Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Emil Hartmann

Emil Hartmann
Inger Sørensen

Danske Komponister – Emil Hartmann

Emil Hartmann (1836-1898) var født til at blive komponist og skrev musik allerede som dreng. Han var søn af guldalderkomponisten J.P.E. Hartmann og dermed fjerde generation i Danmarks største musikerdynasti. Emil Hartmann komponerede yderst velklingende musik i alle genrer, ofte i en nordisk, nationalromantisk stil, der gav ham stor succes i Tyskland. Hjemme i Danmark følte han sig anderledes hårdt behandlet, især af pressen, og hans uligevægtige temperament gjorde det ikke nemmere for ham at kæmpe sig ud af sin berømte fars skygge. Dette er den første bog nogensinde om Emil Hartmann, en af dansk musiks mest usædvanlige personligheder i 1800-tallet. Bogen bygger på hidtil ukendt materiale og private breve, der dokumenterer Emil Hartmanns internationale karriere og hans vakkelvorne sind.

Køb album

Book

  • 159,95 kr.
    €21.51 / $24.24 / £18.05
    Køb
Forord

Emil Hartmanns liv er den klassiske historie om vanskelighederne ved at være en berømt mands søn, når man gerne vil markere sig inden for samme fag. Efter premieren på hans syngespil Elverpigen i 1869 skrev H.C. Andersen i sin dagbog: ”gamle Hartmann er født Componist unge Hartmann er opdraget til det.” Dette synspunkt udbyggede han efter premieren på syngespillet Korsikaneren i 1873, hvor hans kommentar var: ”Emils Korsikaner har ikke gjort Lykke, jeg troede det dog da han bliver saa særdeles protegeret og baaret frem.” Denne opfattelse delte Andersen med mange af sine samtidige, og det generede Emil Hartmann i den grad, at han engang, da han var begyndt at vinde anerkendelse i udlandet, i desperation udbrød: ”Man vil saa gjerne derhjemme reducere mig til at være min Faders Søn og Gades Svoger!” Det var næsten umulige odds at kæmpe imod, selv om han tidligt havde vist tegn på at være en musikalsk begavelse.
   Men faderen J.P.E. Hartmann (1805-1900) og svogeren Niels W. Gade (1817-1890) – de to mest indflydelsesrige danske komponister i det 19. århundrede – var ikke de eneste komponister i familien. Emil Hartmann var født ind i et helt dynasti af komponister og andre musikere. Hans oldefar var den tyske komponist Johann Hartmann (1726-1793), der var indvandret fra Tyskland i 1761 og havde komponeret de to første danske syngespil, Fiskerne og Balders Død, begge til tekster af Johannes Ewald. Den ene af hans fem sønner, der alle blev musikere, var J.P.E. Hartmanns far August Wilhelm Hartmann (1775-1850), der var violinist i Det Kgl. Kapel og senere organist ved Garnisonskirken. På mødrene side nedstammede Emil Hartmann fra den ligeledes fra Tyskland indvandrede storkøbmand Johann Friedrich Zinn (1779-1838), blandt hvis efterkommere der også er flere komponister, såsom C.F.E. Horneman (1840-1906) og Asger Hamerik (1843-1923), der var Emil Hartmanns halvfætre.
   Gennem hele Emil Hartmanns liv boede faderen i Den Zinnske Gård i Kvæsthusgade, der var et samlingspunkt for mange af tidens berømte personligheder. Her gik H.C. Andersen, der boede lige rundt om hjørnet i Nyhavn, hjemmevant ud og ind. Til de nære venner talte også familierne Collin og Tutein, og en af gæsterne ved et stort selskab i begyndelsen af 1840’erne var Thorvaldsen. Ved en senere lejlighed var Gade også blandt de inviterede. Her fortælles det, at han klappede to småpiger på hovedet, mens han talte med deres mødre. Den ene var Emils storesøster Sophie, der blev Gades første kone, den anden Emil Erslevs steddatter Mathilde Stæger, som han giftede sig med efter Sophies død! Når der var berømte udenlandske musikere på besøg i København, var de også gæster i Emil Hartmanns barndomshjem. Han oplevede således som barn at møde både Franz Liszt og Clara Schumann, der skrev hjem til sin mand, at Hartmanns børn havde foræret hende et lille sølvbæger til deres datter Marie. Desuden arbejdede faderen sammen med guldalderens store digtere Adam Oehlenschläger, J.L. Heiberg, Henrik Hertz og mange andre, der også hørte til bekendtskabskredsen.
   Emil Hartmanns var således et barn af guldalderen, hvad der kan høres i hans musik. Musikalsk gjorde han ikke oprør, men holdt fast i den nationale tone i musikken, hvad der blev et tveægget sværd senere i hans liv. Mens hans musik blev modtaget med begejstring i Tyskland netop på grund af denne nationale tone og hans udprægede evne til at skabe velklingende, smuk musik af stor formskønhed, blev han i København ofte bebrejdet, at hans musik manglede originalitet, hvad der fik ham til at skrive i et indlæg i Politiken:

