Kontra Kvartetten

Kontra Kvartetten var en af de absolut førende strygekvartetter i Europa. Kvartetten var i konstant aktivitet og holdt koncerter i USA, Japan og hele Europa foruden indspilninger, TV-produktioner og master-classes. Kvartetten blev i 1973 dannet omkring den ungarske violinvirtuos Anton Kontra, som siden 1956 med sin dynamiske kunstnerpersonlighed satte nye standarder for det violinistiske og musikalske niveau i Skandinavien. Sammen med tre af Danmarks førende strygere spillede Anton Kontra kvartet i over et kvart århundrede, og Kontra Kvartetten var et af Danmarks mest efterspurgte ensembler. Kontra Kvartetten var særdeles aktiv og havde stort set den samlede kvartetlitteratur på repertoiret ligesom der arbejdedes intenst på at udvide det i samarbejde med et meget stort antal af vor tids førende komponister. Kontra Kvartetten har regelmæssigt lavet cross-over koncerter med jazzmusikere som Chick Corea, Niels Henning Ørsted Pedersen og Mads Winding. Gennem en enorm pladeproduktion på over 40 indspilninger for bl.a. BIS, EMI, Philips, Columbia og Dacapo har kvartetten sat sit umiskendelige præg på alle genrer af repertoiret. Her foreligger bl.a. komplette indspilninger af: Tjajkovskij, Dvorak, Kodaly m.fl. Fremhæves bør indspilningen af Vagn Holmboes samlede kvartetter, som har modtaget talrige priser og været afgørende for komponistens internationale gennembrud. Kvartettens medlemmer er Anton Kontra (1. violin), Boris Samsing (2. violin), Peter Fabricius (bratsch) og Hans Nygaard (cello).
-
Vagn Holmboe
Samlede strygekvartetter
-
Ole Schmidt
Strygekvartetter Vol. 2
-
Ole Schmidt
Strygekvartetter Vol. 1
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 7
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 6
-
Erik Jørgensen
Confrontations
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 5
-
Rued Langgaard
Strygekvartetter
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 4
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 3
-
Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Orkesterværker
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 2
-
Vagn Holmboe
Strygekvartetter Vol. 1
-
Hans Abrahamsen, Poul Ruders
Strygekvartetter
-
Peter Heise
Kammermusik