Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Anders 'AC' Christensen

bass
1975
Anders 'AC' Christensen, Mikkel Hess © Kasper Vig

Bassisten Anders ‘AC’ Christensen har været aktiv på den danske jazzscene siden begyndelsen af 1990’erne. I mange år har han arbejdet sammen med brødrene Nikolai Hess og Mikkel Hess, der ligesom ‘AC’ har familiære rødder i Vejle. Sammen dannede de trioen Spacelab. Som bassist har ‘AC’ markeret sig på såvel den danske som den internationale jazzscene i Jakob Bros trio. Desuden har han spillet med den polske trompetist Tomasz Stańkos kvintet og Jakob Dinesens trio. Han var tidligere fast medlem i trommeslager Paul Motians ensemble og har spillet koncerter med Tom Harrell, Joe Lovano og Lee Kontiz med flere.

I november 2009 udgav han debutalbummet Dear Someone med pianisten Aaron Parks og trommeslageren Paul Motian. Han har medvirket på talrige indspilninger og har spillet koncerter med blandt andre Tom Harrell, Joe Lovano og Lee Kontiz. ‘AC’ har desuden komponeret musik til filmen Gå med fred, Jamil (2008).

  • Nikolaj Hess

    Melody