Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Otto Malling

Otto Malling
Mikael Garnæs

Danske Komponister – Otto Malling

Otto Malling (1848-1915) var dansk musiks førstemand: Dirigent, konservatoriedirektør og organist ved Vor Frue Kirke i København. Han var i sine yngre dage en progressiv skikkelse, der i modsætning til sine lærere Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann var meget interesseret i nye tendenser fra udlandet. Hans egne kompositioner kombinerede den danske romantiske stil med træk fra især fransk musik. På sine ældre dage blev han derimod de konservatives bannerfører, og han blev en stærk modstander af Carl Nielsen og kirkemusikreformatoren Thomas Laub. Konservatismen kom til at påvirke hans eftermæle, og efter sin død blev han hurtigt glemt. Otto Mallings musik er først i nyere tid blevet genopdaget. I denne bog får man for første gang en præsentation af hans liv og hans værker, bl.a. hans sange og vokalværker, orkestermusik, kammermusik, balletten Askepot og hans bibelske stemningsbilleder for orgel, der står som sin tids væsentligste danske orgelmusik.

Køb album

Book

  • 159,95 kr.
    €21.51 / $24.24 / £18.05
    Køb
CategoryID: 
Bog
Den store mand, der blev glemt

Historien om komponisten Otto Malling er præget af op- og nedture. Da han stod på karrierens højde omkring 1890-1910, i perioden mellem Gade og Carl Nielsen, var Malling dansk musiks førstemand, en magtfuld influencer i det københavnske musikliv og en produktiv komponist, internationalt kendt især for sine mange orgelværker. I Kraks Blaa Bog for 1910 bliver man næsten forpustet af at læse alle Otto Mallings mange titler, embeder og tillidshverv: professor, ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, dirigent i Studenter-Sangforeningen, medstifter og dirigent for Koncertforeningen, organist ved Sankt Petri Kirke, Helligaandskirken og Vor Frue Kirke, lærer og direktør ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, formand for Foreningen til Understøttelse af trængende Musiklærere og Musiklærerinder i Danmark, medlem af Det Anckerske Legatudvalg, af Samfundsrådet for Samfundet til Udgivelse af dansk Musik og af bestyrelsen for foreningen Fremtiden. Der opregnes en lang række kompositioner i alle genrer, han har fået opført og udgivet, og det nævnes, at han har skrevet en lærebog i instrumentation. Ved hans død i 1915 hed det i en nekrolog: “Han havde Haand i Hanke med mangt og meget, for ikke at sige næsten alt i vor hjemlige Musikverden.” Hans begravelse var et tilløbsstykke, hvor alle – eller næsten alle – der var noget ved musikken, mødte op.
   Og så blev han pakket væk. Hans værker blev ikke længere spillet, og i musikhistoriske fremstillinger gennem de næste mange år nævnes han kun i forbigående. De nye tider havde været på vej allerede i Mallings sidste leveår, og efter hans død gik det hurtigt. Der blev sat en ny dagsorden omkring det store navn Carl Nielsen, og det ændrede musiklivet fundamentalt og lod den tidligere generation af senromantiske komponister forsvinde i glemsel. Det, der havde været Otto Mallings største succes i levende live, hans mange ”bibelske stemningsbilleder” for orgel, blev paradoksalt nok grunden til, at han blev skubbet helt ud i mørket, da Thomas Laub og senere den såkaldte orgelbevægelse i løbet af 1920’erne bemægtigede sig dansk kirkemusik og med hård hånd udrensede alt, hvad der ikke var forankret i den barokke tradition. Det betød, at mens man igennem det hele det 20. århundrede trods alt stadig indimellem kunne høre værker af f.eks. C.F.E. Horneman og P.E. Lange-Müller, var deres jævnaldrende kollega Otto Malling bortset fra en håndfuld studieproduktioner i Danmarks Radio totalt fraværende fra koncertsalene og pladeselskaberne.
   Den første indspilning af Mallings orkester- og kammermusik kom først i 1998, hvor komponistens fjerne slægtning pianisten Amalie Malling indspillede hans klaverkoncert og klavertrio på pladeselskabet Dacapo. På det tidspunkt var Otto Mallings musik aldeles ukendt, og i Dansk Musik Tidsskrift var komponisten Jørgen Lekfeldt forbavset over musikkens kvalitet. Han mente ganske vist, at klaverkoncerten havde klare ligheder med Griegs, men udtrykte en

”dyb beundring for Mallings kompositoriske håndelag. Dette er ganske enkelt forrygende godt gjort! Der er absolut ikke tale om nogen form for pinligt epigoneri her. Den ønskede stil er ramt; Malling slutter helhjertet op om en retning og en skikkelse, som for alvor siger ham noget. Og dét er da en ærlig sag! Han ejede åbenbart evnen til at formulere sig med overbevisende udtrykskraft på det valgte grundlag – at efterligne andres stil på en måde, så udsagnet bliver originalt i kraft af kvaliteten (…) Det er synd og skam, at et værk af en sådan kvalitet gik i glemmebogen.”

