Dansk Dansk    US Dollars (change)
Dacapo Home
Dacapo - The National Music Anthology of Denmark

Vagn Holmboe

Preludes for Sinfonietta Vol. 2


Athelas Sinfonietta Copenhagen
Giordano Bellincampi, conductor
Thomas Ekman, french horn
Anne Søe Iwan, violin
Jesper Juul, trombone
Anne Mette Stæhr, piano

Vagn Holmboe, composer

About:
The spirit of folk culture plays an important role in the music of Vagn Holmboe. As was the case with Béla Bartók, folkloristic studies have here contributed significantly to the compositional process. Holmboe is the most influential Danish composer of the generation after Carl Nielsen and his large output includes twelve symphonies, chamber concertos, and a long series of extremely fine string quartets.

Buy CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Select download format:
learn about formats

Track listing:

Prices shown in US Dollars
1

To the Seagulls and the Cormorants, op. 174, no. 6 (1987)

6:48 Play $2.10
 
2

To the Calm Sea, op. 187, no. 9 (1991)

5:40 Play $2.10
 
3

To a Pine Tree, op. 180, no. 1 (1986)

5:50 Play $2.10
 
4

To the Pollution of Nature, op. 180, no. 7 (1989)

7:37 Play $2.10
 
5

To a Willow Tree, op. 170, no. 4 (1987)

4:50 Play $1.40
Sonata for Trombone and Piano, op. 172a (1987)
6

I Allegro decido

3:43 Play $1.40
7

II Andante

4:04 Play $1.40
8

III Allegro con brio

2:39 Play $1.40
Music with Horn, op. 148 (1981)
9

I Allegro giusto

3:01 Play $1.40
10

II Andante -

2:54 Play $1.40
11

III Allegro Spirito

3:31 Play $1.40
Total playing time  51 minutes
Vagn Holmboe

Vagn Holmboes levetid kom til at omfatte næsten hele det 20. århundrede i dansk musik, og hans virke som komponist alene over 70 år. Alligevel står hans omfattende værkliste med næsten 200 opusnumre og, ifølge den canadiske musikforsker Paul Rapoport, op mod 400 værker i alt ikke nær så meget som en kronologisk afspejling af hans tids skiftende stilarter og modestrømninger som en højst personlig brug af elementer fra både ny og gammel musiktradition, kunstmusik såvel som folkemusik, nordisk såvel som centraleuropæisk musik. Holmboes musikalske og mentale univers kom til at spænde fra Færøerne over Balkan til det Nordsjælland, hvor han boede de sidste adskillige årtier af sit liv, og kompositorisk fra Joseph Haydn over Jean Sibelius til Béla Bartók og østeuropæisk folkemusik.


Vagn Holmboe blev født i 1909 i Horsens, og blev uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i slutningen af 1920'erne, dvs. i Carl Nielsens sidste leveår - omend Holmboe selv havde Finn Høffding som hovedlærer i komposition - og han kom efterfølgende til at stå centralt i den generation af danske komponister, der ved deres kombination af international orientering og stærk individualitet viderefører Nielsens betydning for dansk musik.


For Holmboes vedkommende vil den internationale orientering ikke mindst sige den interesse for østeuropæisk folkemusik, han dyrkede igennem feltstudier i 1930'erne. Men som hos inspirationskilden Béla Bartók blev folkemusikken hos Holmboe langt mere end blot et eksotisk krydderi på musikken, dens rytmik og melodiske vendinger blev en stadig mere integreret del af det samlede musikalske udtryk på linie med andre kilder.


Af disse blev den vigtigste - udover folkemusikken - på det direkte musikalske plan den metamorfoseteknik, han overtog fra Sibelius, dvs. en organisk forandring af musikken ud fra ganske små kim. Den anden, nok så fundamentale, var evnen til som ikke mindst Haydn på stadig nye måder at kunne variere sin musik inden for grundlæggende enkle former og få musikalske virkemidler.


Ikke mindst Holmboes senere værker, heriblandt rækken af præludier for sinfonietta-besætning, kan ud fra en overfladisk betragtning ligne gentagelser af forgængerne. Hverken hvad angår melodik, rytmik, harmonik og form skal man have hørt ret mange Holmboe-værker, før man kan genkende hans foretrukne karakteristiske måder at formulere sig musikalsk på, en særlig kombination af noget karskt og noget storladent, en musik, der på én gang klinger asketisk og visionært - men også gerne med et underdrevent lune, som heller ikke ville have været Haydn fremmed.


Men de nye pointer fra værk til værk ligger hos Holmboe netop nok så meget i, hvordan de - tilsyneladende - velkendte elementer og teknikker bliver ved med at rumme hidtil ukendte og uforudsete muligheder. Det er højst sandsynligt også derfor, man igennem Holmboes værkliste både møder perioder, hvor han beskæftiger sig koncentreret med enkelte genrer, som kammerkoncerterne først i karrieren og præludierne på hans gamle dage, og omvendt genrer, der som symfonien, strygekvartetten og i et vist omfang solokoncerten følger ham livet igennem, mens han kun ved ganske få lejligheder beskæftiger sig med de mest monumentale former som opera og oratorium, hvor tingene gerne synes at skulle fremstå sagt én gang for alle.


