Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter, vol. 2

Vagn Holmboe

Strygekvartetter, vol. 2

Nightingale String Quartet

De bedste klassiske albums fra 2022 – Gramophone
★★★★★ »The Nightingales finder den perfekte balance mellem at spille krystallisk-analytisk og følelsesmæssigt gribende. Fantastisk!« Fono Forum

"En meget lovende start på en væsentlig, rigt optaget undersøgelse", bemærkede musikmagasinet Gramophone om Nightingale String Quartets første album med Vagn Holmboes strygekvartetter. På dette andet album fortsætter kvartetten overbevisende med energiske, præcise, men også grublende og poetiske fortolkninger af Holmboe-kvartetterne, som regnes blandt det 20. århundredes væsentligste bidrag til genren.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 176kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
Nightingale String Quartet © Julia Severinsen
En fremragende cd samt en værdifuld tilføjelse til Holmboe-diskografien. The Nightingale Quartets spiller med ildhu og engagement samt en forbløffende teknik
Lynn René Bayley, The Art Music Lounge
Nattergale synger højt og klart i anden del af must-have cyklus
Clive Paget, Limelight
Nightingale String Quartet fremførsel er en følsom og omhyggelig version af ren mytisk poesi
Carme Miró, Sonograma Magazine
Denne anden CD er et glædesfyldt, romantisk spillet, men også rent og fyldigt
Charlotte Smith, BBC Music Magazine
Nye originale fortolkninger af en af Danmarks skjulte perler, som de kaster et velfortjent lys på
Guy Rickards, Gramophone
Nightingale undlader taktfuldt at skubbe til musikken ud i på det overdrev, der ellers ligger som et uforløst potentiale i den spændte komposition
Sune Anderberg, Klassisk
The Nightingales finder den perfekte balance mellem at spille krystallisk-analytisk og følelsesmæssigt gribende. Fantastisk!
Burkhard Schäfer, Fono Forum
De bedste klassiske albums fra 2022
Gramophone
De bedste klassiske albums 2022: "De har taget fat på Vagn Holmboes betagende verden, et landskab de betræder med omhyggelig elegance"
Olivia Giovetti, VAN Magazine
Jeg er ny i Holmboes kvartetter og er helt optaget af dem, af The Nightingales præstationer og af DaCapos fine SACD-indspilninger
James H. North, Fanfare
Få [andre komponister] er mere sandfærdige eller mere fokuserede end Holmboe, og få andre cyklusser spejler et kreativt liv med en sådan menneskelighed
Jonathan Woolf, MusicWeb International
Total runtime: 
57 min.
I fri bevægelse

Af Jens Cornelius

“Jeg har komponeret, siden jeg var cirka 14 år. Indtil da malede jeg. Den første grund til at jeg begyndte at komponere var, at jeg ikke måtte blive maler – min far kendte for meget til malerskæbner. Den anden grund var, at han ikke vidste så meget om musikeres forhold, så jeg fik lov at spille violin. Samtidig begyndte jeg at komponere. Fra jeg var 14 år, var der ingen tvivl. Slet ingen tvivl.”

Så megen skaberkraft var der i Vagn Holmboe (1909-1996), og han endte med at komponere nonstop i næsten trekvart århundrede. I alt komponerede Holmboe næsten 400 værker, blandt andet 13 symfonier, utallige solokoncerter, korværker og orkesterstykker. Men det var strygekvartetter, der optog ham mere end nogen anden genre. I løbet af et forbløffende tidsspand på 70 år skrev han over 30 strygekvartetter. Omfanget overgår Bartóks og Sjostakovitjs tilsammen, og hvad kvaliteten angår, er Holmboes livsværk af kvartetter blandt de mest betydelige i det 20. århundrede.