Ja, hvordan kan det være, at musik af denne kvalitet kunne gå så grundigt i glemmebogen og stadig er så ukendt? Har vi i mange år snydt os selv ved ikke at spille Mallings musik? Det er et af flere spørgsmål, som denne bog skal prøve at kaste lys over. Måske har det at gøre med, at tidsånden ændrede sig kort efter hans død og gjorde hans stil umoderne. Måske var det, fordi han heller ikke inden for sin egen generation var nogen fornyer, men derimod en traditionalist, hvis styrke var det fornemme musikalske håndværk, hvormed han, som Jørgen Lekfeldt formulerer det, blev original i kraft af kvaliteten. Det var ikke en bedømmelse, alle var enige i, ikke alle kunne få øje på det personlige præg, og der opstod den fordom, at Malling var en lidt kedsommelig komponist, som det ikke lønnede sig at beskæftige med. Om det var en retfærdig bedømmelse, kan vi i sagens natur kun finde ud af ved at lukke glemmebogen op og genopdage musikken med friske øjne og ører, hvilket skal forsøges her. Bogen vil også forsøge at tegne et billede af ham som person og musiker i lyset af hans samtid, for han var, som allerede antydet, en af de helt centrale skikkelser i sin tids musikliv. Hvis man ikke har Malling med, er billedet af dansk musikliv omkring århundredeskiftet ikke komplet.
   Dette er den første biografi om Otto Malling i bogform, og det har været et spændende og berigende arbejde at samle puslespillet til et billede af ham. Der mangler dog stadig en del brikker, ikke mindst oplyser kilderne ikke meget om hans barndom og ungdom, privatlivet og forholdet til familien. Selv var Malling ikke meget for at fortælle om sig selv, og der findes ingen portrætinterviews, heller ikke i forbindelse med runde fødselsdage, udnævnelser eller lignende. Den kortfattede, faktuelle levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, han var nødt til at indsende, da han blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1893, er de eneste selvbiografiske linjer, vi har fra hans hånd. I Det Kongelige Bibliotek og Musikmuseet findes bevaret godt 60 breve, nogle meget korte, andre lange, og de giver et meget vekslende indtryk af en person med stor karisma: vennesæl og spøgefuld, om end sjældent egentlig morsom, dynamisk, praktisk og foretagsom, men også til tider opfarende, rethaverisk og konfrontatorisk. Tit er brevene skrevet i stor hast – han var en travl mand med mange jern i ilden – og håndskriften kan være sjusket og indimellem svær at læse. Han havde en for eftertiden irriterende uvane med at udelade årstallet i sine breve.
   Den flittige musikjournalist Gerhardt Lynge udgav en længere biografisk artikel om Malling i Danske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse, som udkom to år efter Mallings død. Lynge har tydeligvis haft et førstehånds kendskab til Malling, og hans artikel rummer en del oplysninger, man ikke kan finde andre steder. Det samme gælder Mallings ungdomsven og samarbejdspartner Jakob Fabricius, hvis erindringer fra 1915 blev udgivet i en udførligt kommenteret udgave ved Lars Børge Fabricius i 1975.
   Der var mange, der havde en mening om Malling i hans samtid, og det er til tider ret underholdende at læse disse udsagn fra datidens toneangivende musikere, venner såvel som uvenner. Hans forhold til andre alfahanner i dansk musik, som dirigenterne Johan Svendsen og Franz Neruda, var sjældent særlig harmonisk, og den unge opadstigende stjerne Carl Nielsen afskyede alt, hvad Otto Malling stod for. Til gengæld fortæller mange af hans elever om en inspirerende og generøs lærer, der tog sig af deres ve og vel også efter studietiden.
   En anden vigtig kilde til Mallings liv er aviserne, som der var mange af på hans tid. Musik blev anmeldt og debatteret ganske flittigt, og det giver et levende billede af et musikliv, der var i stadig udvikling og forandring i Mallings levetid.
   Skammeligt nok har den videnskabelige musikforskning stort set forbigået Otto Malling. En undtagelse er den svenske orgelprofessor Sverker Jullander, der i 1997 offentliggjorde en grundig analyse af Mallings orgelværker. Jullander har også indspillet en cd med tre af Mallings cyklusser med bibelske stemningsbilleder for orgel.
