Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Rafael Frühbeck de Burgos

conductor
1933
2014
© Per Morten Abrahamsen

Spanien vil altid stå i gæld til maestro Rafael Frühbeck de Burgos, som moderniserede og promoverede spansk musik i både det 20. og 21. århundrede. Frühbeck, som han blev kaldt blandt venner og kolleger, videreførte arven fra sine ældre landsmænd, maestroerne Ataúlfo Argenta, Bartolomé Pérez Casas og Enrique Fernández Arbós, og dedikerede sit liv til musikken. Orkestret dannede rammen om Frühbecks musikalske uddannelse, hvor han allerede i en tidlig alder var violinist i teaterorkestre. Hans alsidige musikalske uddannelse og fremragende intellektuelle evner var sammen med studier i Spanien og Tyskland med til at forme en dedikeret kunstner, der levede og åndede for sin profession.

Frühbeck var chefdirigent for Det Spanske Nationalorkester fra 1962 til 1978 og blev igen tilknyttet orkestret i 1997 som æresdirigent. Han var den første spanske dirigent, som opnåede en international topkarriere. Han blev hurtigt meget populær blandt amerikanske og canadiske orkestre, og det  førte til 35 år med Philadelphias Symfoniorkester, 10 år som chefdirigent for Washingtons Symfoniorkester og mere end 15 år i træk som dirigent for Bostons Symfoniorkester.

Frühbecks særkende var den udsøgte fine klang, det lykkedes for ham at opnå med hvert eneste orkester, han arbejdede med. Han var berømt for sin øveteknik, sin effektive og stringente stil, men også for sin varme og respekt for både musik og musikere. Derudover var han kendt for sin humoristiske sans og store integritet – både personligt og professionelt.

– Douglas Sheldon (Senior Vice President, Columbia Artist Management Inc.) & Humberto Orán (direktør og grundlægger, Musiespana), 2016

  • Ludwig van Beethoven

    Symfonierne (dvd)

  • Ludwig van Beethoven

    Symfonierne (blu-ray)

randomness