Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Tekla Griebel Wandall

Tekla Griebel Wandall
Thomas Husted Kirkegaard

Danske Komponister – Tekla Griebel Wandall

Tekla Griebel Wandall (1866-1940) var en pioner i dansk musik. I 1890’erne fik hun succes og anerkendelse for sin balletmusik I Rosentiden og operaen Skøn Karen, der blev opført på Det Kongelige Teater. Men som kvinde i et fag, der dengang var totalt domineret af mænd, oplevede hun også stor modgang, og da hun måtte forsørge sin familie, var karrieren svær at holde fast i. Alligevel fortsatte hun med at komponere hele livet: Hun skrev over 100 værker, heriblandt tre operaer, skuespilmusik og værker til kvindesagsbevægelsen. Desuden skrev hun musikteoretiske tekster, der var farvet af åndsretningen teosofi, og hun skrev sågar en roman, der måske også er historien om hendes egne kampe og skuffelser.
Tekla Griebel Wandall var en farverig og bredtfavnende kunstner, som nægtede at gå i glemmebogen, og derfor gjorde hun sine manuskripter klar til genopdagelse efter sin død. Dette er den første bog om hende nogensinde.

Køb album

Book

  • 159,95 kr.
    €21.49 / $22.73 / £18.23
    Køb
Forord

“Jeg er ikke i Tvivl om, at den lille Opera en Gang vil blive gravet op. – Naar vi har faaet en Række betydelige, kvind[elige] Komponister, da vil den første af dem nok blive mindet. Men da er hun død […]”

Således skriver Tekla Griebel Wandall i 1917 til Georg Høeberg, kongelig kapelmester. Hun skriver blandt andet for at spørge, om hendes opera Skøn Karen kan blive genopført på Det Kgl. Teater. På de 18 år, der er gået fra operaens danmarkspremiere på Det Kgl. Teater i 1899 – verdenspremieren foregik i 1895 i Stadttheater Breslau under titlen Schön Karin – har Tekla Griebel Wandall bevæget sig fra et liv som lovende, produktiv og velrenommeret komponist i København til et liv i skyggerne; et liv præget af fattigdom og slidsomt arbejde med musikundervisning i Fredensborg. Alt imens hun fortsætter med at komponere for sig selv, håber hun på at opleve lidt af fordums storhed. Men hun skriver samtidig, at hvis de ikke vil genopføre operaen, så må de i det mindste sørge for, at den forbliver i deres arkiv. Hendes tid skal nok komme, det er hun overbevist om.

Man kan diskutere, i hvor høj grad Tekla Griebel Wandall fik ret i sin profeti: I dag er det de færreste, der overhovedet har hørt om hende, og operaen er aldrig blevet genopført. Og den første kvindelige komponist var hun trods alt ikke – vel ej heller den første “betydelige”, hvad end den 51-årige brevskriver lægger i dette tillægsord. Det kan endda diskuteres, om hun var den første danske kvindelige operakomponist. Den titel kunne også gå til grevinde Maria Theresia Ahlefeldt (1755-1810), som fik sin “operaballet” Telemak paa Calypsoes Øe opført på Det Kgl. Teater så tidligt som i 1792, samt et lille operaintermezzo, Veddemaalet, i 1793. Men Griebel var rigtignok den første danske kvinde, der fik opført en regulær, fuldfed opera, og i sin samtid blev Griebel også omtalt som den første danske kvindelige operakomponist. Måske havde grevinde Ahlefeldt lidt den skæbne, som Griebel nu også har – nemlig den skæbne at blive henlagt i glemsel.

Det kan undre, at Tekla Griebel Wandall har spillet så lille en rolle i Danmarks musikhistorieskrivning. En del af forklaringen skal nok findes i hendes eget livsforløb. Veninden og forfatteren Ingeborg Buhl var også sikker på, at Griebels musik “sikkert vil finde sin Plads i dansk Musik engang”, men tilføjede, at “den jo desværre er handicappet af, at De aldrig fik Tid ved idelige Nyudgivelser at hamre Deres Navn fast”. En anden del af forklaringen skal nok findes i den kranke skæbne, som så mange kvindelige komponister har lidt i musikhistorieskrivningen: De er blevet en blind plet, som musikforskningen netop kun “pletvist” har været opmærksomme på. Men hvor man trods alt kan høre indspilninger af nogle af disse komponisters musik samt efterhånden også læse om dem, er Tekla Griebel Wandall forblevet et tavst og næsten ubeskrevet blad. Det er blevet til enkelte opførelser af hendes værker (primært hendes sange) gennem årene, men til dags dato findes ikke én indspilning med hendes musik.

