Danske Komponister – Bent Lorentzen

Indledning

Bent Lorentzen ringede til mig i efteråret 1989. Jeg var dengang musikproducer i Danmarks Radio (i Aarhus), og vores første møde havde fundet sted året før – i forbindelse med prøver på hans værk Comics. Telefonisk fik jeg nu en lang orientering om planerne for den første Ebeltoft Festival, som han var arrangør af, og som skulle løbe af stablen i sommeren 1990. På det tidspunkt kendte jeg mest Bent Lorentzen som en af landets førende komponister, ikke som formidler. Hans entusiasme var smittende, og jeg lovede umiddelbart – hvilket skete sjældent – at vi nok skulle komme til Ebeltoft med optagevognen.
   Det blev til fire gode musiksomre i Ebeltoft. Det sidste år – 1993 – var jeg medproducent, og måske var det bl.a. mine ambitioner, der førte til, at festivalen det år endte med et så stort underskud, at kommunen ikke ville videreføre den. Det er jeg ikke stolt af at tænke tilbage på, men kontakten med Bent og hans enestående hustru Edith blev ikke belastet eller brudt. I de følgende år sås vi jævnligt, og jeg skrev i forskellige sammenhænge – indspilningsnoter, akademiske artikler – om denne komponist, hvis værker og holdninger fascinerede mig.
   Da jeg i 1995 blev ansat som lektor i musikterapi på Aalborg Universitet, blev min faglige arbejdsenergi drejet i en anden retning end dansk samtidsmusik. Men vi bevarede kontakten. Jeg vidste, at Bent en del år tidligere var blevet diagnosticeret med Parkinsons sygdom, og at han takket være god medicinering og lægebehandling alligevel havde kunnet arbejde ufortrødent. Men i 2010, da Edith blev ramt af demens, var parrets mangeårige hjemmebase i Gentofte for alvor truet. Med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation fik jeg mulighed for i et år at bruge en arbejdsdag om ugen på at interviewe Bent og hans mangeårige samarbejdspartnere: pianisten Erik Kaltoft, organisten Jens E. Christensen og basunisten Niels-Ole Bo Johansen.
   Det kom der en del artikler og koncertprojekter ud af, og denne bog er således en udløber af tre årtiers arbejde med Bent Lorentzens musik og hans visioner for et dansk musikliv, hvor ny kompositionsmusik og et bredt publikum ikke er modsætninger, men et spændingsforhold, der kan gøres ”strømførende” i positiv forstand.
   Bogen er blevet til på grundlag af mange forskellige indtryk, aktiviteter og data. Originalnoderne til stort set alle værker er intakte og tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, ca. halvdelen udgivet, og der findes heldigvis indspilninger og optagelser af en meget stor del af Lorentzens værker. Jeg har lyttet til de fleste. Lorentzen har skrevet mere om sin samtid, sin musik og teorierne bag det hele end de fleste komponister; dette stof er selvfølgelig også inddraget. Samtalerne med komponisten og hans samarbejdspartnere udfoldes i kapitel 12, men udgør en væsentlig baggrund for hele bogen og inddrages, når det er relevant.
   Bent Lorentzen havde stærke meninger om sin samtid og dens musikliv, og det er mit håb, at denne bog kan give læseren et nuanceret billede af en dansk komponist i sin samtid. Hans musik kan næppe forstås uden sin kontekst, for han komponerede ikke ’absolut musik’, men ’musik til tiden’. Værklisten omfatter 160 opusnumre plus en del unummererede kompositioner. Der er ikke plads til at omtale alle værker, men bogen prioriterer udførlig beskrivelse af alle de operaer og andre musikdramatiske værker, som efter min mening er Bent Lorentzens væsentligste bidrag til dansk musikhistorie. Bogen er disponeret kronologisk, men afrundes med to tværgående kapitler: et om komponisten som musikpædagog og et om hans mangeårige samarbejde med en række musikere i publikums tjeneste.
   Jeg vil gerne takke nogle mennesker, som har bidraget til at gøre denne bog til virkelighed: Bents storebror Jens Jørn (Sjørn) og dennes hustru Dorthe har bidraget med erindringer om et (også) familiebaseret komponistliv. Bents datter Lene har været en vigtig diskussionspartner for mig i forhold til vurderingen af, hvad der skulle bevares for eftertiden og inddrages i denne bogs kontekst. Tak til mine kolleger i den musikbiografiske studiekreds på Det Kgl. Bibliotek: Jens Hesselager, Henrik Koudal, Claus Røllum-Larsen og Peder Kaj Pedersen. Tak også til Edition WH for samarbejdet om udgivelsen af Bents efterladte manuskripter og til PubliMus ved Carl Erik Kühl for samarbejdet om publiceringen af to forarbejder til denne bog, essayene ”Bent Lorentzen – Barndom og ungdom” og ”Bent Lorentzens musikdramatik 1963-1995” (www.publimus.dk).