Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

... and the lotus rose, quietly, quietly ...

Klaus Ib Jørgensen

... and the lotus rose, quietly, quietly ...

Geir Draugsvoll, Athelas Sinfonietta, Jean Thorel

The works for accordion - from solo and duo through chamber music to concerto - form an important strand in the output of Klaus Ib Jørgensen (b. 1967). The virtuoso potential of the instrument appeals greatly to the composer’s musical thinking, which is nourished by the vital energy discharged in the friction and encounters between opposite expressive poles. Along an elastic timeline the composer navigates intuitively between these extremes. At the same time the strong sense of form gives Klaus Ib Jørgensen’s highly complex music a remarkable transparence.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
61 min.

Musik mellem yderpunkter

Klaus Ib Jørgensens værker for akkordeon - fra solo og duo over kammermusik til koncert - danner ikke blot en værkgruppe med en klanglig fællesnævner, men også en naturlig indgang til komponistens musikalske univers. For dette instruments musikalsk-tekniske potentiale, der rækker til yderpunkterne indenfor de fleste musikalske parametre, rummer muligheder som i udpræget grad appellerer til Klaus Ib Jørgensens musikalske tænkemåde, hvor modstillinger af snart sagt alle tænkelige ekstremer er et afgørende aspekt af musikkens impetus. Kontrasterne stråler således ud fra Klaus Ib Jørgensens musik, og en vital energi frisættes i friktionen og møderne mellem de udtryksmæssige modpoler - mellem hektisk fortætning og åndeløs suspension, mellem uhåndgribelig flygtighed og pågående nærvær, mellem klangens lyseste lys og sorteste mørke, mellem sart og voldsomt, højt og dybt.
Ud fra et ønske om at navigere mellem ud¬tryks¬mæssige yderpunkter på en elastisk tidslinje er de musikalske momenter tilsyneladende intuitivt og frit - også fordomsfrit - formet. Og dog fornemmes bag den vildtvoksende energi og udtryksvilje en tøjlende formbevidsthed. Men uanset at værkernes proportioner kan være minu¬tiøst kalkulerede, opleves de oftest som organiske frem for matematiske. Styrende for musikkens udfoldelse set i både det korte og i det lange, værkorienterede tidsperspektiv er en fornemmelse for proces og timing der bedst kan karakteriseres som episk/dramatisk. Dette er næsten tematisk udfoldet i en gruppe kammer¬musikværker med græske titler: de to tidlige værker fra begyndelsen af 1990'erne, Prolog - Stasimon - Epilog og Epeisodion, samt i værkerne Kommos (1995) og Parodos (1996/97). I bl.a. disse værker hviler musikkens forløb således på en narrativ logik der rækker videre end blot den momentane musikalske pointe og om¬fat¬ter hele værkets forløb.
En dramaturgi af en anden, men ikke mindre ‘talende' beskaffenhed findes i akkordeonkoncerten Temperature (1993), der med flere opførelser i både dansk og svensk radio og præsentationen ved UNESCOS Rostrum for unge komponister i 1996, blev et gennembrudsværk for Klaus Ib Jørgensen. Musikken bevæger sig her igennem en række ‘energitilstande' karakteriseret ved forskellige aktivitetsgrader og bevægelsesformer. For første gang udnyttes her - tydeligt hørbart i værkets første del - en tonegenereringsmetode der ved hjælp af spejlings- og registerfordelingsprincipper producerer størstedelen af værkets stof ud fra et firetonigt aggregat. Denne metode til udvikling af musikalsk ‘grundstof' danner basis for generering af tonematerialet i en række efterfølgende værker, bl.a. Moments (1995/99) for klaver solo og Per Archi (1997) for strygerorkester foruden de ovennævnte Kommos og Parodos, omend det i disse værker ikke på samme måde som i akkordeonkoncerten umiddelbart lader sig høre.
Tankegangen bag dette materialeudvindingsprincip står i gæld til Per Nørgårds uendelighedsrække, men materialets egenskaber og dets klang¬lige fremtoning er ganske anderledes. Og ikke mindst i udnyttelsen af materialet har Klaus Ib Jør¬gensen en anden tilgang end sin ældre kollega. Tonematerialet er grundlag for værkets melodisk/harmoniske ‘klima', men det organiseres i gestalter, hvis førnævnte tilspidsede, ekstreme formulering og ofte brat skiftende indbyrdes relationer udgør musikkens særdeles komplekse, til tider forrevne overflade. Såvel ud fra materialeholdning som udtryk indføjer Klaus Ib Jørgensen sig således i en videreførel¬se af det modernistiske spor fra anden halvdel af det 20. århundrede, i Danmark bl.a. repræsenteret ved komponisterne Axel Borup-Jørgensen og Ivar Frounberg samt, i Klaus Ib Jørgensens egen generation, Ejnar Kanding og Jexper Holmen. Man er imidlertid langt fra ‘gammelmodernismens' lydlandskab trods overfladiske ligheder i de ekstreme virkemidler og musikkens kom¬pleksitet: Klaus Ib Jørgensens musik benytter ikke, eller kun yderst sjældent, de traditionelle serielle teknikker, kendetegnet ved en vidtstrakt organisering af musikkens grundlæggende parametre. I fokus for Klaus Ib Jørgensens friere behandling af sit stof står de mere overordnede (og i øvrigt indbyrdes forbundne) parametre som tempo, tæthed og musikalsk tidsoplevelse. Den omhu han udviser overfor disse para¬metres indbyrdes balance bidrager til at give musikkens uhyre sammensathed en bemærkelsesværdig transparens, en kvalitet der i stigende grad har gjort sig gældende i Klaus Ib Jørgensens produktion.
Værkerne for akkordeon solo eller duo og værkerne for akkordeon i kombination med andre instrumenter er et væsentligt spor i Klaus Ib Jørgensens produktion. Men herudover har han arbejdet inden for en række andre genrer, bl.a. kan nævnes Five Studies (1993) for marimba, kammeroperaen Tidens Brudgom (1992), Parodos II (2000) for sinfonietta og korværket As a Wife Has a Cow: A Love Story (2001).

