Orgelbogen · Canon

Per Nørgård og orglet

af Jens E. Christensen & Jens Cornelius

Gennem sit lange komponistliv har Per Nørgård (f. 1932) skrevet musik for stort set alle instrumenter. Klaveret er nok det instrument, der ligger ham nærmest, men faktisk har han også en meget lang forbindelse til orglet. Det var på råd fra sin lærer og mentor, komponisten Vagn Holmboe, at Per Nørgård begyndte at studere orgel. Han var bare 17 år, da han blev privatelev af Holmboe i komposition og teori, men der skulle mere til, mente Holmboe, som sendte Nørgård til undervisning i hørelære og orgelspil.

Som ung var Per Nørgård en kort periode selv organist i den danske folkekirke som vikar for sin orgellærer Karl Johan Isaksen i Sankt Jakobs Kirke i København. Den kirkelige forbindelse vil nok komme bag på de fleste lyttere, der kender hans musik, for hvis der er noget, Nørgårds livsværk ikke er forbundet med, så er det dogmatiske åndsretninger og etablerede tankegange. Han har i allerhøjeste grad skabt sin egen konstant udviklende filosofi, hvor videnskab, astrologi og kosmologi fra Øst, Vest, fortid og nutid smelter sammen til personlige visioner.

– Jeg står med det ene ben i vestlig rationalisme og det andet i østlig mystik, men søger dog noget helt tredje, udtalte Nørgård i begyndelsen af 1970’erne, halvvejs i livet. Hvad kirkemusikken angår blev det mere konkret, da han kom med nogle karakteristisk underfundige svar på et par spørgsmål i 2007 (Orgelbladet, september 2007):

Er den kirkemusikalske tradition vigtig for dig, når du skriver orgelmusik?

– Uden traditionen ville jeg have følt mig solidt plantet i den blå luft. 1000 års notation: min jordbund!

Hvordan ser du på musikkens funktion i gudstjenesten?

– Da jeg har skrevet melodier til flere salmer – én ”optaget” – ser jeg naturligvis menighedssang som ligeså væsentlig som den absolutte musik. Ritual/liturgi forholder jeg mig desværre nok mere ”turistet” til.

Bør stilelementer fra ny kompositionsmusik inddrages i gudstjenestemusikken?

– Jamen, hvorfor dog ikke?!

Orgelbogen
I 2015 udkom Orgelbogen, en samling af Per Nørgårds kortere orgelstykker til kirkebrug. Orgelbogen er ikke et selvstændigt værk, men et supplement til udgivelserne af Nørgårds større orgelkompositioner som Canon (1971) og senere stykker som Trepartita (1988) og Mattinata (1992), der begge er komponeret til organisten på denne indspilning, Jens E. Christensen.

I modsætning til Nørgårds længere orgelværker, der ofte er virtuose, rummer Orgelbogen enklere stykker i kirkemusikalske genrer som præludium, koralforspil og fantasi, egnet til brug i gudstjenester. I mange tilfælde hænger musikken direkte sammen med melodier fra Den Danske Salmebog. Men stykkerne tilhører afgjort Nørgårds unikke univers, og man møder også ”uendelighedsrækken”, hans helt egen udgave af seriel kompositionsteknik.

Preludio Féstivo
Et af de friere stykker i Orgelbogen er dette lejlighedsværk, skrevet i 1956, da Nørgårds venner Birgit og Hans Henriksen skulle giftes. Stykket blev uropført ved brylluppet i Skt. Bendts Kirke, Ringsted, af Jørgen Ernst Hansen. Det kraftfulde bryllups-præludium spiller melodisk og harmonisk på interferensen mellem halvtonerne i akkorderne, ikke mindst mellem dur- og mol-tertserne.

Fem orgelkoraler, op. 12
Per Nørgårds tidligste orgelværk er de Fem orgelkoraler, komponeret 1955. De blev uropført samme år i Vanløse Kirke af Jørgen Berg. De fem stykker er fantasier og variationer over kendte melodier fra Den Danske Salmebog. Nørgård har udvalgt nogle af salmebogens ældste melodier, der kom til Danmark fra Tyskland sammen med Luthers reformation.

1. Ak Gud, fra himlen se herned (tysk melodi fra 16. århundrede)
2. Nu bede vi den Helligånd (tysk melodi fra 12.-13. århundrede)
3. Mig hjertelig nu længes (melodi af Hans Leo Hassler, 1601).
4. Til dig alene, Herre Krist (tysk melodi fra 16. århundrede)
5. Opstanden er den Herre Krist (tysk melodi fra 16. århundrede)

Som elev på Københavns Drengekors Sangskole blev Per Nørgård opdraget med den protestantiske kirke- og orgelmusik, ikke mindst Johann Sebastian Bachs orgelkoraler. De mange lag i Bachs musik med forskellige rytmer og tempovirkninger er forblevet en konstant inspiration. Ligesom i Bachs orgelkoral Wachet auf ruft uns die Stimme er melodierne i Nørgårds orgelkoraler som stammer midt inde i en polyfoni af modstemmer, der strømmer af sted i andre tempi.

