Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Niels Viggo Bentzon

Bertel Krarup
Niels Viggo Bentzon

Danske Komponister – Niels Viggo Bentzon

Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var som komponist, klaverspiller og kulturfænomen en af Danmarks kendteste og mest farverige kunstnere. Som komponist producerede han nærmest uafbrudt og nåede op på godt 660 opusnumre inden for stort set alle genrer, om end med en klar hovedvægt på instrumentalmusik. Hertil kom hans aktiviteter som pianist, underviser, tegner, forfatter og debattør samt fra midten af 1960’erne forskellige grænseoverskridende udfoldelser inden for fluxus og happening. Forfatteren, der i længere perioder var tæt på Bentzon, forsøger i denne bog at komme rundt om det hele, men med klar hovedvægt på komponisten, der ved sin egenart og originalitet rager op som en af de betydeligste i dansk musik i 1900-tallet.

Køb album

Book

  • 159,95 kr.
    €21.5 / $25.44 / £19.63
    Køb
CategoryID: 
Bog
Forord

af Bertel Krarup

Komponist, klaverspiller og kulturfænomen. I mange år var det stikordene, når Niels Viggo Bentzon skulle placeres. Rækkefølgen med komponisten forrest og dernæst klaverspilleren er ikke tilfældig. Det var trods alt komponisten, der kom i første række. I dag godt tyve år efter hans død er det naturligt nok komponisten, der påkalder sig langt den største opmærksomhed, selv om Bentzons ry som naturbegavet klaverspiller og improvisator stadig lever i kraft af eksisterende optagelser, ikke mindst dem fra 1940’erne og frem til begyndelsen af 1970’erne.

At komponere var for Niels Viggo Bentzon som at trække vejret – og i princippet lige så vigtigt. Han kunne ikke leve uden. Sådan var det lige fra studieårene på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og frem til de sidste leveår. Selv om han foretrak at komponere ved klaveret, kunne han komponere overalt og, hvis det gjaldt, bruge hvad som helst som nodepapir. Da han i forbindelse med sin yngste søn Nikolajs fødsel i 1964 i løbet af fjorten hektiske dage komponerede Det tempererede klaver op. 157, brugte han alt, hvad han kom i nærheden af, til nedskrift af de mange ideer, der regnede ned over ham: nodepapir, indkøbspapir, tændstikæsker og lignende.

I dansk musik var han en ener. Ved sin originalitet og sin overvældende musikalitet, ved den kolossale værkliste indeholdende alt muligt tænkeligt fra deciderede mesterværker til uinteressante trivialiteter. Og vel går der en slags rød tråd gennem hovedparten af de godt tres års kompositoriske udfoldelser, men overraskende afvigelser og stilistiske forgreninger udgør også en del af fysiognomiet.

Fra o. 1960 og ca. 25 år frem var han en af de mest kendte kunstnere i sin generation uanset kategori. I brede kredse nok især kendt som en særegen blanding af manegeklovn og havkatten i hyttefadet, et nærmest surrealistisk kulturfænomen med alt, hvad det indebar. Dette gjorde i perioder parnassets holdning til

ham højst usikker, hvis ikke direkte opgivende eller afvisende. Sa-gen er imidlertid, at det hele hørte med, stort som småt, vigtigt og mindre vigtigt, det, der passede til koncertsalen, og det, der mere var til Zoo. Det traditionelle borgerlige musiklivs forestillinger om lutrede mesterværker som perler på en snor passede slet ikke ind i billedet af den skabende Bentzon, hvis produktivitet som komponist sammen med aktiviteterne som koncertudøver, underviser, skribent m.m. var legendarisk. Uophørligt blev der ved med at komme nye ting fra ham: musik, artikler, bøger, tegninger, malerier – men frem for alt musik.

Værkkataloget omfatter stort set alle genrer, men med klar hovedvægt på instrumentalmusikken. Heraf er godt en fjerdedel værker for klaver, hvilket tydeligt afspejler pianisten Bentzons løbende behov for nykomponeret klavermusik. Enkelte af de godt 660 opusnumre dækker over ting, der aldrig blev komponeret eller færdigkomponeret, men omvendt er der også eksempler på, at et enkelt opusnummer består af en stime af satser. Således rummer storværket Det tempererede klaver I-XIII, der ’kun’ fylder 13 opusnumre i værklisten, i alt 624 klaversatser af mere end et halvt døgns samlet spilletid. Ud over de opusnummererede værker efterlod han sig også en del uden nummerering, hvilket bringer omfanget af det samlede oeuvre op på 8-900 kompositioner. Bentzon komponerede musik af værdi til helt ind i 1990’erne, men efter min mening ligger tyngdepunktet i hans skaben før 1970, hvad denne bog og dens disposition da også afspejler.

