverse orkestergrupper. Et loop, der efter mange gentagelser druknes eller udviskes i et sammenstød med åbningsmusikkens D-dur, hvorefter vi for sidste gang hører åbningsmusikken, nu som underlægningsmusik til en duet imellem cello og violin i et tårnhøjt register. Slutning, afrunding eller bare farvel er det egentlige tema i denne musik.

Olesens Cellokoncert, komponeret blot tre år efter Der Wind bläset wo er will, er også skrevet i skyggen af andre personlige forhold som en skilsmisse og en diagnose med sklerose.

Lasse Laursen er komponist og docent i musikteori, Det Jyske Musikkonservatorium

Release date: 
december 2020
Cat. No.: 
8.226586
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943658628
Track count: 
9

Credits

Recorded at DR Koncerthuset, Copenhagen, on 9-10 November 2017 (Cello ­Concerto) and 5-7 August 2019 (Der Wind bläset wo er will)

Recording producer: Bernhard Guettler
Sound engineer: Jan Oldrup (Cello Concerto), Mikkel Nymand (Der Wind)
Editing and mastering: Bernhard Guettler

℗ & © 2020 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Lasse Laursen
English translation: Susanne Lange
Proofreader: Svend Ravnkilde

Artwork: Studio Tobias Røder, www.tobiasroeder.com

Johannes Moser, www.johannes-moser.com
Danish National Symphony Orchestra, www.drsymfoniorkestret.dk
Otto Tausk, www.ottotausk.com

Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.wisemusicclassical.com

This recording was made in cooperation with DR (Danish Broadcasting Corporation)