Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Sange

Poul Rovsing Olsen

Sange

Bruun Hyldig Duo, Steffen Bruun, Ulla Miilmann

★★★★ »Udførelsen er eksemplarisk« Magasinet Klassisk

Poul Rovsing Olsen (1922-82) ønskede, at hans musik kom så tæt på lytteren som muligt. Det hører man på denne intime udgivelse af hans solosange med den succesrige Bruun Hyldig Duo. Som elev af Messiaen fremviser Rovsing Olsens sange både franske og danske indflydelser, mens sangteksterne til gengæld er hentet fra hele Europa med digte af poeter som William Blake, Rainer Maria Rilke, Charles Baudelaire og Steen St. Blicher.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,0042,00 kr.
    Studio Master
    €5.63 / $6.13 / £4.8
    Køb
© Lisbeth Holten
»Det er en meget velkommen bedrift af den udvidede Bruun Hyldig Duo sikkert og forstående indlevet at have indsunget Rovsing Olsens fine sange«
John Christiansen, jcklassisk
“Udførelsen er eksemplarisk”
Henrik Friis, Magasinet Klassisk
»Poul Rovsing Olsen may be an unknown name to many but his songs are well worth attention and performed with obvious affection as they are here they should be a welcome addition to many song lovers’ collections«
Göran Forsling, MusicWeb International
»Gallisk åndfuldhed i sprøde og gnistrende dialoger med sangeren«
Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH
»Dacapo har gjort sang-elskere en tjeneste ved at gøre musikken tilgængelig«
David Reynolds, American Record Guide

Sange er indspillet på Lerchenborg Slot, et meget velkendt sted for Poul Rovsing Olsen, hvor familien til hans enke, Louise Lerche-Lerchenborg, bor i dag.

Poul Rovsing Olsens sange

af Teresa Waskowska

Poul Rovsing Olsen (1922-1982) havde en særlig indføling i menneskestemmen. Det kom ikke fra fremmede. Hans mor sang, var elev af Lauritz Melchior, og langt ude også i familie med den berømte tenor. Faderen, som var virksomhedsleder, spillede cello og klaver. Hjemme hos familien blev der tit afholdt musikaftener med programmer hovedsageligt samlet om sange af Mozart, Schubert og Schumann, Weyse, Heise, Lange Müller og Carl Nielsen.

Poul Rovsing Olsen modtog tidligt undervisning i hørelære og klaver, og hans åbenlyse musiktalent blev sikret en harmonisk udvikling. Han fik afgangseksamen i klaver og musikteori fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet, hvorefter han drog til Paris og fortsatte sin musikalske skoling hos den navn­kundige pædagog Nadia Boulanger og den berømte komponist Olivier Messiaen. Parallelt hermed frekventerede Rovsing Olsen det parisiske Musée de l´Homme hvor han kunne fordybe sig i de fjerne folkeslags musik, som han havde været meget optaget af siden gymnasiet. En interesse, som senere i livet gjorde Rovsing Olsen til en internationalt anerkendt musiketnolog med forskningsrejser til Den Arabiske Golf, Indien, Grønland og Ægypten. Her studerede han de lokale musik- og sangtraditioner og foretog optagelser af både perlefiskernes sange fra Bahrain og de traditionelle grønlandske sange.

Rovsing Olsens værkfortegnelse omfatter 85 numre, herunder sange, klaverstykker, kammermusik, orkesterværker, balletter, operaerne Belisa og Usher. Samlet set tegner denne produktion en kontinuerlig stilistisk udvikling, der tager sit udspring i den stringente nyklassiske skrivemåde og gradvist inddrager klanglige og strukturelle erfaringer fra den vestlige modernisme og fra de ikke-vestlige musikkulturer. Den kompositoriske opmærksomhed samles i begyndelsen omkring de rytmiske profileringer. Med tiden styrkes også den ekspressive side af melodikken og dynamikken. Det gør sig bl.a. gældende i sange til tekster af William Blake, Pär Lagerkvist, Rainer Maria Rilke og Charles Baudelaire.