   Malling var en flittig komponist, og hans produktion omfatter 93 opusnumre, hvoraf det meste blev trykt i hans levetid: sange, kormusik (især for mandskor), vokalmusik med orkester, kammermusik, klaverstykker, orkesterværker og orgelmusik, foruden en ballet. Dertil kommer en række ungdomsværker, som ikke er bevarede. Ved gennemgangen af de mange værker har det været slående, hvor høj kvaliteten er, ikke mindst på det håndværksmæssige niveau. Både store og små værker er udformet med overlegen dygtighed, og selv hvor inspirationen indimellem brænder på et lavere blus, er håndværket i orden. Ligesom tilfældet havde været med hans lærer Niels W. Gade, var han en suveræn mester i at skrive for instrumenter, og der er næsten altid noget interessant for den spillende at tage fat i. Men også blandt hans mange vokalværker ligger der adskillige spændende ting, der fortjener at blive taget op igen.
   Malling var elev af begge 1800-tallets store navne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade, og han følte sig forpligtet på at føre deres tradition videre. Det gjaldt for hans egen karriere – han blev Gades efterfølger som konservatoriets leder og Hartmanns efterfølger som organist i Vor Frue Kirke – men det gjaldt også i kunstnerisk forstand. Efter ungdomsårene, hvor han søgte at udvide horisonten i dansk musikliv ved at introducere udlandets nye værker i Koncertforeningen, hvor han var dirigent, og hvor hans personlige stil optog elementer fra ikke mindst den nye franske musik, stoppede han op. Hertil og ikke længere. Wagner, Richard Strauss og andre nye tyske komponister brød han sig ikke om, og som konservatoriedirektør frarådede han aktivt de studerende at beskæftige sig med dem. Det samme gjaldt, da Thomas Laub satte sine kirkemusikalske reformbevægelser i gang i 1890’erne, og Carl Nielsen meldte sig på scenen som en ny, anti-romantisk stemme. Otto Malling blev bannerfører for traditionalisterne, mange ville sige stokreaktionær. Det var måske også det, der gjorde, at han blev så grundigt glemt efter sin død.
   Malling holdt af musik, der var klar, præcis, smagfuld og velkonstrueret – som hans egen altid er det. I et brev til anmelderen Gustav Hetsch skrev han, at ”jeg stedse har været paavirket af den gode franske Musik og – jeg tilstaar det – ogsaa nu finder mere Talent hos ’Werthers’ Componist, (Massenet), Puccini og flere ’udenlandske’ Componister end de nyere tydske”.3 Det har heller ikke bidraget til interessen for Malling, at de komponister, der var hans forbilleder, som f.eks. franskmændene Camille Saint-Saëns og Charles Gounod, selv i mange år var gået af mode.
   I dag er vi ikke længere bundet af de ideologiske synspunkter, der holdt Malling og andre romantiske komponister ude i kulden igennem mange år. Senromantikkens musik spilles i stor stil. Forhåbentlig kan denne bog inspirere til, at Otto Mallings musik, med dens specielle egenart af dansk romantik og præg af fransk elegance, bliver mere kendt og opført.
   En stor tak til seniorforsker Claus Røllum-Larsen, Det Kongelige Bibliotek, for megen hjælp med fremskaffelse af materiale, museumsinspektør Marie Martens, Musikmuseet, for at have stillet museets samling af breve fra Otto Malling til rådighed, chefdirigent Jørgen Fuglebæk og arkivar Ole Rolf Jacobsen fra Studenter-Sangforeningen for oplysninger om sangforeningen og indsigt i Malling-noder fra dens nodearkiv, organist, cand.mag. Lars Rosenlund Nørremark for fremskaffelse af fonografoptagelser med Otto Malling som akkompagnatør af egne sange, til organisterne Kirstin Bohn Christiansen og Helge Gramstrup for kritisk gennemlæsning af manuskriptet, samt ikke mindst bogseriens redaktør Jens Cornelius, der satte mig i gang med arbejdet og har ydet en fremragende faglig sparring undervejs.

Release date: 
august 2021
Cat. No.: 
DK.MALLING
FormatID: 
Book
Barcode: 
9788779174214
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen
2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius
3: Else Marie Pade af Henrik Marstal
4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen
5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup
6: Emil Hartmann af Inger Sørensen
7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen
8: Victor Bendix af Jens Cornelius
9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde
10: Otto Malling af Mikael Garnæs

(flere titler under udarbejdelse)

Danske Komponister 10: Otto Malling

Af Mikael Garnæs
© Forlaget Multivers ApS, 2021 1. udgave, 1. oplag 2021

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius
Omslag: Christine Lind
Tryk: Totem
Printed in Poland 2021

ISBN: 978-87-7917-421-4
ISSN 2596-6561
www.multivers.dk

Forlaget har så vidt muligt indhentet tilladelse til gengivelse af illustrationer. Skulle nogle rettighedsindehavere alligevel være forbigået, bedes de kontakte forlaget. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Udgivelsen er støttet af: Augustinus Fonden