Helt ubeskrevet er hun dog ikke. De vægtigste skriverier om hende er Elisabeth Dahlerups biografiske skitse i foreningsbladet Kvinder i Musik fra 1989, hendes kandidatspeciale fra Københavns Universitet fra 2006 (som i øvrigt også biograferer komponisten Nanna Liebmann) samt erindringsbogen To kunstnerskæbner af Tekla Griebel Wandalls søn, Svend Wandall. Tekla Griebel Wandall optræder da også i leksikalske opslagsværker som Dansk Kvinde-biografisk Leksikon, New Grove Music, Komponistbasen, og sammen med Maria Theresia Ahlefeldt er hun den eneste danske komponist anført i bogen Women Opera Composers: Biographies from the 1500s to the 21st Century. Desværre forbliver Griebel netop dette: pletvise leksikalske opslag eller specialiserede akademiske dyk ned i den glemte musikhistorie.

Denne bog er et forsøg på at lave om på dette. For der er god grund til at lade ikke bare operaen, men hele Tekla Griebel Wandalls livshistorie, musik og poetik “grave op”, som hun selv formulerer det. Efter Musikmuseet havde afholdt udstillingen “Kvinder komponerer” i 1980, modtog museet en række papirer fra Svend Wandall. Museumsinspektør Ole Kongsted gik materialet igennem og skrev i et brev til Svend, at Griebel var “en af de mest interessante af de personligheder, som vi i denne sammenhæng har beskæftiget os med”.

Kongsted skrev ikke dette af ren høflighed. Tekla Griebel Wandall er blandt de absolut mest interessante danske komponister – ikke kun blandt de kvindelige – fra sin tid. Uddannet på Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1889-18916 skrev hun over 100 kompositioner, heraf både sange, klaverstykker og anden kammermusik, men også tre operaer, en ballet, musik til skuespil, flere kantater og et værk for recitation med orkester. Hun lagde musik til adskillige arrangementer forbundet med den danske kvindesag, og ligestillings- og kønstematikker gennemstrømmer hendes virke. Hun var skønlitterær forfatter med flere uudgivne digte og noveller på samvittigheden, og i 1915 udkom hendes roman Rigmor Vording. Hun udgav to musikteoretiske og -pædagogiske værker og skrev et endnu uudgivet manuskript, Tonernes Mikrokosmos, som er en unik blanding af harmonilære, farvelære, affektlære og den spiritistiske strømning teosofi, som hun blev dybt optaget af. Hun tjente sine penge som privatunderviser i klaver, sang, musikhistorie og musikteori og optrådte hyppigt som udøvende pianist. Som uddannet modeltegner fra Tegneskolen for Kvinder havde hun i øvrigt også billedkunsten inde på livet.

Tekla Griebel Wandalls kunstneriske skabertrang bredte sig altså over flere områder, men i midten stod musikken. Om vi får lov at høre den indspillet eller (gen)opført, må tiden vise. Det er mit håb, at denne bog i hvert fald kan være med til at vække interessen.

Denne fremstilling er først og fremmest baseret på indgående studier af det righoldige materiale, som Tekla Griebel Wandall har efterladt sig. Det befinder sig hovedsageligt i arkiver på Musikmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Det overleverede materiale spænder over et i 1917 forfattet erindringsmanuskript, en række scrapbøger og notesbøger, breve, et væld af nodemanuskripter og meget mere. Fælles for det meste af materialet er, at Tekla Griebel Wandall samlede det i slutningen af sit liv for at kunne overlevere det til eftertiden. Utroligt mange af hendes nodemanuskripter foreligger i renskrivninger fra 1930’erne, ligesom flere breve til og fra andre personer er overleveret i renskrevet genpart. I 1933 udfærdigede hun endog flere eksemplarer af en fortegnelse over sine kompositioner, hvori hun også anførte, hvilket materiale hun havde sendt til arkiver i Det Kgl. Teater, Statsbiblioteket i Aarhus, et museum i Bückeburg og til forskellige personer i sin omgangskreds, først og fremmest Alice Shaw, som blev hendes elev, veninde og mæcen i de sidste år.