Naar man i disse Dage herhjemme bebreider Sgambati, at han i sine Værker ikke holder nok paa sin italienske Nationalitet, men er for meget paavirket af den germanske Aand, og at han kun er original, naar hans Arbeider ere italiensk nationale i Tonen, saa forstaaer jeg ikke, hvorfor man raisonnerer omvendt ligeoverfor mig. Det er mine Compositioners nationale Særpræg, der har bidraget saa meget til deres gunstige Modtagelse i Udlandet. Maaskee har man nu i Hjemmet faaet nok af den nordiske Folkevisetone. Ialfald lader det til at denne Colorit, som man i flere Slægtled har fastholdt som national, for Øieblikket holdes mindre i Hævd. Naar moderne Componister skrive Musik, der ligesaagodt kunde være undfanget i Leipzig som i Japan, saaledes uden alt nationalt Særpræg, saa er det – originalt.

Der er ikke tidligere skrevet en bog om Emil Hartmann. Da jeg i 1999 udgav min store biografi Hartmann. Et dansk komponistdynasti, indeholdt den et kapitel om Emil Hartmann, som har dannet basis for denne bog. Den positive modtagelse af biografien og udgivelsen af familiens breve i J.P.E. Hartmann og hans kreds. En komponistfamilies breve 1780-1900 gjorde, at en af Emil Hartmanns efterkommere kom i tanker om, at de havde en kasse med breve stående på loftet, som de gav mig ubegrænset adgang til. Den viste sig bl.a. at indeholde alle Emil Hartmanns breve til hustruen, Bolette Hartmann, f. Puggaard, der trofast havde gemt dem sirligt ordnet. Eftersom dette vigtige kildemateriale, der er en guldgrube af informationer om Emil Hartmanns mange besøg i udlandet, altså ikke havde været tilgængeligt, da jeg skrev det omtalte kapitel, var det mig en stor glæde, at serieredaktør Jens Cornelius bad mig skrive denne bog, der uddyber kendskabet til en særpræget personlighed i dansk musikhistorie i det udgående nittende århundrede.

Release date: 
oktober 2020
Cat. No.: 
DK.HARTMANN
FormatID: 
Book
Barcode: 
9788779173194
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen
2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius
3: Else Marie Pade af Henrik Marstal
4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen
5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup
6: Emil Hartmann af Inger Sørensen
7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen
8: Victor Bendix af Jens Cornelius
9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde
10: Otto Malling af Mikael Garnæs

(flere titler under udarbejdelse)

Danske Komponister 6: Emil Hartmann

Af Inger Sørensen
© Forlaget Multivers ApS, 2020 1. udgave, 1. oplag 2020

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius
Omslag: Christine Lind
Tryk: Totem
Printed in Poland 2020

ISBN: 978-87-7917-319-4
ISSN 2596-6561
www.multivers.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget takker Augustinus Fonden for støtte til udgivelsen.

randomness