Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Alfredo Bernardini

oboe
1961
© LEES Foto

Alfredo Bernardini er Concerto Copenhagens 1. gæstedirigent og dirigerer 1-2 projekter om året. Han har været tilknyttet Concerto Copenhagen siden 2009.

Alfredo Bernardini er født i Rom og uddannet oboist ved Det Kongelige Musikkonservatorium i Haag. Han har været førsteoboist hos tidlig musik-ensembler såsom Le Concert des Nations, La Petite Bande, The English Concert, Bach ­Colle­gium ­Japan, Amsterdam Baroque ­Orchestra m.fl. I 1989 grundlagde han Zefiro sammen med brødrene Paolo og Alberto Grazzi. Foruden Zefiro dirigerer han jævnligt andre anerkendte barokorkestre over hele Europa og i Canada, Sydkorea, Japan, Israel og USA. I 2013 deltog han i grundlæggelsen af ­Orquesta Barroca Simón Bolívar under Sistema de Musica i Caracas.

Alfredo Bernardini bygger desuden kopier af historiske oboer og er en betydelig musikforsker og forfatter med speciale i blæse­instrumenters historie. Fra 1992 til 2015 underviste han i barokobo ved Amsterdams Konservatorium og fra 2002 til 2009 ved Escola Superior de Musica de Cataluña i Barcelona. Siden 2014 har Alfredo Bernardini været professor ved Mozarteum i Salzburg.

  • Karl Aage Rasmussen

    Alone & Together