Alt dette peger på en bemærkelsesværdig ihærdighed: Tekla Griebel Wandall var sikker på, at hun engang ville blive “gravet op”, og for musikforskeren gjorde hun derfor et grundigt forarbejde – et forarbejde, der i sidste ende har muliggjort denne biografi. Det er også et forarbejde, som iscenesætter en helt bestemt selvfortælling fra hendes side. Det skal holdes in mente.

En lille note angående navne er på sin plads. Hovedpersonen i denne fremstilling blev født Tekla Griebel, undertiden stavet Thekla Griebel. Hun blev senere giftet Tekla Griebel Wandall, undertiden stavet T(h)ekla Griebel-Wandall. Eftersom mange af hendes kompositioner er skrevet før giftermålet, har jeg valgt at henvise til hende i brødteksten som “Griebel” – dog med fornavn, når hun omtales i sammenhæng med sin far, Theodor Griebel – mens bogen altså bærer hendes navn fra efter giftermålet “Tekla Griebel Wandall”. Problemstillingen er i øvrigt typisk, når man skal biografere kvinder, og jeg følger her den model, som eksempelvis Joseph N. Straus følger i sin bog om den amerikanske komponist Ruth Crawford Seeger (som altså hedder Crawford i brødteksten).

Det er også værd at nævne, at Griebel blot er én blandt adskillige interessante, men mere eller mindre glemte navne, som dukker op i denne biografi. Jeg udfolder nogle af skæbnerne bag disse navne, men der er ikke plads til det hele. Jeg håber derfor, at læserens nysgerrighed vil vækkes, når navnene optræder undervejs, og at læseren får lyst til på egen hånd at undersøge, hvilke skæbner der ligger bag navne som Nanna Liebmann, Golla Hammerich, Orpheline Olsen, Nicoline Leth, Alice Shaw osv. Informationen på internettet er ofte sparsom, men så meget desto mere grund til at grave dybt.

Jeg vil rette en stor tak til mine kolleger på Musikmuseet, Marie Martens, Anders Haahr og Ulla Hahn Ranmar, samt til mine kolleger på Nationalmuseet, Christian Sune Pedersen, Mikkel Venborg Pedersen og Knud Overgaard Pedersen. Der skal også lyde en stor tak til Lisbeth Ahlgren Jensen og Thomas Holme for hjælp med diverse spørgsmål om hhv. kvindelige komponister og afkodning af ulæselige breve. Tak til Claus Røllum-Larsen fra Det Kgl. Bibliotek for generøs hjælp og givtige korrespondancer. Til nodearkivar ved Det Kgl. Teater Ulla Aasted Due, som hjalp mig i genopdagelsen af Griebels ellers forsvundne livsværk, operaen Kong Hroars Skjalde, skal der også lyde en dybfølt tak. Ligeså til Marie Amstrup Møller fra Fredensborg Lokalhistoriske Arkiv. Tak til Griebels efterkommere, der var venlige og hjælpsomme, og som donerede fantastisk interessant materiale til Musikmuseet undervejs. Jeg skylder endvidere en stor tak til Katrine Gadsbøll, som hjalp mig med at blive klogere på teosofi. Endelig en stor tak til redaktør Jens Cornelius for at gribe muligheden for endelig at give Tekla Griebel Wandall en plads blandt de danske komponister; eller rettere, at give den tilbage. Den største tak til mine tre børn og, som altid, min kone Sofie. Bogen er dedikeret til hende.

Release date: 
marts 2022
Cat. No.: 
DK.GRIEBEL_WANDALL
FormatID: 
Book
Barcode: 
9788779174542
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen

2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius

3: Else Marie Pade af Henrik Marstal

4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen

5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup

6: Emil Hartmann af Inger Sørensen

7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen

8: Victor Bendix af Jens Cornelius

9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde

10: Otto Malling af Mikael Garnæs
11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev
12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kirkegaard

(flere titler under udarbejdelse)

Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

Danske Komponister 12: Tekla Griebel Wandall

Af Thomas Husted Kirkegaard

© Forlaget Multivers ApS, 2022 1. udgave, 1. oplag 2022

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius

Omslag: Christine Lind

Tryk: Totem

Printed in Poland 2022

ISBN: 978-87-7917-454-2

ISSN 2596-6561

www.multivers.dk

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Udgivelsen er støttet af Augustinus Fonden