Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Koncert med ARS NOVA Copenhagen og Paul Hillier

Koncert med ARS NOVA Copenhagen og Paul Hillier

Vind billetter til påskekoncert med Heinrich Schütz' Matthæus-passion
15. marts 2010

I denne uge kan du være med til at afrunde ARS NOVA Copenhagen og chefdirigent Paul Hilliers anmelderhædrede indspilning af Heinrich Schütz' narrative værker med en koncert


Torsdag den 18 marts kl. 20 i Garnisons Kirke, Skt. Annæ Plads, København K


Koncerten finder sted i tilknytning til indspilningen af Schütz' Matthæus-passion, som udkommer på CD til november.

Vil du deltage i lyn-lodtrækning om et sæt (2 stk.) koncertbilletter, send da en mail til cecilie@dacapo-records.dk med dit navn og adresse. Vi trækker lod onsdag 17. marts kl. 12.00, og vinderne får direkte besked.


Engelsk stjernetenor

Det centrale parti som evangelist synges, både til koncerten og på cd'en, af den engelske stjernetenor Julian Podger, og ligesom i Ars Novas tidligere opførelser af Schütz' passioner kan man høre den unge danske bas Jakob Bloch Jespersen i rollen som Jesus. De øvrige roller varetages af sangere fra ARS NOVA Copenhagen, som også kan høres i rollerne som folkemængde, ypperstepræster mm. Koncerten dirigeres af Ars Novas chefdirigent og kunstneriske leder Paul Hillier.


Dramatisk musik

Heinrich Schütz' passioner har vægt på evangeliets fortælling og giver tilhørerne rig mulighed for at leve sig ind i dramaet, og Ars Novas opførelser har tidligere fået anmelderne til at finde superlativerne frem.


Anmelderhædret CD-serie

Opførelsen af Matthæus-passionen er afslutningen på ARS NOVA Copenhagens 4-årige projekt med at opføre og cd-indspille samtlige Schütz' dramatiske værker til påske og jul. På cd er allerede udkommet Lukas-Passionen, Juleoratoriet og Opstandelseshistorien, og forud for koncerten udkommer endnu en cd med Johannes-Passionen og De syv ord på korset.

"
  • Heinrich Schütz

    Lukas-Passion

  • Heinrich Schütz

    Die Sieben Worte; Johannes-Passion

  • Heinrich Schütz

    Weihnachtshistorie; Auferstehungshistorie

randomness