At skrive musik til et digt er at blande blod med en digter, sagde Poul Rovsing Olsen. Med sine sange fører han bevis for påstanden. Den aktuelle publikation omfatter samtlige Rovsing Olsens sange med klaver samt Aftonsånger til digte af den svenske forfatter Pär Lagerkvist for mezzosopran og fløjte. Så godt som alle disse sange er komponeret i perioden 1946-1957. I de efterfølgende år indarbejder Rovsing Olsen i stigende grad de modernistiske og orientalske elementer, og den klassiske sangtype viger pladsen for instrumentale kompositioner. Sangstemmen indgår nu i nye instrumentale konstellationer og udtryksformer. Først i 1981, blot et år før sin død, vender Rovsing Olsen tilbage til den klaverledsagede sang med Deux Mélodies op. 84, til tekster af den franske digter Charles Baudelaire. Det skulle blive det næstsidste værk i komponistens liv.

Lyse sange op. 19 er komponeret i venskab til digteren, naturlyrikeren Mogens Garde (1917-2005). De blev til i februar-marts 1951. Om valget af teksterne fortalte Rovsing Olsen, at han efter at have sat to dramatiske digte af William Blake i musik søgte nogle lysere strofer til sine næste sange, og valget faldt på teksterne fra Mogens Gardes digtsamling Lyset i støvet.

Det var et lykkeligt valg, der resulterede i fire livlige sange, som udmærker sig ved smidige melodilinjer og malende klaverklange. Komponisten selv giver dem stemningsbetegnelserne ’skælmsk’ (Postkort), ’ømt’ (Du), ’blomstrende’ (Efterår alligevel) og ’poetisk’ (Skymåne), og sådan opleves de. Pressen tog godt imod kompositionen og skrev om ”friske og oplagte småsange, hvor musik og ord på bedste vis supplerede hinanden” (Berlingske Tidende). Denne bedømmelse holdt også ved en ny opførelse i 1954, hvor man i samme avis kunne læse, at ”de spinkle, men unge og graciøse vers danner udspringet for en musik, der tilfører dem fint liv og klanglig poesi”.

Fire sange op. 7 til tekster af den engelske digter William Blake (1757-1827) er komponeret i marts 1946 og marts-april 1947 og tilegnet komponistens mor. Blake var digter, grafiker og maler. Mødet med hans kunst og livsbetragtninger fik eksistentiel betydning for Poul Rovsing Olsen, der omtalte dette universalgeni som ”en revolutionær mystiker”. Blakes digte fremstår med enestående klarhed, og i kort form fremfører de store, stærkt følelsesladede budskaber. De fire af dem, som Rovsing Olsen vælger til sine sange, hedder My Pretty Rose-Tree, The Blossom, Love’s Secret og The Sick Rose. Det er ikke muntre vers, men smertefulde ord om kærlighedens længsel og undergang, som Rovsing Olsen iklæder gribende toner.

Two Prophetic Songs op. 16 er blevet til i 1950 på opfordring af den danske alt Jolanda Rodio, som uropførte dem samme år. Også her anvender komponisten tekster af William Blake. Digteren var en stor modstander af enhver form for lovreligion. The Garden of Love og Come, O Lamb of God er to dramatiske digte om kærlighed, der ødelægges af religiøs lovtænkning og syndsbevidsthed. Og Rovsing Olsen skriver sig med sin musik direkte ind i digtenes inderste.

Sangene vakte opsigt. Anmelderne skrev, at der var ”umiddelbar oplevelse af teksten og velberegnet musikalsk fantasi i disse sange” (Socialdemokraten), og at kompositionen “var intet mindre end et gennembrud, en fri og følt udfoldelse” (Berlingske Tidende).

