Den dansk-tyske komponist H.O.C. Zinck (1746-1832) studerede hos C.P.E. Bach og var særdeles aktiv som musiker, pædagog og komponist, men i dag er det sjældent at vi hører hans værker.

Den 7. november udkommer et digitalt album med seks sonater af Zinck, indspillet af Mads Damlund, som er en af Danmarks førende clavichordspecialister og har gjort instrumentets intime klangverden til sit særlige område. 

Lyt til en single her mens du læser videre.

Øjeblikkets inspiration

Hardenack Otto Conrad Zinck var født i Slesvig, kom fra en musikerslægt og udmærkede sig tidligt som fløjtevirtuos. Zincks musikalske virke var præget af oplysningstidens tanker om musikkens forædlende virkning på mennesket og hans karriere bragte ham vidt omkring: han var hofmusiker, syngemester på Det Kongelige Teater, organist, musiklærer og musikskribent blandt andet.

Da Zinck selv begyndte at komponere var det med stærk inspiration fra C.P.E. Bach. Han skrev et stort antal sonater for tasteinstrumenter, bl.a. de seks som er indspillet her, som blev udgivet i 1783. I forordet til sonaterne fortæller Zinck, at musikken opstod fra bestemte sindsstemninger i "øjeblikkets inspiration". Overvældet af forskellige følelser kastede han sig over klaveret for at udtrykke sin tilstand. Sonaterne er derfor meget forskellige, fra det blide til det ophidsede, og kan næsten beskrives som en slags programmusik, hvilket er ret usædvanligt for samtiden.

Instrumentet i hjemmet

Fælles for værkerne på albummet er, at de afspejler Zincks spilleglæde og begejstring for tasteinstrumentets udtryksmuligheder. Det er første gang at værkerne er blevet indspillet for clavichord, som typisk var det instrument som stod i hjemmet i samtiden og som passer særdeles godt til musikken. Et clavichord spiller ikke særlig kraftigt, men giver andre udtryksmuligheder end klaveret, f.eks. at lave vibrato, som på en guitar.

Den sidste sonate som man hører på albummet slutter meget usædvanligt med en lied, sunget af tenor Tomas Medici. Det var en ny og dristig idé på den tid at lade et instrumentalt værk gå direkte over i et vokalt – en idé man tvivlede på ville blive en trend, men som afspejler Zincks eksperimenterende tankegang.