Symfonierne (blu-ray)
Symfonierne (blu-ray)
★★★★★ »For alle, der holder af klassisk musik« Kristeligt Dagblad
Den spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos (1933-2014) afrundede en stor, international karriere med to travle og frugtbare år som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Andet oplag af dette blu-ray-bokssæt – som nu findes i denne kompakte udgave – hylder den afdøde maestro, som selv havde et stærkt ønske om at udgive en komplet Beethoven-cyklus med sit danske orkester. Med en række liveoptagelser fra DR Koncerthuset i HD-kvalitet kommer vi helt tæt på både dirigent og orkester i Frühbeck de Burgos’ fortolkning af alle Beethovens ni symfonier. Bokssættets tre blu-ray-skiver indeholder også tre andre orkesterværker: Berlioz’ Symphonie fantastique, Richard Strauss’ Eine Alpensinfonie og Joaquín Rodrigos populære Concierto de Aranjuez med den verdenskendte guitarsolist Pepe Romero, som var en nær ven af dirigenten.
Blu-ray
-
Blu-rayBox399,00 kr.€53.53 / $58.25 / £45.64
Symfonierne er indspillet over to år i DR Koncerthuset, hvor Rafael Frühbeck de Burgos stod i spidsen for DR SymfoniOrkestret indtil kort før sin død.
Bokssættet indeholder en flot booklet med et fyldigt essay om Beethovens symfonier af komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen.
DISK 1:
BEETHOVEN Symfoni nr. 1 i C-dur, Op. 21 (1799/1800)
Symfoni nr. 2 i D-dur, Op. 36 (1801-1802)
Symfoni nr. 3 i Es-dur, Op. 55 “Eroica” (1803-05)
Symfoni nr. 4 i B-dur, Op. 60 (1806)
DISK 2:
Symfoni nr. 5 i c-mol, Op. 67 (1804-1808)
Symfoni nr. 6 i F-dur, Op. 68 “Pastorale” (1808)
Symfoni nr. 7 i A-dur, Op. 92 (1811-12)
Symfoni nr. 8 i F-dur, Op. 93 (1812)
DISK 3:
Symfoni nr. 9 i d-mol, Op. 125 “Choral” (1822-1824) †
RODRIGO Concierto de Aranjuez (1939) *
BERLIOZ Symphonie fantastique, Op. 14 (1830)
STRAUSS Eine Alpensinfonie, Op. 64 (1911-1915)
† Albina Shagimuratova, sopran; Charlotte Hellekant, mezzosopran; Scott MacAllister, tenor; Johan Reuter, bas; DR KoncertKoret
* Pepe Romero, guitar