Præludier og koralforspil til salmen Året
En samling stykker fra 1976-1980, der alle udspringer af salmen Året (”Som året går”) med tekst af Ole Sarvig. Udgangspunktet er Nørgårds koralmelodi (der i 2003 blev optaget i Den Danske Salmebog). Per Nørgård og redaktøren af Orgelbogen, Ivan Hansen, giver stor valgfrihed med hensyn til udførelsen af stykkerne. Man kan bruge sangere og instrumentalister og som her spille én eller flere stemmer alene.

1. Salme: Som året går
2. Frostsalme-musik (udføres her i to varianter).
3. Vintersalme-musik (koralforspil)
4. Året (en orgelversion fra 2014, lavet i samarbejde med Ivan Hansen over sangversionen fra samlingen 10 Danske Sange).
5. Preludio og Corale doloroso (udføres her i to varianter).
6. Arietta di consolazione (udføres her i tre varianter).

Krist stod op af døde
En af de ældste melodier i Den Danske Salmebog er den førreformatiske påskesalme Krist stod op af døde. Nørgård skrev denne lille fantasi over melodien i 1976. Stykket figurerede ikke i hans værkliste og var faktisk også glemt af komponisten selv, da det dukkede op ved overdragelsen af hans papirer til Det Kongelige Bibliotek i 2013. En revideret udgave af koralfantasien blev lavet i 2014. I det lille koralforspil kombineres påskesalmens melodi med enkle uendelighedsrækker og overtoneharmonier.

Sommerpræludium
Dette stykke fra 1991 er første del af værket Et Sommerpræludium og to Årstidssange, sangene til tekster af Henrik Nordbrandt. Per Nørgård har en instinktiv fornemmelse af, at al musik består af én linje, og ud af denne skabes i tidsforløbet uendelige muligheder – således også i dette sommerlige præludium, hvor alle melodierne dukker frem af stykkets uendelighedsrække.

Jeg ved et evigt himmerig
Den signede fryd
To koralfantasier skrevet i 1992 og 1995 til Jens. E. Christensen. Jeg ved et evigt himmerig er en melodi fra ca. 1640, der også er kendt som Nu falmer skoven trindt om land. Den signede fryd er skrevet over Weyse og Grundtvigs majestætiske morgensalme Den signede dag med fryd vi ser fra 1826. Koralfantasien blev komponeret til Vor Frelsers Kirkes 300-års jubilæum i 1996 og er af Per Nørgård ”tilegnet min mors minde.” Modstemmerne i koralfantasierne omslutter melodierne kromatisk og farver satsen med overtoneharmonier.

Toccata – “Libra”
Per Nørgård har ofte genanvendt og genkomponeret sin egen musik. Her drejer det sig om interludiet (sats VIII) fra Libra (1973) for kor og instrumenter. Satsen er oprindelig skrevet for guitar, men blev i 2013 forvandlet til en udvidet orgelversion i samarbejde med Ivan Hansen. Denne ostinate toccata spiller underfundigt på mindelser om Bachs C-dur-Præludium fra Das Wohltemperierte Klavier (I) og Ravels Bolero. Libra er det latinske navn for stjernetegnet Vægten.

Canon
Canon er et af Nørgårds største enkeltstående orgelværker og indgår ikke i Orgelbogen. Det er komponeret i 1971 og uropført i Sct. Pauls Kirke i Århus af Jesper Jørgen Jensen efter store fælles anstrengelser med at rigge en opførelsesversion til. Vanskelighederne skyldes ikke mindst rytmernes ”gyldne proportioner”.

Canon består af syv store dele, ”cykler”, som igen er delt i otte mindre ”stadier”. Stykket begynder som en skabelse, anden cyklus er mere motorisk, tredje indadvendt, fjerde grotesk, femte rummer kontrast mellem dag- og nattestemning (forte og piano), der fører frem til et overvældende gennembrud, hvorefter stykket i syvende cyklus tager afsked og vender tilbage til udgangspunktet og det dybe F.

Den samme uendelighedsrække anvendes i alle stemmer i forskellige tempi. I hver cyklus er rytmen klassisk periodisk i de første stadier, bliver så mere ”gylden” i proportionerne i de midterste, for så at vende tilbage til traditionel puls igen.

Det er meget vanskeligt at angive de gyldne proportioner med vor traditionelle metriske notation. I de gyldne rytmer forholder den korte nodeværdi sig til den lange, som den lange forholder sig til summen af de to nodeværdier. For at undgå misforståelser blev det nødvendigt at udgive et langt forord til værket og to versioner af nodeteksten: En proportions-version, med angivelse af de fint formede linjer, og en metrisk version til den grundige indøvning med solfège.