Selected Works

De første famlende skridt: Kalundborg 1957–1967

Af Jonas Olesen

Op gennem 1950’erne ernærede Plaetner sig som musiklærer ved Øregård Gymnasium og på Kunsthøjskolen i Holbæk, men flyttede i anden halvdel af 1950’erne fra Københavnsområdet til Sdr. Nyrup i udkanten af Kalundborg med sin kone, klaverlærerinden Hanne Plaetner (f. Hansen).

Flytningen skyldtes, at han havde fået ansættelse som musiklærer ved Statens Institut for Blinde og Svagsynede, i daglig tale Statens Blindeinstitut. Plaetners mor, Hansa Marie, kunne tegnsprog og havde selv været lærer for blinde børn, så valget af netop denne ansættelse var langt fra tilfældigt. Sideløbende fik Plaetner også job som musiklærer på Kalundborg Gymnasium. Efter en skilsmisse blev han igen gift, denne gang med Lis Plaetner Aaboe, der også fik arbejde på gymnasiet. Plaetner blev meget aktiv i byens musikliv bl.a. i Kalundborg Musikforening, hvor han var med til at arrangere koncerter med ny klassisk musik af bl.a. hans tidligere lærer Vagn Holmboe og jazzkoncerter med Erik Moseholms Trio. Det var også i Kalundborg, at han indrettede et elektronisk studie i sit hjem – det så vidt vides første private af slagsen i Danmark.

Med egne ord havde han i 1960 ”skrabet nok penge sammen til at købe to Movic-båndoptagere, der efter den tids forhold havde en rimelig standard” som basis for et rudimentært elektronisk studie. Studiet var i begyndelsen indrettet ret sparsomt og bestod udover spolebåndoptagerene kun af et antal tonegeneratorer, mikrofoner og højtalere, både af rent økonomiske årsager, og fordi Plaetner efter eget udsagn ikke kunne finde nogen i Danmark, han kunne sparre med om opbygningen. I en artikel i Dansk Musik Tidsskrift i 1960 med overskriften ”De første famlende skridt” foreslog han således at oprette et offentligt tilgængeligt studie, så alle interesserede komponister kunne få mulighed for udfolde sig uden nødvendigvis selv at have den økonomiske formåen. Modellen, som Plaetner forestillede sig, skulle være et andelsstudie, hvor et antal interesserede skulle gå sammen om at købe det nødvendige udstyr og få lige ret til at anvende det. Plaetner ville inkludere sit eget udstyr i den samlede pulje og foreslog naturligt nok studiet anbragt i Kalundborg. Det lykkedes ham dog ikke at realisere planerne, og studiet forblev således privat.

Det er ikke helt korrekt, at Plaetner ikke kunne finde ligesindede at sparre med på dette tidspunkt, for han deltog omkring 1960 i en studiekreds dannet i Danmarks Radio med musikchefen Mogens Andersen og Per Nørgård som omdrejningspunkter. I studiekredsen mødtes komponister og musikvidenskabsfolk som Jan Maegaard, Gunnar Berg, Henning Christiansen og Per Nørgård for at diskutere og analysere ny musik. Her mødte Plaetner også Else Marie Pade og blev bekendt med hendes elektroniske praksis. Blandt aktiviteterne i studiekredsen var en grundig analytisk gennemgang af Pierre Boulez’ værk Le marteau sans maître (1953-54) for seks instrumentalister og med tekst af den surrealistiske digter René Char. Deltagerne i studiekredsen skiftedes til at fremlægge hver en sats af værket. Ifølge Mogens Andersen bidrog studiekredsen til ”at markere modsætningen mellem de komponister, der afviste de internationale avantgardestrømninger og dem, der accepterede dem som udgangspunkt for fortsatte eksperimenter og udvikling af nye udtryksmuligheder.” Der er ingen tvivl om, at Plaetner hørte til sidstnævnte. I Danmarks Radio skulle Plaetner også uden held have foreslået et ikke nærmere beskrevet samarbejde, formodentlig at andre komponister end Pade skulle have mulighed for at benytte lydstudierne.

Mens andelsstudiet aldrig blev til virkelighed, så forhindrede Plaetners meget begrænsede og simple tekniske udstyr ham ikke i at komponere en lang række elektroniske værker, mens han boede i Kalundborg. Sit studie kaldte han ”Studio 60”, og et muligt forlæg for dets indretning kunne være studiet hos CEM (Contactorgaan Elektronische Muziek) i Bilthoven i Holland. Her havde Plaetner været på et kursus i elektronisk komposition, formodentlig sidst i 1950’erne. Indretningen af Studio 60 er veldokumenteret, idet Danmarks Radio producerede en halv times TV-udsendelse om Plaetner i 1963, hvoraf størstedelen blev filmet i studiet. I den sort-hvide udsendelse ser man Plaetners apparatur, der består af bl.a. en radio, to højtalere, fem-seks spolebåndoptagere, et oscilloskop, en sinusgenerator og en firkantgenerator. Plaetner benævner studiet som ”mit lille beskedne laboratorium” og demonstrerer derpå tonegeneratorerne, mens man ser de forskellige lydsvingninger på oscilloskopet. Udsendelsen er forholdsvist pædagogisk præget, og Plaetner afspiller bl.a. egne forsøg med elektroniske imitationer af kirkeklokker. Allerede her i denne tidlige TV-udsendelse får man et godt indtryk af hans personlighed og pædagogiske metode, som han vedholdt livet igennem. Han taler roligt og eftertænksomt, måske en smule omstændigt og let docerende, men meget sagligt om de elektroniske kompositionsteknikker. Der spores dog også en vis kejtethed og et anstrøg af noget hæmmet i hans udtryksmåde, der går igen i alle senere optrædener i radio og TV ...

Ovenstående er et uddrag af første kapitel i Jonas Olesens biografi: Jørgen Plaetner (Danske komponister, bd. 26, © Forlaget Multivers ApS, 2025). Uddraget er bragt med tilladelse.

Bogen kan købes ↗ her.