Efter Bentzons død i april 2000 blev der ret hurtigt stille om ham. Hans musik blev kun sjældent spillet, og glemslens tåger gjorde snart billedet af ham sløret. Nærværende bog kan forhåbentlig være et lille bidrag til at ændre på dette og placere ham der, hvor han rettelig hører hjemme: som en af dansk musiks helt store komponistpersonligheder.

Jeg havde det privilegium at komme tæt på Bentzon i to længere perioder. I årene 1969-75 havde jeg ham som lærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, først i hovedfaget musikteori og i de sidste to år i tillægsfaget komposition. Gennem alle seks år var der tale om soloundervisning, og tidligt opstod der et venskabeligt og gensidigt tillidsfuldt forhold mellem lærer og studerende. Undervisningens faglige indhold var ganske uortodokst og springende, ikke mindst i musikteori, og jeg vil ikke skjule, at jeg af og til gik fra ’time’ med en følelse af frustration. Men ugen efter kunne han pludselig yde det usædvanlige og undervisningen være båret af stor inspiration. I dag er det noget af det, jeg husker med størst glæde fra min studietid.

Fra 1975 og seks-syv år frem havde jeg ingen direkte forbindelse til Bentzon. Men fra begyndelsen af 1980’erne og i resten af hans levetid havde vi mere eller mindre løbende kontakt, og vores relation udviklede sig til et venskab. Som stiftende medlem af Fyns Unge Tonekunstnerselskab (FUT), herunder som medarrangør og medleder af FUT’s årlige festival for ny musik, Musikhøst, var jeg flere gange med til at programsætte Bentzon. Hovedbegivenheden var ubetinget Musikhøst 88, hvor han var det altdominerende hovednavn og over fem dage præsenteredes med opførelser af en lille snes værker, heraf flere med ham selv som udøvende pianist. En happening-lignende performance blev der også plads til samt en kunstudstilling med værker af både Bentzon og fire fremtrædende kunstnere med relation til ham. Det var således vores bestræbelse at komme rundt om hele fænomenet Niels Viggo Bentzon.

Det samme gælder denne bog. For selv om den naturligt har sit hovedfokus på musikken og Bentzons musikrelaterede aktiviteter, vil jeg i passende omfang også inddrage hans øvrige aktiviteter, herunder hans udfoldelser inden for andre kunstformer.

En stor og hjertelig tak for gode samtaler, værdifulde oplysninger, materiale og anden form for bistand til sønnerne Nikolaj Bentzon og Anders Bentzon og til bogseriens redaktør Jens Cornelius for inspirerende sparring. Også varm tak til min mangeårige Musikhøst-makker Per Erland Rasmussen og til Toke Lund Christiansen (selv forfatter til en nylig udkommet bog om Bentzon), John Damgaard (der igennem mange år har opfordret mig til at skrive en bog om Niels Viggo), seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek Claus Røllum-Larsen, tonemester og lydteknisk konsulent Claus Byrith samt bibliotekspersonalet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Bertel Krarup, Taarbæk, februar 2020

Release date: 
juni 2020
Cat. No.: 
DK.BENTZON
FormatID: 
Book
Barcode: 
9788779170636
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen
2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius
3: Else Marie Pade af Henrik Marstal
4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen
5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup

(flere titler under udarbejdelse)
 

Danske Komponister 5: Niels Viggo Bentzon

Af Bertel Krarup

© Forlaget Multivers ApS, 2020

1. udgave, 1. oplag 2020
 

Seren Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius

Forsidebillede: Niels Viggo Bentzon o. 1980. Foto: Anders Bentzon
Omslag: Christine Lind
Tryk: Totem
Printed in Poland 2020

ISBN: 978-87-7917-063-6
ISSN 2596-6561

www.multivers.dk
 

Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes.
 

Forlaget takker magister Jürgen Balzers Fond for væsentlig støtte til udgivelsen.

randomness