Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Jens Bjørn-Larsen

tuba

Jens Bjørn-Larsen er en af de mest efterspurgte tubasolister i verden og ligeledes en meget søgt og succesfuld messingpædagog. Tildelingen af førsteprisen ved Concours International d’Execution Musicale i Genève i 1991 markerede begyndelsen på hans ekstraordinære karriere som tubasolist. Jens Bjørn-Larsen har desuden vundet førsteprisen i Nordisk Solist Konkurrence og er modtager Victor Borge-legatet, den japanske Bunkamura Award samt den europæiske Juventus Award. Fra 1987 til 2005 havde han stillingen som solotubaist i DR Symfoniorkestret. Siden 2010 har han været fast medlem – associate member – af Chamber Orchestra of Europe. Jens Bjørn-Larsen underviser i tuba på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Malmö Musikhögskolan. I 2002 blev han udnævnt til professor ved Hochschule für Musik und Theater i Hannover, og i en årrække var han desuden gæsteprofessor ved The Royal Northern College of Music i Manchester. Både som solist og orkestermusiker har Jens Bjørn-Larsen medvirket på utallige indspilninger.

  • Steingrímur Rohloff

    Concerto Grosso

  • Ole Schmidt

    Brass Concertos

  • Ole Schmidt

    Koncerter

randomness