Da Vagn Holmboe som 16-årig i 1926 var til optagelsesprøve på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, medbragte han sin violin og manuskriptet til en strygekvartet. Han blev overhørt af nationalkomponisten Carl Nielsen. “Han havde gråt hår og var meget venlig,” huskede Holmboe mange år senere. “Da han havde set den igennem, lagde han hånden på den og sagde: “Ja, De kan betragte Dem som optaget.” Og jeg var fuldstændig overrasket og fuldkommen lykkelig.”

Selvom Holmboe ikke kom til at studere komposition hos Carl Nielsen, var konservatoriet gennemsyret af Nielsens kerneværdier, især studiet af klassikerne og af polyfoni, og det prægede Holmboes musik hele livet igennem. Af samme grund blev wienerklassikeren Haydn et af Holmboes livslange forbilleder. “Han er ganske præcis og klar, og det må man være, hvis man overhovedet vil lave kvartetter,” sagde Holmboe. Musikken af Béla Bartók, der senere blev Vagn Holmboes andet store forbillede, var på det tidspunkt endnu ukendt for ham.

Vagn Holmboe var vokset op i provinsbyen Horsens i en familie, der var kulturelt avanceret i sammenligning med omgivelserne dengang. Hans mor dyrkede yoga, der netop var kommet til Europa, og Holmboes storebror, Knud, var journalist og formodentlig den første dansker, der konverterede til islam. Som ung musiker var Holmboe brændende interesseret i arabisk musik og overvejede at koncentrere sig om en akademisk karriere for at studere den. I stedet blev det den østeuropæiske folkemusik, der kom til at præge ham. Den lærte han at kende, efter han i 1930 havde mødt den rumænske pianistinde Meta Graf. I 1933 blev de gift, og sammen tog de på musiketnologiske feltstudier i Rumænien. Holmboe fortalte ofte om, hvordan han blev “befriet” af folkemusikkens rytmer og tonalitet. Det blev et kunstnerisk brændstof, der farvede hans musik og gav ham en særstatus blandt sin generations neoklassisk-orienterede komponister i Norden.

Strygekvartet nr. 2 (1949)
Efter at have skrevet 10 strygekvartetter i perioden frem til 1944 skete der noget afgørende for Holmboe i 1949: Han komponerede et værk, som han besluttede sig for at kalde sin Strygekvartet nr. 1. Samtidig kasserede han alle de kvartetter, han havde skrevet indtil da. Nye og ukendte døre var blevet åbnet i denne musik, og de kreative perspektiver syntes endeløse for ham. Strygekvartet nr. 1, 2 og 3 blev komponeret inden for halvandet år i en inspirationsrus, den ellers så kontrollerede komponist betegnede som “en pludselig flodbølge”.

Kvartet nr. 1 fik undertitlen ‘In memoriam Béla Bartók’ og er fuld af træk, der hylder den nyligt afdøde ungarske mester. Strygekvartet nr. 2 er i fem satser, også efter bartóksk, symmetrisk forbillede. Det er en meget inspireret musik, som både har en stærk tæthed og en levende, organisk frihed. Satsrækkefølgen veksler mellem hurtige, energifyldte satser og langsomme elegier. 1. sats strømmer vitalt af sted i 12/8-takt. Hovedtemaet høres i førsteviolinen og derefter bratschen, og med dets slentrende, fortællende karakter er der lagt op til et musikalsk eventyr – hvor farerne lurer i satsens midterafsnit. 2. sats er en indadvendt stund, en slowmotionmutation af forrige sats, hvor et alvorligt motiv bliver basis for en grublende nattemusik. Det kontrasteres af 3. sats, en vildt flyvende scherzo, hvor tredelte rytmer skifter som en foldboldspillers hurtige finter. 4. sats er kvartettens anden elegi, denne gang spillet med sordiner. Den korte, alvorlige sats fungerer også som en slags præludium til værkets forløsende finale: En tydeligt Balkan-inspireret musik i 5/8, hvis dissonerende, men elegante jamsession ender helt klassisk på en bred og kraftig C-dur-akkord.

