Med stor sensibilitet og historisk bevidsthed forener komponist Thomas Agerfeldt Olesen tradition og fornyelse. I hans violinkoncert fra 2024 hører vi både referencer til romantiske fantasier i stil med Liszt og akkorder der leder tankerne hen på Arvo Pärt – alt sammen i en hvirvlende, dramatisk musikalsk karrusel.

Violinkoncerten er skrevet specielt til den fremtrædende hollandske violinist Simone Lamsma og bestilt af DR Symfoniorkestret, og den 14. november udkommer en indspilning af værket på et digitalt album. Pre-save albummet til din streamingtjeneste.

Ambitiøst samarbejde

Mens Thomas Agerfeldt Olesen skrev violinkoncerten havde han tæt dialog med Simone Lamsma. Det blev hurtigt klart, at hun ikke var bange for at tage en udfordring op: "Da jeg havde skrevet de første ti minutter, sendte jeg noderne til Simone. Og hun syntes faktisk, at det var lidt for nemt! Så jeg satte turbo på de tekniske krav for at vise, hvad violinen egentlig kan", fortæller Agerfeldt Olesen til DR i forbindelse med uropførelsen i april.

Simone Lamsma fortæller ved samme lejlighed: "Thomas’ violinkoncert er et værk, der både ser tilbage i musikhistorien og fremad. Der er en stærk kontrast mellem passager med intense udbrud og drama og episoder med nøgenhed og stilhed".

Allerede fra værkets åbning sættes scenen for det drama, der udspiller sig gennem værkets 30 minutter. Violinen konkurrerer undervejs med stormfulde akkorder i orkestret, inden den mod slutningen langsomt lokker musikken mod et roligere sted og viser vejen fremad med kærlighed og skønhed.

Forvandling fra ét værk til et andet

Violinkoncerten har været mange år undervejs og faktisk udspringer værket af Agerfeldt Olesens klaversonate fra 2019, som udkom på Dacapo Records sidste år:

"Man er i en søgefase, når man skal skrive et større værk som en violinkoncert", udtaler han kort før uropførelsen i DR Koncerthuset. "Min klaversonate trængte sig på, og jeg fandt ud af, at det var fordi sonaten simpelthen lignede et forstudie til noget større", siger han.

Musikken er langt hen ad vejen den samme i de to værker, men idet klavermusikken bliver orkestreret, forvandles dens virkning. Melodier ændrer karakter, dynamiske skift får en anden vægt og orkestreringens kraft former musikkens mening på ny.