To tyske sange op. 36 omfatter digte O Leben, Leben og Liebeslied af den tysksprogede forfatter Rainer Maria Rilke (1875-1926). De blev sat i musik i henholdsvis december 1956 og oktober 1955 og fik deres offentlige ilddåb ved en opførelse i Danmarks Radio den 16. februar 1960. Om Rilke blev der sagt, at hans digte var selve indbegrebet af poesi. Det er sørgmodige tanker om livet, døden, kærligheden og kunsten og om det moderne menneskes angst og rodløshed, der fylder Rilkes digtning. Der er drama og vemod, intensitet og inderlighed i hans strofer, som Rovsing Olsen forløser med udtryksmættede melodiske linjer og stærke rytmer.

To Lagerkvist-sange op. 15 er blevet til i august-september 1949, og allerede i oktober samme år fik de deres første opførelse. Som det fremgår af titlen er det to digte af den svenske forfatter Pär Lagerkvist (1891-1974), Rovsing Olsen vælger som forlæg for sine sange. Det første, Dina Ögon (Dine Øjne), er præget af mismod og ensomhed. Verden er så kold og hård, du skal ikke se på den, siger teksten. I det andet digt, der hedder Som ett blommande mandelträd (Som et blomstrende mandeltræ), synes alt at være lyst og vidunderligt, forelskelse og skønhed følges ad. Men mørket sænker sig tungt omkring, og angsten sniger sig ind. Mon hun, som er mig kær, mon hun kan leve her? spørges der i digtet. Disse udtryksfulde strofer bæres følsomt af Rovsing Olsens musik, hvor sangstemme og klaver indgår i et harmonisk samspil, og de kontrasterende stemninger tegnes med stærk indlevelse i teksternes ånd.

Værket fremkaldte forskelligartede reaktioner i svenske og danske aviser. Alle anmeldere syntes dog at være enige om, at klaverpartiet i Som ett blommande mandelträd var ”ypperligt” og ”storartet gjort”.

Deux mélodies op. 84. Det begyndte med, at Poul Rovsing Olsen blev indfanget af den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-1849). Gennem ham opdagede han Poes franske oversætter Charles Baudelaire (1821-1867), som selv var en digter af rang. Teksterne i Deux mélodies stammer fra Baudelaires digtsamling Les Fleurs du Mal (på dansk: Syndens Blomster, overs. fra 1921, eller Helvedsblomsterne, overs. fra 1997), som anses for at være en milepæl i digtningens historie. Værkets tematik med fordærvelse, erotik, trøstesløshed og død som et omdrejningspunkt blev hurtigt anset for umoralsk og skaffede både forfatter og forlægger store problemmer. I Deux mélodies anvender Rovsing Olsen digtene Parfum exotique (Eksotisk Duft) og De Profundis. To digte og to forskellige stemninger, som hos komponisten bliver til to forskellige klangverdener.

I Parfume exotique er det erotisk duft af den elskedes hede bryster, der fremkalder drømme om fortryllende fjerne egne og lykkelige kyster. Teksten iklædes mild og melodiøs musik, hvor drømmebilledet bæres af klaverets delikate klange.

De Profundis låner titel fra Salmernes Bog, 130, hvilket giver teksten et religiøst anstrøg. Det er en anråbelse om barmhjertighed i en kold, trøstesløs verden. Og det bliver til en dramatisk sang, hvor klaverets kraftige akkorder understreger den dunkle stemning.

Deux mélodies er skrevet til og tilegnet den danske bas-sanger Ulrik Cold. De blev opført første gang den 13. december 1981. Efterfølgende gav avisen Berlingske Tidende denne opsummering af sangene: ”Det tonale grundlag, som mange unge komponister i disse år søger at tilkæmpe sig, er hos Rovsing Olsen trygt forankret i melodien. Mange forskellige skalaer – femtonige, sekstonige eller kromatiske – danner grundlaget for hans sange og giver kraft til en udtryksfuld sangstemme og stof til klaverets klange.”