Til gengæld bliver det så også netop i denne insisterende dyrkelse af, hvordan genrer og former kan bruges igen og igen, hvordan musikken aldrig er sagt én gang for alle, men altid kan føres videre på en ny måde, at Holmboes musik får sin enestående karakter af nødvendighed, af inspireret konsekvens, af levende organisme. Den er også hver gang en ny, dybt personlig tilkendegivelse, hvor det at arbejde minutiøst videre og se, hvor musikken kan føre én hen, kan klinge lige så kompromisløst som nogen revolution.

 

Præludierne

Præludierne for sinfonietta-besætning er Holmboes sidste store værkrække ved siden af de ti tidlige kammerkoncerter og den livslange beskæftigelse med symfoni, strygekvartet, solokoncert og den store samling af korsatser Liber Canticorum. De ti præludier, der alle er tilegnet den engelske musikforsker Robert Layton, blev komponeret indenfor kun fem år mellem 1986 og 1991, og så mange som fire af dem nåede ikke at blive uropført i Holmboes levetid.
De er ikke nummereret fra Holmboes hånd og er komponeret til en række forskellige ensembler. Men med deres stort set identiske besætning, hvor kun udvalget af slagtøj og tilstedeværelsen af klaver varierer, og med en samlet spilletid på under halvanden time fremstår de udpræget som et hele, eller snarere som skiftende facetter af en bestemt musikalsk grundholdning.

 

De enkelte engelsksprogede titler, der spænder fra naturfænomener og naturstemninger til menneskeskabte bygningsværker som "The Embankment" i London, kunne pege i retning af en slags programmusik, en afbildning i lyd af synsindtryk eller ideer. Ikke mindst Holmboes egen og ofte formulerede, dybe respekt for naturens skaberværk og sammenhæng.


Det er imidlertid alligevel ikke tilfældet, hvis man nærlæser titlernes præcise formulering. Der er nemlig, i næsten klassisk forstand, tale om præludier til noget, om frie, fabulerende forspil til noget efterfølgende. Blot ikke som i ældre musik til et stykke musik i en strammere form, men derimod til noget visuelt, til et ydre fænomen. Musikken spiller nok op til, skal stemme tilskuerens opmærksomhed til noget, der ligger uden for musikken selv, men den kommer samtidig til at understrege forskellen på musik og dette andet.


En titel kan godt referere til noget, kan signalere, hvad der ligger bag musikken - Holmboe overvejede at kalde sin 13. symfoni for "Sarajevo", men afstod til slut alligevel derfra - men musikken forbliver sig selv og sin egen.

 

To the Seagulls and the Cormorants, opus 174 (nummer 337 i Rapoport-fortegnelsen) er det sjette præludium i rækken. Ligesom præludium nummer fire er præludium nummer seks et søstykke, men i fugleperspektiv: mens strygerne strømmer oceanisk afsted, udspiller der sig et anderledes nervøst, tætbefolket og mangelaget liv blandt mågerne og skarverne i træblæserne ovenover. Nogle gange er det et helt blikstille strygelandskab, de bevæger sig henover, hvis ikke en enlig messingblæser kalder ud mod horisonten, andre gange blæser det op til storm, og det forbliver blæserfuglene selvfølgelig heller ikke upåvirkede af: nogle gange synes de at have verden helt for sig selv, andre gange lader de sig rive med, som det også sker i satsens afsluttende klimaks, hvor fugle og vejr synes at være smeltet sammen.
Satsen er komponeret i 1987.

 

To the Calm Sea, opus 187 (nummer 354 i Rapoport-fortegnelsen) er det niende præludium i rækken. Og titlens hav er ikke mere roligt, end at de lange melodiske linier i træbl

Be the first to write a recommendation.


Please sign in or register to write a recommendation.
Recorded at Lyngby Parkkapel, 30 May - 6 June 1999 and 2 September 2000

Recording producer: Preben Iwan

Executive producer: Hans Abrahamsen

Sound engineers: Preben Iwan and Clemens Johansen

Editing enginer: Preben Iwan

Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S, member of KODA, Denmark

Cover picture: Richard Mortensen: "Opus II Nr. 6" (1943)

Label: Dacapo

Format: CD

Catalogue Number: 8.224124

Barcode: 730099982429

Release Date: March 2001

Period: Late 20th Century

Digital booklet (pdf) available for download customers

Reviews

Pizzicato Supersonic Award

"The Athelas Sinfonietta, Copenhagen play these pieces with aplomb, as in the previous issue, and Dacapo has provided us with a recording which is once again clear and truthful. Add to this a set of notes which describe each work in detail, together with comprehensive potted history of Vagn Holmboe and his life, this disc deserves a wide circulation. Anyone who loves the symphonies will find these works as satisfying as the larger pieces. They are easy to listen to, once the Holmboe idiom has been assimilated, and will repay the listener ten times over" (Classical Music on the Web) [Read full review]

Engaging, well-performed compendiums of Holmboe's ecologically minded preludes...Well worth investigating
(Gramophone)

The performances of the Athelas Sinfonietta Copenhagen balance outward movement and inner calm convincingly, and the recordings are clear without being studio-ish, and well-balanced
(BBC Music Magazine)

PIZZICATO SUPERSONIC AWARD


A CC Music Store Solution