Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Hornet synger om sjælens evighed

Hornet synger om sjælens evighed

Med inspiration fra Walt Whitmans krigsdigte, har Jesper Koch skabt en ny hornkoncert, der fremhæver både instrumentets heroiske og eftertænksomme sider.

Ny udgivelse
14. marts 2025

Jesper Koch komponerer med en stærk sans for fortælling, poesi og drama. Hans hornkoncert A Twilight Song er skrevet særligt til Jeppe Solløs Rasmussen og inspireret af Walt Whitmans krigsdigte. Her indfanger Koch instrumentets dobbelte natur: heroisk, men stadig eftertænksom.

A Twilight Song er indspillet af Jeppe Solløs Rasmussen og Sønderjyllands Symfoniorkester, med deres nyudnævnte chefdirigent Christian Øland. Udkommer på streaming 28. marts.

Refleksion over krigsoplevelser

Den amerikanske digter Walt Whitman arbejdede som sygehjælper under den amerikanske borgerkrig og nogle af hans mest berømte digte reflekterer over den oplevelse. Det er disse krigsdigte som Jesper Koch tog udgangspunkt i, da han skrev sin hornkoncert A Twilight Song.

Hornet er et oplagt instrument til Whitmans digte, med dets konnotationer til militær og jagt. Men hornet har også en anden blødere side og det er da heller ikke det krigeriske der kendetegner hverken Whitmans digte eller A Twilight Song – snarere menneskelig forbundethed og refleksion.

Overgang til evigheden

"Jesper [formår, red.] virkelig at indfange noget grundlæggende ved hornets klang. Skovens dybde, dalenes mystik, en følelse af længsel", fortæller hornist Jeppe Solløs Rasmussen.

A Twilight Song fremhæver Jesper Koch hornets blødere, varmere og mere lyriske side. Noget der ifølge Jeppe Solløs Rasmussen ikke er helt enkelt: ”Men Jesper har formået at bruge relativt få toner til at skabe noget utroligt stemningsfuldt,” siger solisten.

Værket udfolder sig som en rejse fra morgengryets kampråb til erindringens stille ekko. I sidste sats kommer koncerten til en smuk, melodisk afslutning, hvor hornet synger mens orkestret akkompagnerer, som spejler beskrivelsen af en sjæls overgang til evigheden fra Whitmans digt. 

Flere udgivelser med Jesper Koch
  • Jesper Koch

    A Twilight Song

  • Jesper Koch

    Korbogen

  • Jesper Koch

    Dreamscapes

  • Jesper Koch

    Orkesterværker

randomness