Aftonsånger (Aftensange) op. 30, er endnu en Lagerkvist-komposition fra Rovsing Olsens hånd, denne gang er teksterne hentet i forfatterens digtsamling Aftonland (Aftenland). De fire sange er komponeret i perioden januar-februar 1954 og er tænkt for en mezzosopran med fløjte som eneste akkompagnerende instrument. Komponisten skriver således om værket: ”Musikken søger hverken det brillante eller det virtuose, men udfolder sig med subtile udtryksnuancer inden for et intimt sprogs rammer. ’Övergiven’ (forladt), ’öde’ (øde), ’tomhet’ (tomhed) er kerneord i disse tekster om menneskets ensomhed. Og fra disse ord har musikken modtaget sin inspiration.”

Det er meget depressive sange, vi har at gøre med her. Faklerne er slukket, der er tomhed alle steder. Nøgne tinder, tomme dale, et fugleløst land, hvem levede her engang? Alle er flygtet. ”Jeg er aldeles ensom” lyder det i en af teksterne. Med sin originale sammensætning af stemme og fløjte rammer Rovsing Olsen den dystre håbløshed.

Med Tre danske sange op. 39 fra 1957 er vi tilbage ved dansk lyrik. Mogens Garde går her igen, og han får selskab af Paul la Cour (født Poul la Cour, 1902-1956) og Frank Jæger (1926-1977). Alle tre repræsenterer generationen før modernismen. Mogens Gardes digt Under Måneskåret stammer fra samlingen Opbrud. Poul la Cours digt Havens Morgen er fra digtsamlingen Levende Vande. Frank Jæger er her repræsenteret ved En ublodig sang om Hærvejen fra samlingen Dydige digte. Det er tre situationsbilleder, hvis forskelligartede stemninger komponisten formår at give en passende musikalsk iklædning.

Små sange op. 37 er beregnet til forskellige formål og komponeret spredt over en lang periode fra 1941 til 1956. De har ikke andet til fælles, end at teksterne til dem er skrevet på dansk. Mis Kræsenkat og Hua-hua (begge fra 1951) med tekster af Anne Jacobi er børnesange, som indgår i en bog til sprogindlæring med titlen Læs med det samme, en ABC. Marias Vuggesang (1956) for sopran solo er skrevet til Preben Thomsens hørespil Maria og Magdalene og udført for første gang i Radioteatret den 23. december 1956. Pjerrots vise har tekst af Gustav Lehrmann og er komponeret til tv-spillet Drømmemageren, som fik premiere i Danmarks Radios TV den 16. april 1953. Heden er komponeret i 1941 til tekst af den danske digter Steen Steensen Blicher (1782-1848). Både i ord og toner er det den mest klassiske sang i denne udgivelse.

Release date: 
februar 2017
Cat. No.: 
8.226078
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943607824
Track count: 
28

Credits

Inspillet på Lerchenborg Slot, Kalundborg, 26.-29. august 2015 og 5. juni 2016
Producer og lydtekniker: Preben Iwan
Redigering: Preben Iwan og Mette Due
Mix og mastering: Preben Iwan

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk

Dansk oversættelse af William Blake (Sange om uskyld og erfaring): Ib Johansen, 'William Blake i udvalg', Det Poetiske Bureaus Forlag, 2014

Forlag: Edition·S, edition-s.dk

 

Bruun Hyldig Duo takker Louise Lerche-Lerchenborg for benyttelse af Lerchenborg Slot til optagelsen. Duoen er taknemlig for hjælp og medvirken fra hele holdet bag indspilningen. Der skal også rettes en tak til San Cataldo og Det Danske Institut i Rom for logi, som gjorde det muligt at fordybe sig i Poul Rovsing Olsens musik.

Dacapo takker for den økonomiske støtte fra Augustinus Fonden, Erik Birger Christensens Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Solistforeningen af 1921, Dansk Solistforbund og Dansk Musiker Forbund.

randomness