Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Tuva Semmingsen

mezzo-soprano
Tuva Semmingsen © Robin Skjoldborg

Mezzosopranen Tuva Semmingsen er uddannet fra Norges musikkhøgskole i Oslo og Operaakademiet i København. Hun debuterede i 1999 på Det Kongelige Teater som Cherubino i Figaros bryllup og har som fast medlem af solistensemblet fra 2000-16 gjort sig bemærket i blandt andet Julius CæsarBarberen i SevillaAskepot og Poppeas kroning. Disse forestillinger og flere til har bragt hende til operascener i byer som Venedig, Wien, Zürich, Lille, Nancy, Stockholm og Oslo. Kærligheden til barokmusik har ført til samarbejder med blandt andre Concerto Copenhagen, Le Concert d’Astrée og Les Arts Florissants. Med det norske ensemble Barokksolistene har Tuva Semmingsen indspillet soundtracket til Lars von Triers film Antichrist samt CD’en London Calling! med musik af Händel. Tuva Semmingsen trives i krydsfeltet mellem genrer og har i den sammenhæng optrådt i både mindre og større formater, blandt andre med DR Symfoniorkesteret og DR Big Bandet. Med Esbjerg Ensemble har hun gennem flere år været på en musikalsk rejse med et varieret repertoire, der spænder fra den tidlige barok til vor tids musik. Tuva Semmingsen er ansat som lektor i sang ved Griegakademiet i Bergen, hvor hun underviser og forsker.

  • Steingrímur Rohloff

    Medea/Lysistrata

randomness