Strygekvartet nr. 2 blev tilegnet Leo Hansen Kvartetten, der uropførte den i en radioudsendelse 23. maj 1949. På initiativ fra foreningen Det Unge Tonekunstnerselskab brugte man i en periode at lade opførelser af nye værker efterfølge af en formel diskussion, sat op med “forsvarer og anklager”, defensor og aktor, under overskriften “Musikalsk tribunal”. Holmboes forsvarer var komponisten Svend Erik Tarp, mens aktor var musikkritikeren Sverre Forchhammer. Pressen opsummerede: “De mange værdifulde sider, denne kvartet indeholder, forstod Tarp på en let og sympatisk måde at trække frem, så de til sidst dækkede aktors overfladiske angreb. Den endelige dom overlodes til lytterne.”

Strygekvartet nr. 14 (1975)
De mere end 25 år, der ligger mellem Strygekvartet nr. 2 og nr. 14, indbefatter i Holmboes liv så mange værker, at afstanden synes enorm. Alligevel er der grundlæggende fællestræk, fordi Holmboe havde så stor kunstnerisk integritet. Typisk for hans senere værker er den endnu større koncentration og de endnu kortere forløb. Et godt eksempel er Kvartet nr. 14, der har seks satser, men kun varer godt et kvarter.

De tre første satser forløber uden pauser: 1. sats, der spilles med sordiner og er angivet som “drømmende”, begynder med en lang violinsolo. En fantasi i ensomhed. Langsomt slutter de andre strygere sig til én ad gangen, og drømmen udvider sig flerdimensionalt på virkelig betagende vis. Sordinerne beholdes på i 2. sats, den mest neddæmpede scherzo, man kan tænke sig, hvor en gennemgående triolrytme lader drømmen udspille sig i et kort, hvirvlende forløb. 3. sats er som kontrast meget insisterende med en kerne i form af et ostinat, fordelt over de tre nederste strygerstemmer.

Med smuk proportional orden spilles de næste to satser også som et “sæt” uden pauser. 4. sats spejler den 1. sats både i sine motiver og sin indadvendte polyfoni. 5. sats er ligesom 2. sats den rytmiske kontrast, stadig neddæmpet og denne gang spillet udelukkende pizzicato.

Tilbage står den sidste enlige sjettedel af værket, 6. sats. Vital, udadvendt og spillet “con spirito” er musikken her vakt af drømmenes verden. Alle udtryk og vækstformer er i fri bevægelse, og tankerne fra de foregående satser falder på plads i en helhed, der er både frodig og helt overlegent kontrolleret.

Quartetto sereno (1996)
I sine sidste år skrev Holmboe to værker for strygekvartet, som han ikke medtog i rækken af sine 20 nummererede kvartetter: Sværm, op. 190b, lavet på basis af et værk for to violiner, og Quartetto sereno, som han arbejdede på i sin sidste tid, men ikke nåede at fuldende. Quartetto sereno blev i stedet færdiggjort af hans elev Per Nørgård, som Holmboe havde tilegnet sin 4. Strygekvartet fire årtier tidligere.

Per Nørgård var i 1949 blevet privatelev af Holmboe og fik et forhold til Holmboe-parret, som han selv beskrev som “symbiotisk”. Det varede indtil cirka 1960, hvor Nørgård sammen med sine jævnaldrende komponistkolleger Ib Nørholm og Pelle Gudmundsen-Holmgreen ønskede at afprøve nye musikalske retninger, deres lærer slet ikke var interesseret i, for eksempel collage, serialisme og stilpluralisme. Holmboe gjorde det klart, at hans dør stod åben, hvis de ønskede at vende tilbage til det stilfællesskab, de havde haft sammen. Men det kom ikke til at ske. Med Nørgårds ord var Holmboe “overbevist i fastholdelsen af sin persona, hvor vi unge metamorfoserede på alle mulige måder”.

