Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Emil Gryesten

piano
1985
© Nikolaj Lund

Pianisten Emil Gryesten (f. 1985) er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Sibelius-akademiet i Helsinki, med videre studier ved Como International Piano Academy i Italien. Blandt hans lærere er fremtræden-de kapaciteter inden for pianistfaget såsom Erik Tawaststjerna, Eero Heinonen, Dmitri Bashkirov, Tamás Vásáry og Fou Ts’ong samt Niklas Sivelöv ved DKDM.

Emil Gryesten har modtaget priser ved en række danske og internationale konkurrencer for unge pianister. Som 15-årig vandt han førstepris ved Steinway-konkurrencen i Hamburg samt guldmedalje ved Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence i København. I 2010 vandt han både førstepris og publikums-prisen ved den nordiske pianistkonkurrence på Nyborg Slot. Under sin tid som studerende ved Sibelius-akademiet vandt han desuden førstepris ved Finlands nationale klaverkonkurrence i Jyväskylä i 2010, og han modtog ligeledes første-prisen ved Blüthner Pianistkonkurrencen i Malmø i 2006. Emil spillede sin første solo-recital som 15-årig og har siden da haft en aktiv koncertkarriere både som solist og som kammermusiker.

Han debuterede som solist med orkester som 16-årig, med Aarhus Symfoniorkester. Han har optrådt ved klassiske musikfestivaler såsom Copenhagen Summer Festival, Aarhus Piano Festival, Hindsgavl Festival, samt Espo Piano Festival og Kuhmo Kam-mermusikfestival i Finland, Blüthner Classics i Leipzig, International Piano Association Switzerlands koncertserie i Lugano, og i sommeren 2018 i Carnegie Hall, New York.

  • Søren Nils Eichberg

    Scherben – Værker for klaver og ensemble

randomness