Joachim Andersen

Joachim Andersen er i dag særlig kendt for sine koncertetuder for solofløjte – ikke mindre end syv samlinger med 24 etuder i hver, suppleret af et par ekstra samlinger, som indeholder hele 18 yderligere etuder. Denne musikalske skat udgør i dag en uomgængelig kerne i udviklingen af en fløjtenists både musikalske og tekniske færdigheder.

I sin samtid var Andersen en central figur i det midteuropæiske musikliv: Han var medstifter af Berlinerfilharmonikerne, hvor han virkede som dirigent og som en fremragende solofløjtenist. Hans tætte venskaber med toneangivende skikkelser som Tjajkovskij, Anton Rubinstein og Hans von Bülow er velkendte, og i Paris blev han kendt som intet mindre end Fløjtens Chopin, hvilket vidner om Andersens bemærkelsesværdige status i byen.

Joachim Andersens karriere både begyndte og sluttede med Tivoli-orkestret i København. Først som assistent for sin far, fløjtenisten Christian Joachim Andersen (1816-99), og sidst i sin karriere som dirigent og kunstnerisk leder fra 1898 til 1909.