Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Jakob Davidsen

composer
pianist
1969
Jakob Davidsen © Gorm Valentin

Jakob Davidsen favner bredt som musiker og komponist. Han kom oprindeligt fra det unge jazzmiljø i 1990’erne, men definerede sig tidligt som komponist og tog timer i komposition hos bl.a. Bo Holten og Niels Marthinsen. Han har også et langt virke som kirkeorganist. Lytter man til hans udgivelser gennem årene, vil man bemærke, hvordan musikken bevæger sig fra det nordiske, jazz- og fusionsprægede til en stadig mere kammermusikalsk stil, og samtidig, hvordan hans udtryk modnes og koncentreres. Davidsens musik er ypperligt håndværk, altid præcist i kommunikationen, aldrig ekstremt i udtrykket, men alligevel til hver en tid ­udfordrende og med et skævt, søgende syn på tilværelsen. Han er hverken avantgarde eller traditions­holder, men balancerer på egne, opspændte liner af stringent formbevidsthed, melodisk humør og følsomhed.

randomness