Den 10. november udkommer fjerde udgivelse i den digitale EMP Series, med ny digitaliserede udgaver af Else Marie Pades elektroniske værker. 

Albummet åbner med værket Syv cirkler fra 1958, som kan betragtes som Else Marie Pades elektroniske hovedværk, der stadig i dag fremstår moderne og fremsynet. I 1958 besøgte Pade verdensudstillingen i Bruxelles, for at orientere sig om de nyeste musikalske tendenser. Syv cirkler er direkte inspireret af en installation på udstillingen, det såkaldte Vortex-show der blev vist i et planetarium, hvor kunstige stjerner sås på en kuppel, til en baggrund af elektronisk musik. Pade fortæller om oplevelsen: "De [stjernerne, red.] blev ved og ved med at køre rundt i mit hoved, og det gik op for mig, at det var cirkler, det hele".

Idéen med værket var at beskrive syv sfærer med hver sin klangfarve og hastighed. Værket er bygget op om en serie af syv toner, som varieres, gentages og transponeres. Det cirkulære høres i form af en pulserende og gentagende rytmik, der giver en nærmst hypnotisk virkning. Syv cirkler er mere melodisk båret end Pades senere elektroniske værker og er præget af en kølig atmosfære.

Multimedieværk og inspiration fra Stockhausen

Lys og lyd (1960) med tekst af Piet Hein er komponeret til at indgå i samspil med en "lyskomposition" af filminstruktøren Jens Henriksen, som var nøje tilpasset musikkens dynamik og bevægelser. Det er et rent elektronisk værk, som indledtes af en oplæsning af Piet Heins prolog, der begynder med ordene "Giv os tilbage, urørt, lyden og lysets klang / Lad os fornemme rum og tid – som for første gang.". Tekstens tale om "lysets klang" er med til at understrege værkets multimedialitet. Lys og lyd har et relativt dramatisk udtryk, med en del pludselige lyde. Værket begynder med højfrekvente sinustoner hvorefter komplekse akkorder med helikopterlignende støj og morsekodelignende bip introduceres.

Den nye EP indeholder også værket Etude I fra 1961, som er bygget op af filtreret støj og sammensatte sinustoneakkorder. Det sparsomme lydmateriale og titlen peger på Stockhausens tidligste rent elektroniske værker, Studie I og II fra hhv. 1953 og 1954, som inspiration.

Verdenspremiere på 'vikingemusik'

Endelig indeholder EMP 4 også en verdenspremiere, nemlig Vikingerne fra 1961. Vikingerne var et samarbejde mellem filminstruktøren Jens Henriksen og Pade om en undervisningsfilm om vikingernes liv i Norden. Filmens billedside er desværre ikke mulig at opspore i dag.

Lydsiden til Vikingerne er helt igennem elektronisk og anvender de mest basale byggesten: sinustonen og den hvide støj. Med disse enkle midler, skabte Pade et mangefacetteret lydmateriale, med både komplekse akkorder og langstrakte klange. Værket er udformet dels som stemningsskabende underlægningsmusik, dels som direkte lydlige illustrationer af filmens handling. Elektroniske lyde illustrerer bl.a. et vandfald og trommeagtige lyde til vikingernes fester.

Man må forestille sig, at de elektroniske efterligninger har virket stærkt surrealistiske. Men det kan netop havde været en pointe med musikken, at man i stedet for at forsøge sig med efterligninger af autentisk 'vikingemusik', har valgt det stik modsatte og hyret en komponist til at skabe et fuldstændigt syntetisk lydbillede. Formmæssigt er en ren musikalsk lytning i dag måske en smule problematisk, idet forløbet er stærkt abstrakt uden den tilhørende billedside.