Hverken Holmboe eller Nørgård beskrev opgøret som et brud, men høfligt som “en naturlig udvikling”. Faktum er dog, at selvom en venskabelig forbindelse blev bibeholdt, havde de ikke nogen dialog om musik de næste 30 år.

Vendepunktet blev et brev, Nørgård i 1991 skrev til 81-årige Holmboe ved et genhør med hans 6. Symfoni. Det førte til en genoptaget kontakt om musik og æstetik. “Vi havde en længere korrespondance, indtil han ikke kunne holde på blyanten længere,” fortalte Nørgård. Og nu blev deres lange forbindelse afrundet på smukkeste vis: “Jeg fik den glæde at fuldbyrde hans sidste strygekvartet. Jeg havde fornemmelse af – indirekte – at han ønskede dette. Indirekte, fordi vi aldrig, når jeg besøgte ham på hospitalet eller hjemme, talte om at han skulle dø. Men han talte her om den sidste kvartet – i detaljer! Om ‘noget’ han ikke kunne finde løsningen på. Endnu ... Men det var noget med et udholdt orgelpunkt til sidst, og så ‘noget bestemt’, et eller andet ... Det opfattede jeg altså som en slags grønt lys, indirekte signaleret af denne reserverede mand. Og da familien spurgte, om jeg ville færdiggøre kvartetten, så tænkte jeg: “Jeg prøver ...!”

Quartetto sereno har to satser og er den korteste af Holmboes strygekvartetter. 1. sats, dateret af Holmboe 19. juni 1996 (et par måneder før hans død), udvikler sig gennem tydelige temposkift fra en indadvendt Adagio til en dynamisk midterdel, markeret “Con fuoco”, og derfra ned i tempo igen. Satsens klare bueform ender som en spejling af dens begyndelse.

Det kunne i sig selv have været en fin og afrundet måde for Holmboe at afslutte sine 70 års arbejde med strygekvartetmusik – men Quartetto sereno fortsætter. 2. sats begynder med ny grokraft, spillet pizzicato, inden alle instrumenterne skifter til buespil og lader klangfylden vokse. De kontrastrige elementer i satsen peger igen mod nye mål! Men de efterfølges i stedet af et Adagio-afsnit, der på metafysisk vis forvandler musikken i både klang, tempo og besætning, efterhånden som den bliver mere og mere tøvende.

“At tyde disse skitser var en stærk oplevelse,” fortalte Per Nørgård. “For når man normalt ser skitser, ser man, at notationen bliver sikrere, jo nærmere man nærmer sig ‘målet’, hvorimod det til at begynde med er en lidt vaklende og skælvende skrift. Her var det omvendt! Samtidig med at det blev klarere og klarere i idéen, så blev skriften mere og mere uklar. Det var både en spændende og egentlig også taknemmelig opgave.”

Med dette krystallinske værk genopstod symbiosen en sidste gang mellem to store kunstnere, der i årtier var adskilt af det, Nørgård kaldte “en strømafbrydelse”. Quartetto sereno blev uropført af Kontra Kvartetten 22. marts 1997 på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense. “Jeg hørte kvartettens uropførelse,” fortalte Nørgård. “Et kort, smukt og gribende epilogværk af ham.”

Release date: 
maj 2022
Cat. No.: 
6.220717
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
747313171767
Track count: 
13

Credits

Recorded at Studiescenen, The Royal Danish Academy of Music, Copenhagen, on 27‑29 June and 19-22 December 2020

Recording producer: Tim Frederiksen
Engineering: Ragnheiður Jónsdóttir
Editing, mix and SACD mastering: Ragnheiður Jónsdóttir

℗ & © 2022 Dacapo Records, Copenhagen

In free motion, by Jens Cornelius, translated from the Danish by Colin Roth
Proofreaders: Jens Fink-Jensen, Colin Roth

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS, www.wisemusicclassical.com

Nightingale String Quartet, www.nightingalestringquartet.com

With support from MPO and Koda Kultur

This release has been made in cooperation with the Royal Danish Academy of Music, Copenhagen

randomness