Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Dansk film med musik af Bent Sørensen indstillet som dansk Oscar-bud

© Rolf Konow

Dansk film med musik af Bent Sørensen indstillet som dansk Oscar-bud

I filmen Dronningen, som netop er blevet indstillet som det danske bud på en Oscar-nominering, kan man bl.a. høre uddrag af Bent Sørensens Requiem, indspillet af Ars Nova Copenhagen. 
 

Navne
4. oktober 2019

Den danske Oscar-komité har offentliggjort, at Dronningen med Trine Dyrholm i hovedrollen er blevet indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering i kategorien 'bedste internationale spillefilm'. Til januar vil det vise sig, om filmen endegyldigt er med i kapløbet om statuetterne, når Oscar-akademiet offentliggør nomineringerne. 

Filmen, der er instrueret af May el-Toukhy, handler om den succesfulde advokat Anne, der indleder en affære med sin 17-årige stedsøn. 

    Dansk musik i Oscar-kapløbet

    Filmen anvender musik fra Bent Sørensens Requiem, nemlig et uddrag af Lacrimosa-satsen. Værket findes på et Dacapo-album med vokalensemblet Ars Nova Copenhagen. Her har dirigenten Paul Hillier forenet renæssancemesteren Johannes Ockeghems (c. 1410-1497) Requiem-messe med rekviemsatser af den danske komponist Bent Sørensen (f. 1958), i et samlet forløb med et tidløst udtryk.

    Lacrimosa blev valgt til filmen i kraft af sin skønhed og skærende dissonanser, hvilket er med til at understøtte Annes (Trine Dyrholm) komplekse, kølige karakter. Lacrimosa kan høres i to forskellige scener, der foregår hjemme hos Anne, hvor hun arbejder eller læser med musik i baggrunden.  

    • Oscar-priserne uddeles søndag den 9. februar 2020.

    Musikken der anvendes i filmen, er et uddrag af "Lacrimosa"-satsen fra Bent Sørensens Requiem
    • Bent Sørensen, Johannes Ockeghem

      Requiem

    randomness