Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Signe Lykke

komponist
1984
Signe Lykke © Jakob Sindballe

Signe Lykke er en ung, dansk komponist og musiker, hvis musikalske virke afspejler hendes noget atypiske baggrund som uddannet sanger fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og klassisk komponist fra Trinity Conservatoire of Music i London og College of Fine Arts i Austin, Texas. Hendes musik bærer ofte præg af en nysgerrighed for det tidløse og intuitive, med et særligt øje for tekstur, og hendes inspirationskilder favner bredt – fra Stravinsky, Ligeti og Takemitsu, til Bowie, Robyn og Byrne.

Skabelsen af et nyt værk manifesterer sig ofte først som en visuel idé – en bevægelse, et ansigt, en tekstur, der ledsaget af blyant og papir udvikler sig, tager form og vokser sig større. Signe Lykke arbejder ofte tværkunstnerisk og har skrevet musik til både film, modeshows, udstillinger og dans, og er kendt for at indgå i et tæt og intensivt samarbejde med de ensembler hun arbejder med, hvor hun opfordrer og inviterer til dialog og idéudveksling omkring det kunstneriske udtryk – på samme måde som i en rytmisk fællesskabsbåret bandkultur.

randomness