Klaus Ib Jørgensen (f. 1967) er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i teori (Yng¬ve Jan Trede) og komposition (Niels Ro¬sing-Schow). Sideløbende med det kompositoriske arbejde har han allerede fra studieårene været dybt involveret i organisatorisk og musikpolitisk arbejde. Bl.a var han i 1989 medstifter af ATHELAS Sinfonietta Copenhagen og har siden 1993 været formand for det danske musikforlag Edition SAMFUNDET.

Værkerne

Parodos (1996/97)
... and the lotos rose, quietly, quietly ...\
"Parodos" er betegnelsen for korets indtogssang i det græske drama. Koret er opdelt i to halvkor, og korføreren har ofte en selvstændig rolle. I sin kvintet lader Klaus Ib Jørgensen sig inspirere af korsangens opbygning efter strofe-modstrofe princippet. Man hører det umiddelbart i værkets begyndelse, hvor en generalpause adskil¬ler den første korte ‘strofe' og dens ‘modstrofe'. På et højere niveau udgør dette tilsammen en ‘strofe' udført af den ene del af ensemblet (klaver, cello og slagtøj); dennes ‘modstrofe' indledes med en klanglig kontrast som udgøres af ensemblets anden del (klarinet og akkordeon). Fra akkordeonet gør sin entre tilspiller det sig efterhånden en førende rolle (svarende til korførerens selvstændige rolle) som kulminerer i en solokadence før ensemblets sidste ‘strofe' og værkets statiske udklang i celloens flageolet-glissader. Inden for værkets overordnede drama¬tur¬gi er der et net af parallelle relationer mellem ‘strofernes' varigheder. Værkets karakter af ritual kan endvidere tilskrives det forhold at formdelene stadig aftager i tempo efter bestemte talforhold - dog uden at musikken faktiske hastighed nødvendigvis afspejler leddenes aftagende tempo.

Cadenza (1994/95)
Cadenza er som udgangspunkt en soloversion af akkordeonkoncerten Temperature. Men uanset at stoffet, dets organisation og værkets forløb ned til adskillige kortere og længere nodetro citater er p"\

Release date: 
marts 2002
Cat. No.: 
8.224201
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099990127
Track count: 
5

Credits

Recorded at Lyngby Parkkapel in August and November 2000
Recording producer: Preben Iwan
Sound engineer: Preben Iwan

Cover picture: Morten Tøgern: "Går forbi hinanden" (1994)

This CD has been made in cooperation with the Royal Danish Academy of Music

randomness